Jeg var ikke nødvendigvis den, der gik rundt og byggede en masse ting derhjemme. Det var den teoretiske side, planlægningen og de store bygværker, der fangede mig. Derfor vidste jeg allerede i folkeskolen, at jeg ville være bygningsingeniør, og den beslutning har jeg aldrig fortrudt.
I dag er jeg kompetencechef i NCC’s Indkøbs kompetencecenter. Da jeg begyndte på ingeniørstudiet, havde jeg ikke forestillet mig, at det var præcis her, min karriere skulle føre mig hen. Vejen har været lidt snørklet, men netop det er jo netop noget af det, der gør byggebranchen spændende.
Når projekterne ikke ligner hinanden
Det bedste ved mit arbejde er variationen. NCC arbejder ofte med projekter, der er store, komplekse eller begge dele. Det kan være Kronløbsøen, hvor der er bygget kælder under vand, Papirøen med de karakteristiske skrå facader eller et projekt i en skala som Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød.
Det er projekter med særlige byggetekniske udfordringer, hvor vi får mulighed for at bringe mange forskellige kompetencer i spil. Samtidig er der aldrig to projekter, der er ens. Da mit arbejde går på tværs af en stor del af vores projekter, får jeg lov til at se mange forskellige løsninger og problemstillinger. Det er den variation, der gør arbejdet spændende for mig.
Et af de projekter, jeg føler en særlig tilknytning til, er Papirøen. Placeringen og arkitekturen gør byggeriet synligt fra store dele af Københavns Havn. Jeg har ikke selv arbejdet ude på byggepladsen, men gennem flere år har jeg været involveret i blandt andet facadeløsninger, valg af leverandører, projekteringsmøder og leverandørbesøg. Derfor er det også et af de projekter, jeg lægger særligt mærke til, når jeg kommer forbi.
Materialerne skal bruges der, hvor de er bedst
Da jeg begyndte som kompetencechef var betonelementer mit primære fagområde. Senere kom jeg til at arbejde mere og mere med limtræ og CLT, i takt med at det blev mere normalt i både NCC og i den danske byggebranche. Det havde jeg ikke forudset, da jeg startede.
Udviklingen siger noget om, hvor hurtigt byggeriet forandrer sig. Træ og andre biobaserede løsninger fylder mere i dag end for få år siden, og den udvikling forventer jeg vil fortsætte i takt med, at kravene til bygningers klimapåvirkning bliver skærpet.
Jeg tror dog ikke på en dogmatisk tilgang, hvor vi beslutter, at alt frem over skal bygges i træ. Beton, stål og træ kan hver især noget forskelligt. Derfor skal vi bruge materialerne der, hvor deres egenskaber giver mest mening, og hvor de har deres styrker.
Fremtidens byggeri bliver efter min vurdering en kombination af nye, biobaserede løsninger og mere traditionelle materialer, som samtidig udvikles og får reduceret deres CO2-udledning. Det handler ikke om enten eller. Det handler om at finde den rigtige kombination til det konkrete projekt.
Vi bruger stadig for mange materialer
En af byggebranchens største udfordringer er efter min mening vores forbrug af materialer. Vi overdimensionerer ofte gange konstruktioner og fundamenter, og på byggepladserne bliver der stadig skåret for meget fra og smidt for meget væk.
Derfor er det vigtigt både at forebygge affald og at sikre, at det affald, vi ikke kan undgå, bliver sorteret korrekt, så materialerne i størst muligt omfang kan genbruges eller genanvendes.
Det kræver, at vi ser på hele processen. Materialeforbruget bliver ikke først afgjort, når varerne ankommer til byggepladsen. Det begynder allerede i projekteringen, i dimensioneringen af konstruktionerne og i valget af løsninger.
Den gode proces skaber resultaterne
Selv om byggeriet udvikler sig teknisk, er samarbejde stadig det vigtigste ord for mig, når jeg skal beskrive kulturen i NCC.
Vi har mange stærke kompetencer internt inden for blandt andet konstruktion, projektering, digitalisering, indkøb og udførelse. Men vi er lige så afhængige af et godt samarbejde med leverandører, fagentreprenører, rådgivere og bygherrer.
Moderne byggeri, og især det komplekse byggeri, er en holdsport. Der er mange fagligheder og grænseflader, som skal fungere sammen. Derfor er en velfungerende proces helt afgørende. Det er sjældent den enkelte beregning eller det enkelte indkøb, der får et projekt til at køre af sporet. Problemerne opstår typisk, når processen ikke fungerer, planlægningen svigter, og samarbejdet bliver vanskeligt. Når korthuset vælter.
For mig hænger samarbejde også tæt sammen med ordentlighed. Vi skal selvfølgelig være konkurrencedygtige og stille krav til vores samarbejdspartnere. Men vi skal også huske, at relationen ofte rækker ud over det enkelte projekt. En konflikt på én sag må ikke uden videre ødelægge et samarbejde, som kan være værdifuldt på mange kommende projekter.
Når vi gør forarbejdet grundigt, skaber en god overlevering og får samarbejdet rigtigt fra start, så skaber vi grobunden for en god proces. Og når processen fungerer, følger resultaterne som regel med.
Noget af det, jeg værdsætter i NCC, er samarbejdet på tværs af generationer, uddannelser og erfaringer. Jeg har selv lært rigtig meget af ældre kolleger, der har andre faglige baggrunde end mig. Særligt én kollega har fået en slags mentorrolle for mig. Det viser værdien af at have kolleger, som tør udfordre ens måde at tænke og arbejde på.
Stolthed, man kan få øje på
Jeg bliver ofte stolt, når jeg går forbi en af NCC’s store byggepladser eller ser et færdigt byggeri, som vi har været med til at skabe.
Når jeg kommer gennem Nordhavn eller står ved Københavns Havn og ser et af vores markante projekter, bliver den fælles indsats meget konkret. Man kan se resultatet af det arbejde, som mange mennesker, fagligheder og samarbejdspartnere har bidraget til.
Det er noget af det særlige ved at arbejde i byggeriet: Det, vi skaber sammen, bliver stående. Og når et komplekst projekt lykkes, er det aldrig én persons fortjeneste. Det er resultatet af stærke kompetencer, grundig planlægning, gode relationer og mennesker, der får samarbejdet til at fungere.
Det er derfor, komplekst byggeri først og fremmest er en holdsport.