Jeg startede med at læse en HHX, fordi jeg troede, jeg skulle være ejendomsmægler, men der skulle ske noget mere. Jeg overvejede dyrlæge, men syv års studier var alligevel for meget. Jeg havde i samme periode en snak med min moster, som var laborant, og det hele faldt bare på plads for mig der. Efter jeg blev student, tog jeg et lynkursus i Kemi C og begyndte på laborantstudiet efter sommeren.
Laboratoriets verden
I mine 18 år på Københavns Universitet arbejdede jeg med forskning inden for fødevarer, i starten handlede det om kødkvalitet og i slutningen var fokusset flyttet over på plantebaseret fødevare. Det er en verden, hvor man hele tiden skal tænke nye ideer ind. Når man har været et sted i 18 år, er der en automatisk læringsproces og ansvarsrolle, som bliver større. Jeg endte de sidste otte år med at blive kaldt senior laborant, hvilket jeg fandt meget sjovt, da jeg ikke ser en senior som en i start trediverne.
Jeg har også haft ansvaret for sikkerheden og driften af 10-11 laboratorier, hvor jeg skulle udvikle procedurer, der sikrer kvaliteten af vores arbejde. En af mine andre kasketter har været at oplære de mange studerende, vi havde igennem, lige fra bachelor- og kandidatstuderende til ph.d.-studerende.
NCC som nyt hjem
Det ikke fordi, jeg gik i panik om min alder, MEN jeg havde godt tænkt, at hvis jeg skulle lave noget nyt, var det ved at være tid. Mit eneste krav til mig selv med et nyt job var, at jeg skulle arbejde med noget helt andet, og det må jeg sige, jeg har fået her hos NCC.
Da jeg læste jobopslaget første gang, synes jeg, det lød spænende, men også at det ikke var en som mig, NCC havde brug for. Det var først dagen efter, hvor jeg læste opslaget igen, jeg fortalte min kæreste om jobbet. Han synes, det ville være sjovt, fordi min far er tidligere jord- og betonarbejder og derfor har hentet råstoffer hos NCC.
Jeg synes, det var lidt vildt at skulle påtage sådan en lederrolle, selvom jeg er vant til at have overblik og koordinere, er der mange flere facetter til den her stilling. Jeg fandt en tryghed ved, at der var et års overlevering fra Else, som har været Laboratorieleder i mange år.
Jeg husker efter min første samtale, at jeg blev ringet op og spurgt, om jeg var blevet skræmt væk, eller om jeg ville komme ind til en samtale nummer to. Min anden samtale forløb vildt godt, og vi endte med at snakke i to timer. Jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til i forhold til kultur, min kæreste er håndværker og jeg er opvokset i en håndværker familie. Mit nye kontor hos råstoffer er omringet af sand bunker der bliver lastet fra egne skibe, og jeg må indrømme, at det er federe, end jeg havde forestillet mig.
Det er vigtigt for mig at være en synlig leder og en, som er ude og møde mennesker, fordi der er andre laboranter end bare her, hvor jeg holder til. Jeg har et princip, som jeg står meget fast ved; Man skal have prøvet ting, før man kan vejlede i det, og så nogle gange er det også bedre selv at have fingrene i suppen.
Imponeret, overrasket og udfordret
Det som har overrasket mig mest, er hvor stor en efterspørgsel, der er på råstofferne. Der holder lastbiler i kø fra tidlig morgen, og det er først til mølle-princip. I dag var der udsolgt klokken 8:30, og vi åbnede 5:45.
Jeg har lært om råstoffernes store betydning, og det har været en øjenåbner for mig, hvor afhængige vores samfund er af de her ressourcer, og hvor vigtigt det er at sikre deres kvalitet. Vores vigtigste opgave er at sikre kvaliteten af råvaren, så når der for eksempel skal bygges en bro, at der ikke er frostsprængninger eller rust i de materialer, som den er bygget af.
Det har også været udfordrende at komme ind i noget nyt, og det jeg læser, sidder ikke lige så hurtigt fast, som da jeg var 20 år gammel. Jeg prøver at forstå alle led af sten, sand og grus. Fordi jeg godt kan lide, at der er en baggrund for det, jeg laver, og forstå hvad jeg står med. Jeg har samtidig lært meget om, hvor lang tid det tager, før man har en godkendelse til at indvinde råstoffer, og at der er mange parametre, der spiller ind, for eksempel biodiversitet og reetablering. Jeg troede bare, at det var sandbunker, men der er så mange kvalitetsparametre i dem.
Det er en spændende opgave, at vi har to rigtig garvede damer; Ulla, som er pensioneret, men hentet kortvarigt tilbage, og Else, som skal på pension. Deres opgaver skal overtages, og det bliver selvfølgelig en udfordring, fordi de har tingene på rygraden. Der arbejdes derfor på få lavet en hel masse laboratorievejledninger, så nye medarbejdere og jeg selv kan udfylde deres mange roller.
Jeg kan mærke, jeg er kommet ind i en stor koncern, og man vil gerne sine medarbejdere og gerne udvikle dem, og det synes jeg er ret fedt. Jeg har muligheder og er ikke afgrænset modsat mit tidligere job. Serviceniveauet er højt herude. Jeg bad om at få en ekstra skærm og fik den dagen efter. Og min mobil og computer var køreklar, da jeg startede.
Jeg har indtil videre arbejdet med sand og grus, men jeg glæder mig til at arbejde med sten, når vejret tillader det. Jeg troede ikke selv, at sten ville være noget, som begejstrede mig, men det gør det nu, hvor jeg også er blevet vild med navnene på størrelsen af stenene; perler, ærter og nødder.
Jeg er stadig i en oplæringsfase, men jeg nyder allerede at være her. Lige nu består de fleste af mine opgaver egentligt i at læse vildt meget, så jeg har den nødvendige viden, men er også i laboratoriet. Det går godt i forretningen og der er derfor ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, men jeg tænker over, hvad jeg kan forbedre og justere i fremtiden.
