Skal det mon være kontoret eller byggepladsen – eller begge dele?

Det er ikke alle steder, man kan få det bedste af flere verdener – det har jeg dog fået, først som praktikant i projektledelsen og senere som studentermedhjælper i byggeledelsen af Kontorværket i Valby. Og det giver virkelig meget at prøve så mange forskellige opgaver af.

Da jeg skulle søge praktikplads, fik jeg tilbudt fem forskellige stillinger. Efter at have været til samtale i NCC Nybyg, var jeg dog ikke i tvivl om, at jeg skulle vælge dem. Det var tydeligt at mærke, at der blev taget hånd om en, og at de gerne ville investere tid i min udvikling. Jeg ville gerne have så meget ud af min praktik som muligt og gerne også finde et sted, hvor jeg kunne se mig selv arbejde i fremtiden – så det var det helt rigtige sted, jeg valgte.

Bliver sat godt ind i tingene

Jeg er tidligere uddannet mekaniker og er nu i gang med at studere til bygningskonstruktør med speciale inden for konstruktionsløsninger og kommunikation. Da jeg begyndte som praktikant på byggeriet af Kontorværket i Valby, blev jeg en del af projektledelsen på hovedkontoret, hvor man projekterer, gransker og finder løsninger i de forskellige byggefaser.

Jeg havde aldrig været ude på en byggeplads før, så i starten var det lidt af en udfordring at skulle sidde på kontoret og projektere, for det var svært at se tingene for sig og forestille sig, hvordan de ser ud i virkeligheden.

Det er jo netop for at opleve tingene i virkeligheden, at man tager i praktik – så heldigvis tog min leder mig med ud på forskellige byggepladser, så jeg kunne få en bedre fornemmelse for det, vi arbejdede med. Derudover har jeg også kun været omgivet af gode ledere og søde kollegaer, der har brugt tid på at sætte mig godt ind i tingene. Så min praktik har givet mig langt mere, end jeg turde forvente.

Med i alle faser i byggeprocessen

En af fordelene ved at arbejde i så stor en entreprenørvirksomhed som NCC er, at man får prøvet mange forskellige opgaver af. Jeg har været en del af mange forskellige faser i byggeprocessen – det indebærer både arbejde med VDC, møder med vores egne ingeniører i huset samt arbejde med eksterne rådgivere, arkitekter og kommuner.

Efter praktikken er jeg blevet ansat som studentermedhjælper i byggeledelsen, så siden januar har jeg arbejdet ude på byggepladsen, hvor jeg er med til at styre byggeprocessen herude. Så man kan sige, at jeg har set det bedste fra begge verdener og har fået meget viden og erfaring fra dette. Det er superfedt, for det giver mig alt sammen en god fornemmelse for, hvilken type opgaver jeg kan se mig selv arbejde med i fremtiden.

Ansvar og tillid skaber en spændende arbejdsdag

Generelt har jeg fået meget frihed i mit arbejde i NCC. Hvis man ønsker noget – selvfølgelig inden for rimelighedens grænser – så har man også fri mulighed for at prøve det af.

Jeg synes, at det er særligt, at man som praktikant og studerende får lov til at være med inde over så mange opgaver og se, hvordan tingene hænger sammen i stedet for blot at sidde med den samme opgave hele tiden.

Det bliver bare ekstra spændende at møde op på arbejdet, når man får lov at tage selvstændigt ansvar, og når ledelsen har tillid til, at man kan løfte det. Jeg kan uden tvivl se mig selv være en del af NCC-teamet i fremtiden. Og hvis du har viljen og gerne vil lære så meget som muligt, så er NCC et sted, du helt sikkert skal søge.

Bliv praktikant i NCC Byggeri: Praktikanter til NCC, Byggeri, Entrepriseledelse, Efterår 2022 | NCC

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


  • Sri Sai Das

    9 februar, 2022 11:19

    Flot. Glad for at både praktikanten og virksomheden har gavn af det.

  • This website uses cookies

    Cookies ("cookies") consist of small text files. The text files contain data which is stored on your device. To be able to place some type of cookies we need your consent. We at NCC Sverige AB, corporate identity number 556613-4929 use these types of cookies. To read more about which cookies we use and storage duration, click here to get to our cookiepolicy.

    Manage your cookie-settings

    Nødvendige cookies

    Necessary cookies are cookies that need to be placed for fundamental functions on the website to work. Fundamental functions are for instance cookies that are needed for you to use menus and navigate the website.

    Funktionalitet cookies

    Functional cookies need to be placed for the website to perform in the way that you expect. For instance to remember which language you prefer, to know if you are logged in, to keep the website secure, remember login credentials or to enable sorting of products on the website in the way that you prefer.

    Statistical cookies

    To know how you interact with the website we place cookies to collect statistics. These cookies anonymize personal data.

    Personalization cookies

    In order to provide a better experiance we place cookies for your preferances

    Ad measurement cookies

    To be able to provide a better service and experience we place cookies to tailor marketing for you. Another purpose for this placement is to market products or services to you, give tailored offers or market and give recommendations on new concepts based on what you have bought from us previously.