Vores forskelligheder er en af grundene til det gode samarbejde

Jeg valgte at tage min praktik i NCC, da jeg havde hørt, det var et sted med gode forhold for praktikanter. Det var vigtigt for mig, at jeg kom ind et sted, hvor de havde prøvet at have praktikanter før, og at jeg ikke ville komme til at stå på sidelinjen og kigge på.

Det er lidt atypisk at være i praktik hos en entreprenør for folk som mig, der læser bygningsdesign på DTU, men jeg kunne godt lide tanken om, at man er helt tæt på selve byggeprocessen, når man arbejder.

Min interesse for NCC opstod, da jeg havde et kursus i byggeprocesstyring. Vi havde Carsten Mesnikow fra Byggeri Øst som forelæser. Alle de ting han fortalte om firmaet, og måden NCC arbejder på, var rigtig interessante, og jeg gik direkte hjem og begyndte på min praktikansøgning til NCC.

Her lærer man virkelig noget

Jeg tror ikke, at der var gået meget mere end en måned, før jeg sagde til min chef, at jeg følte, jeg havde lært mere hos NCC end på de to år, jeg havde gået på skolen. Det er måske lidt overdrevet, men jeg har virkelig fået meget læring på kort tid.

Jeg lærer hele tiden noget nyt om de forskellige fag, der arbejder på projektet samtidig med, at jeg bliver klogere på alle detaljerne omkring hele byggeprocessen. Jeg har blandt andet lært en hel masse brugbart omkring gulve og gulvvarmeslanger – det havde jeg ikke lige regnet med, da jeg startede.

Jeg havde nogle rigtigt gode værktøjer med fra min tid på skolen. Her tænker jeg især på alle de tekniske og digitale programmer, som jeg har lært at bruge på skolen. Det har været rigtig brugbart at kunne gå direkte ind og arbejde i de programmer, som de bruger hos NCC.

Planlægning, køkkentegninger og ”brandslukker”

Der er stor forskel på dagene i løbet af en arbejdsuge. Den ene dag sidder jeg og får puslespil til at gå op med planlægning af leveringer og underleverandører, og den næste dag gennemgår jeg tegninger af køkkener i VDC og sikrer, at de er lavet rigtigt. Der er stor variation i opgaverne, og det er jeg helt vild med. Jeg trives godt i at have mange bolde i luften, og jeg elsker, når der pludselig kommer hastesager og ”brande”, der skal slukkes.

Noget af det fedeste er, når jeg har lagt en plan, hvor det hele bare klapper. Det kan for eksempel være en plan for, hvilke fagentreprenører der kan påbegynde arbejdet på specifikke tidspunkter. Der er det virkelig forløsende, når man går rundt på byggepladsen og ser, at det hele kører i det flow, man havde planlagt.

Ansvar når man er klar til det

I løbet af min tid som praktikant har jeg lært utrolig meget om mig selv, og hvad jeg er i stand til. Jeg stoler mere på mig selv, og jeg har fået en følelse af, at jeg kan en hel masse mere, end jeg lige gik og troede. Det hænger helt sikkert sammen med, at jeg har fået noget ansvar, som jeg har formået at løfte.

Når man pludselig står hen over en sommerferie og er ansvarlig for en del af en entreprise på et kæmpe projekt som Papirøen, så bliver man sgu lidt stolt af sig selv. Især når man kan levere ansvaret tilbage til sin chef – uden at der er noget, der er gået galt!

Men det er bestemt ikke, fordi jeg står alene med ansvaret. Der er altid utallige gode kollegaer, som jeg kan spørge til råds og sparre med, når jeg har brug for det.

Et team jeg kan spejle mig i

Jeg blev virkelig overrasket over, hvor mange kvinder der faktisk var på byggepladsen. Det team som jeg er havnet i, har været det perfekte match. Jeg skulle lige vænne mig til jargonen på en byggeplads, og finde min plads. Men efterhånden som jeg faldt til og blev mere sikker på mig selv, så fandt jeg ud af, hvordan man navigerer i de kække kommentarer.

Jeg tror faktisk også, at en af grundene til vores gode samarbejde er, at vi er så forskellige og har så mange forskellige fagligheder.

Og så hjælper det også, at jeg arbejder sammen med nogle af de sejeste kvinder, jeg kender!

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


This website uses cookies

Cookies ("cookies") consist of small text files. The text files contain data which is stored on your device. To be able to place some type of cookies we need your consent. We at NCC Sverige AB, corporate identity number 556613-4929 use these types of cookies. To read more about which cookies we use and storage duration, click here to get to our cookiepolicy.

Manage your cookie-settings

Nødvendige cookies

Necessary cookies are cookies that need to be placed for fundamental functions on the website to work. Fundamental functions are for instance cookies that are needed for you to use menus and navigate the website.

Funktionalitet cookies

Functional cookies need to be placed for the website to perform in the way that you expect. For instance to remember which language you prefer, to know if you are logged in, to keep the website secure, remember login credentials or to enable sorting of products on the website in the way that you prefer.

Statistical cookies

To know how you interact with the website we place cookies to collect statistics. These cookies anonymize personal data.

Personalization cookies

In order to provide a better experiance we place cookies for your preferances

Ad measurement cookies

To be able to provide a better service and experience we place cookies to tailor marketing for you. Another purpose for this placement is to market products or services to you, give tailored offers or market and give recommendations on new concepts based on what you have bought from us previously.