Jeg arbejdede før i marketingbranchen – et felt med højt tempo og en tydelig professionel kultur. Jeg kendte forventningerne og spillereglerne og vidste, hvordan man navigerede i dem. Alligevel begyndte jeg at mærke et ønske om et arbejdsliv med mere plads til forskellighed – både fagligt og menneskeligt.
Da jeg blev ramt af brystkræft, blev jeg tvunget til at stoppe op og tage mit arbejdsliv op til revision. Ikke dramatisk, men grundlæggende. Det gav mig ro til at mærke efter, hvilken type arbejdsfællesskab jeg ønskede at være en del af.
Det blev tydeligt for mig, at jeg ville arbejde et sted, hvor forskellige kompetencer og personligheder ikke skulle presses ind i samme form, men kunne spille hinanden bedre.
Da jeg var på den anden side, tog jeg et valg. Jeg ville skifte spor. Ikke fordi der var noget galt med det, jeg kom fra, men fordi jeg havde brug for et arbejdsliv, der i højere grad afspejlede de værdier, jeg tror på i dag.
Et bevidst brancheskift
Det var dét, der vækkede min nysgerrighed for byggebranchen og fik mig til at tage springet og uddanne mig til bygningskonstruktør på KEA. Her oplevede jeg en form for klarhed, som tiltalte mig meget mere. En mere umiddelbar måde at tale sammen på. Og en kultur, hvor man i høj grad står på mål for sit arbejde – både individuelt og som hold. Det trak i mig, og derfor tog jeg springet.
Det var ikke uden bekymringer. Jeg spekulerede på, om jeg skulle ændre mig for at passe ind. Om jeg skulle give afkald på noget af mig selv – min stil, min måde at være på, min personlighed. Det viste sig hurtigt, at det ikke var nødvendigt.
Mit arbejde i dag
I dag arbejder jeg med projektering i udviklingsprojekter, blandt andet totalentrepriser med tidlig involvering af entreprenøren. Det betyder, at jeg er med helt fra start. Sammen med bygherre og rådgivere er jeg blandt de første, der kigger på en sag og vurderer bygbarhed, økonomiske rammer og risici.
Jeg indhenter priser fra fagentreprenører, tager dem med ud på pladsen og finder i fællesskab de bedste og mest realistiske løsninger. Det er et arbejde, der kræver, at man er til stede, da man ikke kan regne alting ud fra et kontor.
Jeg vil gerne finde mine egne projekteringsfejl, for det er sådan, jeg lærer bedst. Og jeg lærer hele tiden. Nye krav, nye løsninger, nye måder at gøre tingene rigtigt på – for eksempel når affaldssortering og kvalitetssikring skal tænkes ind fra begyndelsen. Jeg kan godt lide at være på dybt vand. Ikke fordi jeg ved alt – men fordi jeg ved, at der er hjælp at hente, og at man kommer længst ved at være nysgerrig og ydmyg.
Jeg møder op, som jeg er
Jeg er en kvinde i en branche, hvor mange stadig forestiller sig, at man skal være en bestemt type for at passe ind. Min erfaring er en helt anden.
Når jeg sidder på et projekt, møder jeg op, som jeg er – i mine jakkesætsbukser, med lange negle og nogle gange i stiletter. Jeg har erfaret, at jeg ikke behøver at lægge låg på mig selv for at blive taget seriøst. Tværtimod oplever jeg, at forskellighed skaber værdi, og at det er et styrkepunkt, når vi ikke alle ligner hinanden – hverken i tøj, tilgang eller baggrund.
Min oplevelse af byggebranchen er, at der er en god tone og en god energi. Man tager ansvar. Man siger tingene, som de er. Og man skaber noget sammen. Den kultur giver mig masser af energi og motivation i hverdagen.
At tage plads uden at give afkald
Jeg har været i NCC i to år nu, og jeg oplever en organisation, der bakker mig op. Her er der plads til at være direkte og plads til at være sig selv. Når vi bringer forskellige perspektiver, baggrunde og personligheder i spil, bliver løsningerne stærkere. Diversitet er ikke noget, vi taler om – det er noget, vi arbejder med i praksis.
Jeg skiftede branche, fordi livet tvang mig til at stoppe op. Men jeg beholdt mig selv. Og i dag har jeg et arbejdsliv, hvor jeg både kan være professionel, ambitiøs og autentisk.