Da jeg gik i folkeskole, drømte jeg om at blive arkitekt. I gymnasiet indså jeg, at mine karakterer ikke var gode nok. Jeg søgte ind på DTU, men valgte ikke at tage imod pladsen, da jeg ikke følte mig klar. I stedet flyttede jeg til Odense og begyndte at læse HA.
En inspirerende skandale
Efter et halvt år i Odense kedede jeg mig. Min familie og venner var i København, og studiet inspirerede mig ikke. Det var omkring årtusindeskiftet, da Brixtofte-skandalen rullede. Det var faktisk på grund af den skandale, at jeg valgte den økonomiske retning, da jeg tænkte, det ville være spændende at undersøge bilag og økonomiske uregelmæssigheder.
Jeg stoppede på HA og besluttede at finde en kontorelevplads. Jeg endte hos KPMG, efter en veninde trak mig med til åbent hus. Her oplevede jeg en kultur, hvor det var nødvendigt at have “rundsave på albuerne” – noget jeg ikke havde meget af i starten af 20’erne. Efter cirka tre år rykkede jeg til den anden side af bordet hos SimCorp i deres finansafdeling. Jeg fik et barselsvikariat, som blev til en syvårig ansættelse.
Jeg rykkede herefter videre til Food Folk Danmark (McDonalds i Danmark), hvor jeg arbejdede i 2,5 år, og derefter skiftede jeg til HBK (Hottinger Brüel og Kjær). Da en kollegas søn skulle starte på DTU, blev en gammel drøm vækket, og jeg tænkte: hvorfor ikke?
Jeg var 37 år, da jeg startede på Stærkstrøm (Elektrisk Energiteknologi), men skiftede efter et halvt år til Byggeri og Infrastruktur. Drømmen var at bygge broer, så jeg ville specialisere mig i konstruktioner. Desværre var min underviser ikke særlig inspirerende, så jeg valgte at læse infrastruktur i stedet.
Entreprenør eller rådgiver
Da jeg skulle vælge praktikplads, var det vigtigt for mig at få en dybere forståelse af, hvordan tingene fungerer i praksis. Jeg valgte derfor at tage praktik hos en entreprenør i stedet for en rådgiver. Jeg føler, at hos en rådgiver kan alt lade sig gøre i teorien, men sådan ser virkeligheden bare ikke ud – og det var den, jeg jagtede.
Jeg ønskede at få en føling med, hvor kompliceret det egentlig er at få projekter til at hænge sammen. Jeg ville se, hvordan de planer, der bliver lagt på kontoret, bliver udført på byggepladsen, og hvilke udfordringer der opstår undervejs.
Det har været en øjenåbnende oplevelse at se, hvor meget koordinering og hvor mange tilladelser der skal hentes ind for at få et projekt til at lykkes, og det har givet mig en dybere respekt for det praktiske arbejde i byggebranchen.
Møde med virkeligheden
En af de mere udfordrende opgaver, jeg har haft i min praktiktid, var et projekt på Nørrebro. Vi skulle lukke et kryds for trafik, da vi skulle grave midt i krydset.
Da den ene vej i krydset var blind, skulle vi sikre, at beboerne stadig kunne komme ud og ind, samt at brandbiler og andre nødkøretøjer kunne nå frem, hvis nødvendigt. Der var en lille sidevej med en bom, som vi kunne fjerne.
Efter at have lavet skilte til omkørsel og lukning af parkeringspladser, opdagede jeg, at Google Maps var blevet opdateret. De billeder, jeg oprindeligt havde brugt, viste sig at være fire år gamle, og nu stod der en ladestander lige foran bommen. Det betød, at vi skulle have tilladelse til midlertidigt at fjerne ladestanderen og bommen.
Derudover var der to kabler i jorden som gav lidt udfordringer, fordi de lå så tæt på, hvor vi skulle til. Vi skulle koordinere med to forskellige udbydere, hvilket var en kompleks opgave. Det var lærerigt at navigere gennem de forskellige udfordringer og det gav en praktisk demonstration af, hvordan virkeligheden ser ud, når man arbejder med byggeri.
En anderledes kultur
Jeg kan godt blive lidt overrasket over humoren i den her branche. Tonen kan være anderledes end på de kontorer, jeg tidligere har været på, men der er ikke noget ondt i det. Jeg oplever også, at folk ikke tager det personligt, og hvis nogen kommer med en lidt hård kommentar, er man straks videre og drikker en kaffe sammen to minutter senere.
Spring ud i det
Hvis jeg skal give et råd til kommende praktikanter, vil det være: Spring ud i det! Sig ja til alt, du bliver bedt om, også selvom du ikke ved, hvad det er. Det er generelt mit indtryk, at de godt ved, hvor lidt vi egentlig ved om det virkelige liv på pladsen, når vi kommer i praktik. Min oplevelse hos NCC har været, at mine kollegaer er ivrige efter at lære fra sig.
