Jeg er født og opvokset i Kalundborg, og jeg har altid været interesseret i byggeri. Helt fra jeg var lille med den klassiske historie om, at jeg var helt vild med at bygge med LEGO. I lang tid troede jeg, at jeg skulle være arkitekt, men jeg fandt ud af, at der manglede ingeniører i Danmark, så derfor valgte jeg at gå den vej og starte på DTU på Byggeri og infrastruktur.
En omvendt uddannelsesvej
Flere af mine medstuderende havde håndværkererfaring, så de vidste en masse om byggeri, som jeg ikke gjorde. På den måde har jeg uddannet mig lidt omvendt af de andre. Derfor var jeg også ekstra glad for den indlagte praktik i uddannelsen, for så kunne jeg få et bedre indblik i byggebranchen.
Nu er min hverdag helt anderledes.
Da jeg havde arbejdet for NCC i to år, og min byggesag blev afsluttet, passede det perfekt med, at jeg tog fat i min chef og sagde, at jeg gerne ville prøve kræfter med tømrerfaget. Et halvt år senere fik jeg en læreplads, så jeg kunne komme i ny mesterlære hos NCC’s tømrer egenproduktion i Renovering & Transformation. Det er en af fordelene ved at være ansat i et stort firma. Man har mulighed for at rykke rundt, hvis man ønsker at skifte spor.
Når jeg er ude på skolen, har vi omkring fire timers teori, og så bruger vi de andre fire timer nede på værkstedet for at arbejde. Det er en helt anderledes måde at gå i skole på, og det kan jeg virkelig godt lide.
Min linje på DTU var den største linje af dem alle, så der var over 100 mennesker til en forelæsning. Nu er vi 13 på mit hold, så det er helt andre vilkår. Jeg kan meget bedre lide den her lille klasse. Jeg kan mærke, at jeg får mere ud af undervisningen, og det er nemmere at stille læreren spørgsmål. Det er kun et plus.
Inspirerende undervisning blev vejen til NCC
En af mine lærere på DTU var også min vejleder i min praktik. Han arbejder for NCC, men underviser også på et kursus der hedder Byggeproces. Det var sådan, jeg fik min praktikplads, fordi jeg kontaktede ham. Det var et af mine yndlingskurser, fordi det var lidt mere praksisorienteret, men jeg så også lidt op til ham, fordi han var en virkelig god underviser, og han havde styr på tingene. Det var også virkelig fedt, at han kunne huske mig fra undervisningen, da jeg så kontaktede ham. Han blev min vej ind i NCC.
Nu er jeg startet på tømreruddannelsen, og jeg har omkring et halvt års skolegang på de omkring fire år, som uddannelsen tager. Derfor får man rigtig meget erfaring fra praksis, og det er ens mester, som skal uddanne og oplære en. Og det er netop den praktiske erfaring jeg gerne vil have. Jeg har siddet på skolebænken i tre år for at blive ingeniør, og det fik mig til at savne den praktiske del.
Derfor blev jeg også virkelig glad, da jeg fik lov til at tage AMU-kurset om restaurering af bindingsværkshuse i forbindelse med min uddannelse. Vi blev undervist på Frilandsmuseet hen over en uge, hvor vi fik lov til at prøve det gamle håndværk, og det var virkelig spændende. Den erfaring tager jeg med mig tilbage til NCC.
Nye roller på byggepladsen
Det er sjovt at opleve arbejdspladsen fra lærlingesiden. Tidligere gik alle håndværkerne til mig, men nu er jeg lærlingen, og det er mig, der ved mindst i denne rolle. Det er fedt, men man skal også lige vænne sig til det. Nu er det mig, der skal spørge om hjælp, og jeg har heller ikke et ansvarsområde, som for eksempel i en byggeledelse for en entreprise, og det er faktisk meget rart at få lov til at være den, der stiller spørgsmålene. Det er noget helt andet.
Generelt vil jeg beskrive mit arbejde som en blanding af sjovt arbejde og gode kollegaer. Jeg har kunne følges med næsten alle mine kollegaer fra byggesag til byggesag, siden jeg var praktikant fra DTU. Det betød vildt meget for mig, for det er rart, at man har folk omkring sig, man kender, men man har også styr på folks erfaringer og hinandens styrker og svagheder.