Da jeg skulle søge praktik, var jeg egentlig overbevist om, at jeg skulle arbejde i en forsyningsvirksomhed, måske være rådgiver. Det var den retning, jeg hele tiden havde set for mig. Alligevel blev jeg nysgerrig på entreprenørbranchen og bestemte mig for at prøve den af.
NCC fangede mig med det samme. Samtalen var svær at slippe bagefter, og muligheden for at blive en del af projekt Regnemark – opførelsen af Danmarks største vandværk – gjorde indtryk. Kombinationen af et komplekst anlægsprojekt og arbejdet med råvandsledninger gjorde beslutningen både spændende og en smule modig. I løbet af praktikken blev det gradvist tydeligt, at det faktisk var her, jeg følte mig mest hjemme.
Når teori bliver til virkelighed
Noget af det, der har gjort størst indtryk på mig, var at opleve vejen fra tegning til virkelighed. Jeg husker tydeligt første gang, jeg stod og så en Ø800 råvandsledning blive lagt i jorden. Det kan lyde nørdet, men i det øjeblik gik det op for mig, hvor konkret og meningsfuldt arbejdet er.
På studiet arbejder vi med beregninger, dimensionering og modeller. I praktikken oplevede jeg, hvordan alle de beslutninger bliver omsat til noget fysisk – og hvor mange uforudsete forhold der kan opstå undervejs. Det gav mig en langt dybere forståelse for kompleksiteten i anlægsprojekter.
Praktikanten er en del af holdet
Jeg havde ligesom mange andre nogle fordomme om entreprenørbranchen. Især som kvinde havde jeg forestillet mig, at kulturen måske ville være mere lukket eller hård.
Min oplevelse har været det stik modsatte. Jeg er blevet taget virkelig godt imod og har oplevet, at kolleger har taget sig tid til at forklare, inddrage og udfordre mig fagligt. Jeg har ikke følt mig som “praktikanten”, men som en del af holdet. Det har betydet enormt meget for min udvikling og mit syn på branchen.
Det studiet ikke kan lære dig
En af de største læringer fra mit praktikophold har været forståelsen for alt det, der ligger uden om selve ledningerne og konstruktionerne. Jeg har arbejdet meget med byggepladsindretning og arbejdsmiljø og har fået øjnene op for, hvor afgørende de små detaljer er.
Hvordan planlægger vi arbejdsområdet, så både fodgængere, cyklister og bilister kan færdes sikkert – samtidig med at vi driver en sikker byggeplads med anlægsarbejde? Hvordan sikrer vi, at logistikken fungerer i praksis? Det er lag af kompleksitet, som man sjældent får den fulde fornemmelse af på studiet.
Samtidig har jeg været på dybt vand flere gange. Uden mange års erfaring kan det være udfordrende at navigere i samspillet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør, men også en usikkerhed i dialogen med håndværkerne. Netop den kommunikation og koordinering har været noget af det mest komplekse og mest spændende at få indblik i.
Brænder for ledninger i jorden
Praktikken har bekræftet mig i, at det er ledninger i jorden, jeg brænder for. Det er måske ikke det mest synlige arbejde, men det er fundamentalt. Uden det fungerer ingenting.
Der er noget særligt ved at vide, at det man er med til at etablere, har direkte betydning for, at vandet løber i hanerne, og at infrastrukturen hænger sammen. Det giver en følelse af at bidrage til noget, der rækker langt ud over én selv.
Jeg har afsluttet mit praktikophold, men jeg er ikke færdig. Jeg fortsætter som studentermedhjælper hos NCC, og jeg glæder mig til at bygge videre på det, jeg har lært.
Hvis jeg skulle give ét råd til andre ingeniørstuderende, der overvejer praktik i entreprenørbranchen, ville det være at møde op med et åbent sind – og stille en masse spørgsmål. Det er i nysgerrigheden og dialogen, at læringen for alvor opstår.
For mig blev praktikken ikke bare et semester i en ny branche. Den blev stedet, hvor jeg fandt ud af, at entreprenørbranchen passer helt perfekt til mig.