Alt for få unge finder vej til erhvervsuddannelserne – og alt for mange af dem, der gør, falder fra. Jeg sidder i struktør-uddannelsens faglige udvalg, og her er netop det en udfordring, som vi bruger mange kræfter på. Hvordan kan vi tiltrække flere? Og hvordan kan vi fastholde de unge i uddannelserne, så de kan blive færdiguddannede og komme ud på et arbejdsmarked, der sukker efter deres arbejdskraft?
Derfor skal vi også give dem gode ramme at udvikle sig fagligt i, og de skal selvfølgelig ikke arbejde med værktøj, der ikke er tidssvarende eller i god stand …
Vi skal vise eleverne på erhvervsskolerne, at vi har brug for dem, og at de er vigtige. For det er de. I byggebranchen mangler vi elever fra især bygningsstruktør-uddannelsen og også anlægsstruktør-uddannelsen.
Erhvervsskolerne ser trætte ud
Der snakkes meget om erhvervsuddannelsernes manglende elev grundlag. Faldende elev årgange og tilslutningsprocent på 20% af en ungdomsårgang. Man ønsker flere elever i byggebranchen.
Jeg har også hørt, at der er indsamlet underskrifter i protest mod erhvervsskolerne. 250 ny udlærte svende og elever har skrevet under på blandt andet, at skolernes værktøj er for dårligt og nedslidt. Jeg ved ikke, om det drejer sig om en specifik skole, men det er nok ikke et enkeltstående tilfælde. Jeg har set mange erhvervsskoler, og flere leder tanken hen på fabrikskantiner fra en svunden tid. De ser trætte ud. De er hverken pæne, spændende eller inspirerende.
For mig er det ikke så underligt, at de unge ikke kan se sig selv i en erhvervsuddannelse. Jeg forstår godt de unge mennesker. De skal efter folkeskolen finde et ståsted i livet i et læringsmiljø, som tiltaler dem. Så de besøger gymnasier og erhvervsskoler og ser, hvilket miljø de syntes virker trygt og godt. Det gymnasiale miljø ligner det, de kender, og derfor gør det dem mere trygge. Gymnasiet skubber også spørgsmålet om hvad man vil være, lidt væk.
Samtidig er der ikke gjort meget for at tiltrække eleverne til erhvervsuddannelserne. Når de kommer på besøg, møder de gamle, ofte nedslidte, ja ofte direkte grimme, bygninger. Til forskel fra de mange gymnasiebyggerier der opført også i de senere år. Det sender også et signal om, at det ikke er uddannelser, der bliver prioriteret, og jeg oplever også, at de praktiske fag er blevet nedprioriteret – også i folkeskolen – gennem mange år. Hvorfor er der ikke flere fag med praktisk læring. I stedet for hører mange af de unge kun, hvad de ikke er gode til i de boglige fag.
Vi sukker efter struktører
Der er enkelte håndværksuddannelser som tømreruddannelsen, der er kendte blandt de unge og vejledere, og som fylder skolerne. Endda i den grad at de ikke kan finde praktikpladser og må tage deres praktik på skolen.
Til gengæld er det svært at finde nogen ude på skolerne, der har lyst til at blive bygnings- og anlægsstruktører. Måske bør man overveje, hvordan man kan lede nogle af dem, der søger ind som tømrer, men som ikke kan få en praktikplads, over i struktøruddannelserne, hvor der praktisk talt er praktikplads- og jobgaranti. Skulle man måske overveje et loft over antallet af skolepraktikpladser på skolerne. Det kunne måske motivere skoler og lokale uddannelsesudvalg til at opsøge mestre som har søgt om at måtte have elever og ikke har haft i flere år.
Mit bud er, at vi skal læne os mere op ad tømrerne, så de unge følges ad i grundforløbet. Struktørerne arbejder meget tæt sammen med tømrerne. Der er mange grænseflader med dem på byggepladserne. En struktør arbejder med beton, armering, forskalling, også i træ og elementmontage –i både beton og i træ. Træelement montage bliver også en større og mere betydende faktor i fremtiden.
Plads til mange flere struktørlærlinge
I NCC Råhus skal 10 % af de timelønnede være lærlinge, men jeg så personligt gerne, at vi havde endnu flere. Jeg ved bare ikke, hvor de skal komme fra.
Regeringen har et mål om at 30 % af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. For at opnå det, skal vi have fat i de unge, mens de er i folkeskolen … Vi skal vise dem, at der er masser af job med mening.
Det er en kæmpe opgave, men vi skal begynde et sted. For eksempel ved at lade erhvervsskolerne vise, netop hvad det er, man kan lære i et stolt håndværksfag.
Skønne in situ betonvægge med struktur i overflader eller store trækonstruktioner og murværk. Inspirerende bygninger og fælles områder, ville nok også fremme optaget på erhvervsskolerne.
Bare en tanke …
Om det faglige udvalg
Det faglige udvalgs overordnede ansvarsområder er:
- Uddannelsens indhold og rammer i bekendtgørelsen og uddannelsesordningen
- Svendeprøver; indhold og udvikling
- Udpegning af skuemestre
- Svendebreve og medaljer
- Godkendelser af praktikvirksomheder
- Uddannelsesaftaler; afkortning, forlængelse, fastsættelse af uddannelsestid
- Tvistighedssager
- Kontakt med ministerier og organisationer omkring uddannelsen
- Relevante analyser, forsøg og udviklingsprojekter i uddannelsen og fagområdet
De faglige udvalg kan overdrage opgaver til de lokale uddannelsesudvalg.
Det faglige udvalg udfylder i henhold til lov om erhvervsuddannelserne de overordnede ansvarsområder for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkeruddannelsen.
Udvalget er paritetisk sammensat med repræsentanter fra Dansk Industri og 3F
