En udlært lærling er som et barn, der flytter hjemmefra

For de fleste lærlinge er det nok lidt af et kulturchok, når de møder op til deres første arbejdsdag på byggepladsen. De møder ind klokken 6.30, hvor de får en kop kaffe med svendene, og her sidder de så – nogle helt ned til 15-16 år gamle – sammen med 20-40 granvoksne mænd. Nogle er klar til at krybe i et musehul, mens andre har lidt lettere ved det.

Da jeg selv kom ind i byggebranchen, skoddede folk deres cigaretter på gulvet i skurbyen og drak øl til frokost. Det var en udpræget mandekultur. Der er sket rigtig meget frem til i dag, men de ”gode gamle dage” kunne nu også noget. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan første arbejdsdag må føles for en ny lærling.

Fordele ved en stor virksomhed

At være lærling i vores tømreregenproduktion er ikke det samme som at være hos en lille lokal tømrervirksomhed. Vi har meget store byggepladser, så selvom der skal sættes rigtig mange gipsvægge og lofter op, vil en lærling hos os nå at lære mange forskellige ting, og vores lærlinge bliver rigtig dygtige.

Vores tømrerlærlinge er en del af et større fællesskab. Vi har etableret en lærlingeklub, hvor vores lærlinge mødes fire gange om året. Her deler de erfaringer, skaber relationer, og på den måde styrkes fællesskabet på tværs af vores pladser. Vi deltager også i NCC’s årlige lærlingeevent for lærlinge i hele Danmark.

Vores lærlinge behøver ikke nødvendigvis at være på den samme byggesag i hele deres uddannelsesperiode. Der er mulighed for at skifte byggeplads, hvis der er noget, de kan lære et andet sted, som de ikke kan lære der, hvor de er startet. Det er en af fordelene ved at være i en stor virksomhed.

Storebror-rollen – hver lærling har en faglig makker

Når vi søger nye lærlinge, er jeg den første, der læser ansøgningerne og laver en grovsortering. Herefter deltager jeg i ansættelsessamtalerne, og så følger jeg dem hele vejen, til de står med svendebrevet i hånden – med alle de op- og nedture, der kan være undervejs i et forløb på tre til fire år.

Fra første arbejdsdag bliver lærlingen koblet på en ”storebror” – en erfaren kollega, der fungerer som støtte og sparringspartner på pladsen.

Storebroren har ansvaret for at sikre, at lærlingen får den rette oplæring og opnår de nødvendige kompetencer frem mod skoleopholdene. Der afholdes månedlige samtaler med lærlingen, hvor der følges op på både logbog og praktikmål. Storebroren har desuden en tæt dialog med både formanden og mig omkring lærlingens trivsel og faglige udvikling, og vi reagerer hurtigt, hvis der opstår behov for ekstra støtte eller nye læringsmuligheder.

En vild udvikling

De kommer ind som unge drenge, og de forlader os som mænd, der har tillid til deres egne evner, og som ved, at de er en eftertragtet arbejdskraft i byggebranchen. Det er en vild udvikling, vi er vidner til gennem et lærlingeforløb.

Vi vil gerne have, at vores lærlinge klarer sig godt – også gerne bedre end ”bestået”. Og vi gør en ihærdig indsats for dem både fagligt og personligt. Det er ikke ualmindeligt, at vi har svende, der bliver efter fyraften for at træne med lærlinge, der nærmer sig eksamen.

Lidt som en ekstra mor – men med klare rammer

Jeg er der for vores lærlinge, så langt det nu er muligt, og jeg holder dem også fast på det ansvar, der følger med at være i lære. Jeg minder dem om, at de ikke skal spilde deres læretid – for det er et privilegium, som mange andre gerne ville have haft. De skal have respekt for deres formand; relationen skal være både ordentlig og professionel. Og det gælder begge veje.

For mig er det afgørende, at de overholder de aftaler, vi har indgået. De skal melde ind ved sygdom, møde til tiden og vise nysgerrighed og engagement i løbet af arbejdsdagen. Hvis det glipper, tager vi en alvorssnak – og som regel er det nok til, at lærlingen kommer tilbage på sporet.

Jeg følger også med, når de er på skole. Her gælder “ude af øje, ude af sind” ikke. Hvis der tikker fravær ind, og jeg ikke er blevet informeret, så tager vi fat i det med det samme. Det handler ikke om kontrol, men om ansvar og om at tage sin uddannelse seriøst.

Jeg kommer tæt på vores lærlinge, fordi jeg følger dem gennem flere år – både fagligt og menneskeligt. Det betyder, at man nogle gange står i svære situationer sammen. Jeg er opdraget i en mandeverden og går meget nøgternt til opgaven, men jeg kan alligevel godt blive berørt, når jeg ser, hvor meget de udvikler sig undervejs.