Som juridisk chef i NCC Building er min fornemste opgave ikke at vinde retssager i en støvet retssal. Min vigtigste opgave er at sørge for, at vi slet ikke ender der. Det kræver, at vi i jura-afdelingen er tæt på virkeligheden – dér hvor kranerne svinger, og fundamenterne støbes.
Jura er mere end paragraffer – det handler om mennesker
Der er en verden til forskel på at være advokat i et traditionelt advokatfirma og at være in-house-advokat hos en entreprenør som NCC. På et advokatkontor har man klienter; her i NCC har jeg kolleger. Det lyder måske banalt, men det ændrer alt ved den måde, vi arbejder på.
Jeg har arbejdet med entrepriseret i over 20 år, og det bliver aldrig kedeligt. Tværtimod. Jeg trives i det tætte samarbejde med andre faggrupper, især vores ingeniører og projektledere. Som in-house-jurist deltager vi i de kommercielle beslutninger og øver os i at se løsninger, der ikke kun er baseret på jura, men på et miks af juridisk rygdækning og forretningsmæssig forståelse.
Når vi trækker i sikkerhedsvest og -sko på byggepladserne, er det for at holde en tæt kontakt til de folk, der står med udfordringerne i hverdagen. Det er jo dér, gnidningerne opstår – uanset om det er i forhold til kunden, fagentreprenører eller rådgivere. Ved at være til stede kan vi ofte tage konflikterne i opløbet, før de vokser sig store og uoverskuelige.
75 procent af krudtet bruges på forebyggelse
I min afdeling bruger vi omkring 70-75 procent af vores energi på den indledende fase: tilbudsgivning, kontraktforhandling og kontraktindgåelse. Det gør vi, fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen. Hvis vi gør vores arbejde rigtig godt her, fjerner vi kimen til fremtidige konflikter.
Målet er en kontrakt, hvor alt er så klart beskrevet, at man undervejs i byggeprocessen blot kan slå op og finde svaret på ethvert tvivlsspørgsmål. Virkeligheden er dog sjældent så snorlige, for byggeri er komplekst, og der er mange parter involveret i projekter som for eksempel det statslige kontorknudepunkt WoodHub i Odense eller det store boligbyggeri på Papirøen.
Når der opstår uenighed, er min indstilling klar: Voldgiftsretten er ”loose-loose”. Det er det kedeligste sted at ende, det tager oceaner af tid, og det koster millioner af kroner. Derfor har vi i NCC en enorm tålmodighed i forhold til at løse sagerne, før de eskalerer. Vi ved, at vi er i en lille branche, hvor vi skal kunne se hinanden i øjnene igen på det næste projekt. Respekt og tillid er ikke bare ord i vores værdigrundlag; det er fundamentet for, at vi kan drive en sund forretning.
Mediation: Når vi finder fælles fodslag
En af de metoder, jeg er stor tilhænger af, er mediation. Jeg er selv uddannet mediator, og det handler i bund og grund om at finde et kompromis sammen med en uvildig tredjepart. Ofte opdager man, at parterne har talt forbi hinanden eller har haft forskellige forventninger til projektet.
Vi har haft flere sager, der er blevet løst gennem mediation. Et eksempel er en sag fra Herlev Hospital, hvor vi og bygherren stod meget langt fra hinanden rent økonomisk. Efter to lange dage med mediation endte vi med en løsning, som begge parter kunne leve med. Som mediatoren bemærkede, så var der ingen af parterne, der jublede, da de gik ud ad døren – og det er ofte tegnet på et godt kompromis. Begge parter måtte give sig, men vi undgik halvandet års opslidende og dyr retssag.
Det er den lange røde tråd, der gør mit job spændende. At følge et projekt fra de første juridiske overvejelser ved tilbudsgivningen, gennem alle byggeriets faser helt frem til det færdige byggeri står klar til aflevering. Det giver en helt særlig tilfredshed at se de fysiske resultater af det arbejde, vi har lagt i kontrakterne.
Byggebranchen bliver stadig mere professionel og kompleks, og det stiller større krav til vores juridiske setup. Men uanset hvor mange paragraffer vi skal forholde os til, vil kerneopgaven altid være den samme: At bygge sammen og sikre, at vi løser problemerne, før de vokser sig store. Og det kræver, at man indimellem får lidt mudder på sikkerhedsskoene.