Oprindelig ville jeg faktisk have været ude at sejle som styrmand. Men jeg er farveblind, og det går jo ikke, at man ikke kan kende forskel på en rød og en grøn bøje.
I min familie kunne drenge blive to ting: enten slagter eller tømrer. Og min far, der var slagter, advarede mig imod det, fordi fremtidsmulighederne ikke var gode. Så jeg blev tømrer.
Som tømrer oplevede jeg det, som om vi altid arbejdede ude om vinteren og inde om sommeren, og samtidig kradsede krisen, så cirka en gang om måneden blev jeg sendt hjem, fordi vi manglede materialer. Derfor begyndte jeg at overveje, hvad jeg ellers kunne lave.
Taknemmelig for lærers råd
Jeg var god til at tegne, så jeg tænkte, at jeg måske skulle være arkitekt. Jeg valgt at gå på Byggeteknisk Højskole. Det man kender som KEA i dag. Jeg ville uddanne mig til byggetekniker og så fortsætte til akademiet for at blive arkitekt.
Men der var også muligheden for at læse til bygningskonstruktør, og det var den vej, jeg endte med at gå. Blandt andet fordi der var en arkitekt, som sagde til mig, at jeg manglede ”schwung”, og jeg ville ende med at sidde og rentegne detaljer. Han sagde, at jeg var bedre til at rette de andres fejl og bygge det, der kan bygges. Og det er jeg ham evig taknemmelig for.
Da jeg var færdig med at læse og fik job, og regnede på min løn og var nær gået tilbage til tømrerfaget … Der var flere penge i at være tømrer. Men allerede dengang var det galt med ryggen, blandet andet fordi jeg har arbejdet i min fars butik, da jeg var dreng, men også fordi vi ikke lærte at løfte rigtigt, da jeg arbejdede som tømrer.
Det bliver sjovt at bygge i træ
Jeg havnede i entreprenørbranchen, hvor jeg var i ni år, før jeg skiftede til bygherresiden. Der var jeg i over 20 år, mens jeg også havde mit eget tømrer- og senere entreprenørfirma ved siden af.
Nu er jeg så entreprenør igen. Jeg lod mig lokke af en spændende renoveringssag, hvor der indgik renovering af både en fredet og en bevaringsværdig bygning, samtidig med at der skulle opføres nybyggeri i flere etager og en kælder i 2 etager lige op ad en metrostation. En kompleks sag, der skulle løses på meget lidt plads. Desværre blev sagen droppet.
Så blev jeg ringet op af NCC. Her fik jeg valget mellem to opgaver. Den ene var et domicilbyggeri til Bosch, som skal opføres med træsøjler og -bjælker. Det tiltrak mig at skulle bygge et træhus. Det har jeg ikke gjort, siden jeg lavede en tilbygning på 10 m2 til min farfars sommerhus i 80’erne.
Bosch er et spændende byggeri – desværre ikke et rent træhus, men hybrid, hvor etagedæk udføres med betonhuldæk. Der indgår dog stadig masser af træ. Her har jeg været med til at udvikle projektet sammen med bygherre, vores interne kompetencer og eksterne rådgivere.
Lige om lidt rykker vi på byggeplads og dermed har jeg været med hele vejen; udvikling, planlægning og udførelse.
Elsker at få folk til at arbejde sammen
Jeg er glad for rollen som entreprenør. Som bygherre udvikler man noget og får det opført af en entreprenør, før man sælger det videre. Det er en fed oplevelse.
Det er ikke meget anderledes som entreprenør. Men der er noget tilfredsstillende i at være med til at skrue et projekt sammen inden for den aftalte pris og at få folk til at arbejde sammen. Bygge noget og aflevere det til en glad bygherre.
Jeg elsker samarbejdet og hverdagen i et velfungerende team. Det er vigtigt, at vi kan mærke, at vi arbejder i samme retning. Sammen er et vigtigt ord. Vi har måske nok forskellige roller i et projektteam, men det er vigtigt at det er VORES projekt.
Ønske om at give viden videre
Mit nuværende projekt er måske mit sidste store projekt som chef. Så har jeg haft hovedansvaret for 40 byggesager og deltaget i 50 andre sager.
Efter det kunne jeg godt tænke mig at have en rolle, hvor jeg deler min viden og erfaring. Jeg har ofte haft praktikanter og arbejdet sammen med yngre kræfter på mine sager, og dem har jeg fået positive tilbagemeldinger fra.
Da jeg kom ind i branchen, var jeg i en føl-ordning, hvor en af de gamle drenge havde ansvaret for mig. Da jeg fik min første sag efter et års tid, havde jeg stadig ham i baghånden.
Den ordning mangler vi i byggeriet, hvor mange af de unge kommer fra skolen og mangler faglig viden om at bygge. Den vil jeg gerne være med til at give dem.
