Min familie er uddannede håndværkere, så det virkede som en naturlig beslutning at gå i samme retning, og jeg startede derfor som malerlærling.
Tidligt i forløbet fik jeg meget ansvar, blandt andet for de andre lærlinge og for pladsen, vi arbejdede på. Jeg blev dog klar over, at jeg ikke havde fysikken til at stå på en wienerstige, til jeg er 72 år. Hvad skulle jeg så gøre? For jeg elskede virkelig byggebranchen.
Det ledte mig på sporet af uddannelsen som byggekoordinator, som jeg færdiggjorde sidste år.
Uforudsigeligt, fedt og lærerigt
I dag arbejder jeg som entrepriseleder på renoveringsprojektet Blokland i Albertslund, hvor jeg har ansvaret for maler, fuge, – og gulventreprisen. Vi har mange forskellige fagentreprenører, som skal holdes styr på. Er folkene de rigtige steder på pladsen? Holder tidsplanen? Er et fag færdigt, så de næste kan komme til? Hvordan er økonomien? Det er en bred rolle, hvor jeg sidder med problemløsning af forskellig art.
Ikke to dage er ens – og derfor elsker jeg det. Jeg kan sagtens møde ind, have en forventning og plan til, hvad der skal ske, og så sker der noget helt andet. Den uforudsigelighed er superfed!
En professionel kultur
Jeg startede i NCC’s renoveringsenhed for 10 måneder siden, og det har været fantastisk. Jeg er blevet taget rigtig godt imod og kan mærke, hvor meget der bliver gjort for det sociale sammenhold.
Jeg har heller aldrig oplevet, at der var noget, jeg ikke kunne spørge om, hvis jeg var i tvivl. Der er en lyst til at lære fra sig hos mine mere erfarne kollegaer, og det smitter af på hele gruppen. Det har betydet meget for min start, at man som ny føler, man kan spørge, hvis man er i tvivl.
Det er nok ikke en overraskelse for nogen, at der er en overvægt af mænd i vores branche. Det er dog ikke noget, jeg tænker over i hverdagen. Da jeg arbejdede som håndværker, var jargonen lidt anderledes. Der var mere ”skurvognssnak” end nu, hvor jeg arbejder med byggeledelse. Hvis der en sjælden gang imellem kommer en dum kommentar, trækker jeg på skuldrene eller fortæller, at det var over grænsen. Det er dog ikke noget, der hører hverdagen til.
Hvis jeg skal give et råd til kvinder, som overvejer byggebranchen: Spring ud i det! Det er et givende arbejde, og de fleste kolleger er så søde. Det er ifølge mig en misforståelse, at branchen udelukkende er for mænd – der er også plads til os!
