Jeg har prøvet kræfter med flere ting, som blandt andet Kokkeskolen, Beredskabsstyrelsen, og jeg tog også et højskoleophold, men jeg syntes, det var svært at finde frem til det, jeg virkelig havde lyst til.
En ulykke førte til et sporskifte
Der var behov for, at jeg lagde mit liv om. Jeg var i en bilulykke, hvor vi kørte op i en anden bil bagfra. Bilulykken efterlod mig med piskesmæld, og det tog en hel del år at komme mig over det. Det kommer til at lyde som om, at jeg er meget gammel, men jeg er 28 år, og jeg kan allerede mærke i min nakke, at jeg ikke længere er 22.
Jeg blev pludselig konfronteret med, at jeg ikke ville kunne udføre hårdt fysisk arbejde resten af mit liv. Derfor måtte jeg lægge en plan. Jeg blev nødt til at tænke mere langsigtet.
Min interesse for byggeri havde jeg stadig, så jeg prøvede at finde ud af, hvordan jeg kunne få en uddannelse i byggebranchen, men stadig være praksisnær.
Min umiddelbare tanke var, at det ville blive for ”nørdet” for mig at blive ingeniør. Jeg kan egentlig godt lide tal, men jeg ville gerne væk fra skærmen og ud på byggepladsen. For mig var det meget mere praksisnært at gå bygningskonstruktørvejen, jeg ville gerne være lidt tættere på og se det, der blev bygget.
Det er hele procesforståelsen, jeg synes er rigtig fed. At jeg kan være bindeled mellem de forskellige specialister, når vi bygger. Det er mig, der har overblikket.
Min storebror er selv bygningskonstruktør, så jeg snakkede med ham, og det fik mig overbevist om, at jeg skulle søge ind på uddannelsen på KEA.
De fleste begynder på KEA med en færdig håndværkeruddannelse eller kommer direkte fra gymnasiet. Jeg havde ikke nogen studentereksamen, så jeg læste op på et par fag og søgte ind med en individuel kompetencevurdering. Her vurderer skolen, om man har kompetencerne til at gennemføre uddannelsen. Det er baseret på al den erfaring og forståelse, man har fra og for byggebranchen. Og det havde jeg heldigvis en masse af. Så jeg kom ind på uddannelsen.
En familie af NCC’ere
Har jeg selv valgt byggebranchen, eller er det en familiearv? Ja, det ved jeg faktisk ikke.
Jeg skulle finde en praktikplads, og jeg havde tidligere arbejdet med fundering, da jeg var timelønnet, og det synes jeg var mest spændende.
Det er måske lidt atypisk, men jeg tog bare telefonen og ringede direkte til Hercules Fundering i NCC for at høre, om de manglede en praktikant. Jeg blev bedt om at sende en ansøgning, hvilket jeg gjorde, og kort efter fik jeg praktikpladsen. Det var heldigt, for jeg synes, at fundering er en spændende, lille niche i byggebranchen.
Faktisk har to af mine brødre og min far arbejdet i NCC, også med fundering.
Funderingsbranchen er meget lille og alle kender hinanden. Derfor undlod jeg at brugt mit efternavn i min ansøgning til NCC. Jeg ville ikke ansættes som nogens søn eller bror, det var vigtigt for mig at stå på egne ben. Jeg ville gerne gøre mit eget indtryk.
Det kan både være en fordel og en ulempe, at ens familie er i branchen.
NCC fandt selvfølgelig ud at mit efternavn alligevel, så det lykkedes ikke, men jeg forsøgte.
Erfaring fra branchen er en fordel
I mine øjne har NCC investeret i mig som praktikant ved at tage mig ind og lære mig op. Jeg vil gerne lægge den samme investering tilbage i NCC.
Det er i byggeri, hvor jeg kan gøre en forskel, og jeg elsker det, fordi man fysisk kan se, hvordan noget bygges op. Man er med til at få det til at ske.
Jeg kan høre på mine medstuderende, at ikke alle praktikpladser er lige gode. Derfor føler jeg mig også heldig, fordi NCC og Hercules har taget så godt imod mig.
Jeg har været rigtig glad for mine kollegaer, og jeg føler også, at jeg har en fordel, fordi jeg har min tidlige erfaring fra branchen. Der er mange forskellige mennesker på en byggeplads, og det er noget af det, jeg godt kan lide. At der dermed også er mange forskellige perspektiver.
Det er lige nu og her, der tæller
Lige nu er det ikke fremtiden, jeg tænker på, men mere nuet. Jeg vil gerne lige lande i mit nye job og dygtiggøre mig.
For mig er det et kæmpe skulderklap, at Hercules har været så glade for mig, at de har ansat mig efter praktikken. At de har vist mig den tillid. Der er stadig ting, som jeg lige skal lære, og som alle nye lige skal sættes ind i. Men jeg har styr på mine ting, og det har NCC været enige i, eftersom de har ansat mig.