Når jeg i dag sidder på kontoret i Aarhus eller er ude i dialog med bygherrer, er det netop lysten til udvikling, der driver mig. Som Senior Markeds- og Kundechef plejer jeg at sige – med et glimt i øjet, men i fuld alvor – at jeg har det bedste job i NCC. Jeg er med helt fra begyndelsen, hvor idéerne formes, energien er høj, og mulighederne stadig er åbne. Men vejen dertil har hverken været snorlige eller traditionel.
Den utraditionelle vej og viljen til at ville
Min rejse ind i byggebranchen startede et helt andet sted. Oprindeligt er jeg uddannet i tøjbranchen, men efter min tid som soldat fik jeg job i en virksomhed, der designede og opførte messer og udstillinger over hele kloden. Som 20-årig stod jeg pludselig alene med ansvaret for at bygge en messestand i Moskva. Det var min første rigtige introduktion til projektledelse, og jeg opdagede hurtigt glæden ved at få mennesker og processer til at spille sammen under tidspres.
Siden trak byggebranchen i mig. Jeg uddannede mig til byggetekniker og kloakmester og var i ti år en del af først min fars og senere egen entreprenørvirksomhed, indtil finanskrisen ramte og trak tæppet væk under firmaet. Det var et hårdt slag for selvtilliden, og jeg begyndte at tvivle på mine egne evner som projektleder.
Den tvivl gav mig lyst til at styrke min faglighed. Jeg søgte derfor ind på en Master i Projektledelse på Syddansk Universitet. Uden en formel bachelor i bagagen sagde studievejlederen først nej, men jeg opsøgte den ansvarlige professor, præsenterede min motivation, bestod de faglige optagelseskrav og kom ind på dispensation. Uddannelsen blev en måde at arbejde med min usikkerhed og få et stærkere grundlag for at lede projekter.
Min vej førte mig også til et arbejde som teknisk konsulent i facadebranchen, og i 2020 kom jeg til NCC som Markeds- og Kundechef. Siden har NCC givet mig mulighed for at gennemføre en toårig efteruddannelse i organisationspsykologi.
Den uddannelse gav mig først og fremmest større selvindsigt og en accept af mine egne begrænsninger. Jeg blev mere opmærksom på, hvordan mine erfaringer og antagelser præger den måde, jeg opfatter andre mennesker og situationer på. Det hjælper mig til at være mere nysgerrig på andres perspektiver og på min egen rolle i samarbejdet. Den indsigt bruger jeg hver dag i et arbejde, hvor tillid og relationer er afgørende.
Bygningen som en organisme: Data viser vejen
Kravene til CO2-reduktion fylder mere og mere i vores branche. Bygherrerne møder skærpede forventninger, og dokumentation af byggeriets klimapåvirkning er blevet en vigtig del af opgaven. For mig er det afgørende, at vi tager den strategiske dialog tidligt. Hvis vi forstår kundens ambitioner for ressourceforbrug og klimapåvirkning helt fra start, kan vi skabe en dybere forståelse for opgaven og et bedre fælles grundlag for det videre arbejde med tilbud og kalkulation.
For at styrke min viden tog jeg derfor en Master i bæredygtigt byggeri på DTU. Uddannelsen har givet mig nye perspektiver på, hvordan vi bygger, transformerer og anvender vores bygninger.
I mit masterprojekt arbejdede jeg med en folkeskole på omkring 6.000 kvadratmeter i en kommune på Sjælland. Her undersøgte vi, hvordan data om bygningens drift og anvendelse kan skabe et bedre beslutningsgrundlag. Blandt andet viste forbrugstallene store forskelle på energiforbrug fra det ene år til det næste, som vi ikke umiddelbart kunne forklare. Det rejste spørgsmål om, hvad vi egentlig ved om de bygninger, vi bruger og driver.
Jeg betragter en bygning som en levende organisme. Den påvirkes af vejr, vind og solindfald og af, hvordan mennesker bevæger sig i den og bruger lokalerne. Derfor er det ikke nok alene at kende bygningens tekniske egenskaber. Vi må også forstå dens faktiske anvendelse.
Sammen med kommunen arbejder vi videre med at koble data om blandt andet personbelastning, energiforbrug og indeklima. Data giver os et bedre grundlag for at forstå bygningernes anvendelse og undersøge, hvor vi kan forbedre driften og reducere energispild. Men målingerne skal fortolkes og bringes i spil sammen med den viden, som brugerne og driftsorganisationen allerede har.
Tillid, ærlig dialog og det lange partnerskab
Al den viden, jeg samler op gennem uddannelse og praksis, giver kun mening i mit arbejde, hvis den kommer vores kunder til gode. Min opgave er at lytte, forstå og bidrage til at finde gode løsninger for det konkrete projekt.
I Marked & Kunder har vi ingen formel magt over projekterne, og det passer mig glimrende. Det holder mig skarp, at mine idéer skal hvile på faglige argumenter og skabe værdi for både kunden og projektet. Samtidig skal vi i salg turde være kundens ”ventilløfter”. Hvis der opstår frustrationer i et komplekst projektforløb, skal kunden vide, at de kan henvende sig trygt til os. Vi er her for at skabe langvarige relationer, så bygherren har lyst til at bygge sammen med os igen.
Derfor lægger jeg også stor vægt på det tætte samarbejde på byggepladserne. Fælles projektkontorer, hvor bygherre, rådgivere og entreprenør sidder under samme tag, giver gode muligheder for at skabe en fælles forståelse. Afstanden bliver kortere, misforståelser kan ryddes af vejen over kaffemaskinen, og fokus bliver på den opgave, vi skal løse sammen.
Vi står foran en tid, hvor transformation og klog anvendelse af den eksisterende bygningsmasse bliver central for byggebranchen. For at løfte den opgave skal vi kende vores bygninger bedre, forstå menneskene i dem og blive ved med at være nysgerrige – også på vores egne antagelser. For mig er det i samspillet mellem viden, faglighed og gode relationer, at vi kan skabe bedre byggeri.