Praktik med stor berøringsflade sætter turbo på læringen

Man kan føle, at det er en stor beslutning, når man skal vælge praktiksted, for man vil jo helst et sted hen, hvor man får mest muligt ud af tiden. Sådan havde jeg det i hvert fald selv, da jeg skulle sende ansøgninger afsted. Personligt ønskede jeg en stilling, hvor jeg kunne prøve så meget som muligt – og lige netop dette, kunne Hercules Fundering tilbyde.

Hercules Fundering er en del af NCC-koncernen, og det er en entreprenørvirksomhed, der både beskæftiger sig med design, tilbud og produktion. Jeg begyndte selv på ingeniøruddannelsen efter blot ét sabbatår, og jeg havde ingen erfaring indenfor byggebranchen.

Det er meget teoretisk på universitetet, så for mig var det vigtigt at komme ud og se, hvordan tingene fungerer i praksis. Mange ting kan virke gode på papiret, men virkeligheden er mange gange en anden.

Reelle arbejdsopgaver er enormt motiverende

I Hercules Fundering har jeg været med til at forme min praktikperiode, og man får det ansvar, man selv søger og tager. Det kan godt virke lidt grænseoverskridende, og man kan nemt føle sig usikker. Men jeg har lært, at man kommer langt med at være åben, nysgerrig og klar på udfordringer. Det betaler sig at stille mange spørgsmål.

Helt konkret har jeg i min praktik både været en del af tilbud, design, samt udførende. Man tænker i andre baner, når man er en del af en virksomhed ift. den hverdag, man har på skolen. I virksomheden handler det om at producere og levere bedst muligt. Det er ikke bare fiktive opgaver, man sidder med – det er projekter, der skal udføres, hvilket jeg synes har været meget spændende.

Varierende opgaver fylder rygsækken med erfaring

Når man regner tilbud, får man et udbudsmateriale, som man tager udgangspunkt i. Man tager kontakt til forskellige leverandører, for at hente priser hjem, og man har kontakt til kunden. Det handler om at vinde sager hjem, så de priser, man beregner, skal være gennemtænkte. Man skal have det store overblik og være klar over, hvilke muligheder, der er for projektet i en tidlig fase.

De designs, jeg har lavet, har primært været i forbindelse med tilbud. Hvis der ikke er helt konkrete mængder i udbuddet, skal man selv ind og lave et design for at kunne give en pris. Når man har vundet en sag, kan man også designe videre for at optimere projektet. Når man vinder en sag, handler det nemlig om at optimere så meget som muligt. Dette kan både gøres via designet, men også igennem produktionen.

Jeg har været en del af forskellige sager, hvor jeg har hjulpet med planlægning og koordinering, samt været ude på byggepladserne. Der er en del kontakt med bygherre, og man skal hele tiden være opmærksom på, at man leverer som aftalt. Man finder hurtigt ud af, at man tidligt i processen skal have defineret eventuelle grænseflader, og man skal være god til at kommunikere.

Så samlet set har jeg fået en masse erfaring med i bagagen, som jeg ikke ville være foruden. Jeg har mødt en masse rare mennesker, som alle har taget godt imod mig og været behjælpelige under hele praktikperioden. Det har været sjovt og givende at være en del af hverdagen i en virksomhed, og jeg har fået en bredere forståelse for branchen.

Læs mere om at være praktikant i NCC her.

Fie Møller Stephansen læser på Aarhus Universitet på 5. semester, hvor hun er ingeniørstuderende indenfor geoteknik.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


This website uses cookies

Cookies ("cookies") consist of small text files. The text files contain data which is stored on your device. To be able to place some type of cookies we need your consent. We at NCC Sverige AB, corporate identity number 556613-4929 use these types of cookies. To read more about which cookies we use and storage duration, click here to get to our cookiepolicy.

Manage your cookie-settings

Nødvendige cookies

Necessary cookies are cookies that need to be placed for fundamental functions on the website to work. Fundamental functions are for instance cookies that are needed for you to use menus and navigate the website.

Funktionalitet cookies

Functional cookies need to be placed for the website to perform in the way that you expect. For instance to remember which language you prefer, to know if you are logged in, to keep the website secure, remember login credentials or to enable sorting of products on the website in the way that you prefer.

Statistical cookies

To know how you interact with the website we place cookies to collect statistics. These cookies anonymize personal data.

Personalization cookies

In order to provide a better experiance we place cookies for your preferances

Ad measurement cookies

To be able to provide a better service and experience we place cookies to tailor marketing for you. Another purpose for this placement is to market products or services to you, give tailored offers or market and give recommendations on new concepts based on what you have bought from us previously.