Da jeg gik i gymnasiet, vidste jeg godt, at jeg skulle noget bogligt, men jeg var ret skoletræt. Derfor tog jeg en erhvervsuddannelse og blev bygningsmaler, for jeg synes, at det har sin charme at give ældre ting nyt liv, så det fremstår som nyt. Da jeg var klar til at læse igen, uddannede jeg mig så til byggekoordinator, og dér midt i min uddannelse begynder min historie i NCC.
Kort praktikforløb med stort udbytte
Som byggekoordinator har man fokus på det udførende arbejde og procesoptimering. Undervejs i den toårige uddannelse, skal man i praktik i 10 uger, og der var det ikke svært for mig at vælge NCC.
Efter at have været til samtale i både en arbejdsmiljøvirksomhed og en rådgivende ingeniørvirksomhed, valgte jeg at tage min praktik i NCC, fordi jeg allerede til samtalen kunne mærke, at det var et rart sted at være. Lige fra start følte jeg mig godt tilpas blandt mine kollegaer. Jeg blev ikke anset ”blot” som en praktikant men i stedet som en ny kollega – jeg blev virkelig omfavnet og fik lov til at være med i alle dele af renoveringsprocessen.
Til samtalen gjorde jeg det klart, at jeg gerne ville i praktik et sted, hvor der var mulighed for at blive ansat efterfølgende, og det var der stor forståelse for. Min praktikansvarlige lagde også vægt på, at mit praktikforløb skulle skræddersys til lige præcis det, jeg gerne ville. Og det var fedt at være et sted, hvor der var forståelse for mine ønsker.
Min praktikperiode føltes dog også som en benhård ansættelsesprøve. Det skyldtes, at jeg kun havde 10 uger til at bevise mit værd i modsætning til konstruktør- og ingeniørstuderende, der har hele 20 ugers praktik. Så det var noget af en prøvelse. Det gik dog heldigvis godt, så da min praktikperiode stoppede en fredag, startede jeg allerede op som studentermedhjælper om mandagen.
Fra praktikant til funktionær
Det er tydeligt at mærke den personlige udvikling, der sker i forbindelse med skiftet fra praktikant til funktionær. Man lærer jo hver dag og får mere erfaring med, hvordan man skal håndtere forskellige situationer.
Siden da er jeg blevet entrepriseleder på fsbHJEM-renoveringssagen Rymarksvænget i Hellerup. Det betyder, at jeg både har ansvar for alle de praktiske forhold på byggepladsen og for fagentrepriserne såsom murere, nedrivere og malere.
Derudover er jeg arbejdsmiljøkoordinator med ansvar for det udførende arbejde. Normalt kommer arbejdsmiljørepræsentanten ude fra for at kigge på forholdene, men jeg er som sagt hele tiden på byggepladsen. Det er genialt at kunne splejse ansvaret for arbejdsmiljø sammen med pladsen, fordi jeg konstant har føling med, hvad der foregår herude og har direkte kontakt med håndværkerne.
Det unikke ved mindre renoveringsprojekter
Uforudsete situationer kan der være mange af i et renoveringsprojekt. Det er bare én af de unikke ting ved at arbejde med renovering.
Selvom du har planlagt det hele og tror, at du er velforberedt, så ved du aldrig, hvad der gemmer sig bag væggen eller under gulvbrædderne. Det er en udfordring, at man for eksempel pludselig skal håndtere asbest i væggene eller i gulve, men det er også noget af det, der gør det spændende at arbejde med renovering – der er ikke én dag, der er den samme som dagen forinden. Og det giver arbejdsglæde og gåpåmod, som gør det fedt at gå på arbejde hver dag.
En anden ret unik ting er, at jeg ved at arbejde på et mindre renoveringsprojekt, er med i hele processen lige fra skurbyen bliver sat op til det sidste penselstrøg i en lejlighed. Der er noget helt specielt ved at følge udviklingen og have ansvar for at komme i mål med et projekt, som man også selv har været med til at starte op.
Selvom det er en mindre sag, betyder det ikke, at den er mindre kompleks. For der sker jo flere ting på én og samme tid – vi har både en murer og en maler, der render rundt samtidig med en VVS’er. Så det kræver virkelig kompleks planlægning af hele processen.
Sidst men ikke mindst må man ikke glemme, at på mange renoveringsprojekter skal vi arbejde samtidigt med, at der er beboere, der bor i lejlighederne. Det kræver en særlig koordinering, for der skal tages hensyn til beboerne, der ikke altid liiige er så gode til at respektere tørretider og adgangsspærring. Men det er alt sammen noget af det, der gør det spændende at arbejde med renovering.
