Jeg har studeret Byggeri og Infrastruktur på DTU i Ballerup. Min rejse hos NCC begyndte under et praktikforløb på femte semester. Jeg startede som praktikant i Byggeri Øst, hvor jeg arbejdede på en byggeplads. Her var jeg tilknyttet projektet NØAS.
Efter et halvt års praktik blev jeg ansat som studentermedhjælper og forsatte på samme byggeplads i yderligere et halvt år. Samlet tilbragte jeg et år i Byggeri Øst, hvorefter jeg traf en beslutning om at udforske nye udfordringer i Engineering. Her arbejdede jeg som studentermedhjælper i et halvt år, før jeg var færdiguddannet og blev fuldtidsansat.
En positiv overraskelse
Jeg valgte at søge hos NCC, fordi nogle af mine undervisere havde arbejdet i virksomheden og talte positivet om deres erfaringer.
Før jeg startede hos NCC, var jeg ikke klar over, hvad jeg gik ind til. Jeg blev positivt overrasket over den varme modtagelse, og hvordan jeg blev introduceret til et program som praktikant. Tydelige regler og rammer betød, at jeg hurtigt følte mig godt tilpas.
Jeg fik lov til at prøve ting og være aktivt involveret i produktionen, hvilket var fantastisk. Jeg oplevede, at praktikanter i NCC blev behandlet godt og blev inddraget i det daglige arbejde og har på den måde mulighed for at lære en masse.
Da muligheden for at forsætte opstod, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var det, jeg gerne ville.
Passion for byggebranchen
Jeg valgte byggebranchen på grund af min interesse for byggeri, særligt tekniske installationer, som jeg finder meget spændende. Desuden kan jeg godt lide jargonen i byggebranchen. Man kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade. Der var netop det, der tiltrak mig og jeg trives godt i branchen. Det, jeg sætter mest pris på i mit arbejde, er variationen – muligheden for at udføre mange forskellige opgaver og have en bred vifte af ansvarsområder. I mit tilfælde fra produktionen i Byggeri Øst til rådgiverrollen i Engineering. Det er fedt, at man kan det, og at NCC bakker op, når man gerne vil prøve noget andet. Det er fordelen ved at være i en stor virksomhed.
Aktiv deltagelse i trykke rammer
I min praktikperiode forventede jeg at se en masse, men mest fra sidelinjen. Jeg blev positivt overrasket over at få muligheden for at deltage aktivt, hvor jeg kunne være hands-on og være med helt nede i detaljerne. Det var noget, jeg virkelig værdsatte.
At blive inkluderet og vist, hvordan tingene blev gjort, var en dejlig oplevelse. Jeg fik ikke kun lov til at være til stede, men også til selv at udføre opgaverne. Hele tiden følte jeg, at der var et sikkerhedsnet under mig, hvilket var utroligt beroligende og samtidig en positiv oplevelse.
Anbefalinger til andre
Jeg mener klart, at valget af NCC frem for andre virksomheder var en god beslutning for mig. NCC har fire forskellige forretningsområder og tilbyder en naturlig fleksibilitet, der gør det muligt at skifte afdeling eller forretningsområde.
NCC har en helt klar ramme for, hvordan de håndterer praktikanter. Det er et struktureret forløb, der sikrer en tryg og værdifuld praktikoplevelse. Den strukturerede tilgang skaber en tryg ramme for praktikanterne, og det er det bedst mulige udgangspunkt for at lære en masse.
Jeg har lært rigtig meget, og jeg har virkelig haft glæde af den praktiske tilgang. Praktikken giver på den måde mulighed for, at man får omsat al sin teori til praksis. På den måde har mit praktikforløb været den bedst tænkelig vej ind i mit arbejdsliv.
Jeg kan klart anbefale andre at søge samme vej.