Jeg tænkte, at den rolle, jeg så for mig, kun ville være mulig i en virksomhed af en vis størrelse, så gennem mit netværk fik jeg kontakt med NCC’s renoveringsenhed.
Jeg vil helst arbejde med renovering. Jeg synes, det er kedeligt at bygge nyt, for det er mere komplekst og uforudsigeligt, når man laver renovering. Vi konstaterer jo den ene gang efter den anden, at det vi åbner i vore dage, og som er bygget i 1970’er og 80’erne, det rent faktisk ikke er sådan, som vi tror, det er.
I NCC mente de først ikke, at der var et job til mig, men jeg blev alligevel inviteret til en samtale, og her fandt de ud af, at det havde de nu alligevel. Det var en stilling, jeg ikke var klar over fandtes. ”Sådan en type som dig skal vi bruge til noget andet end det, du tror.”
Svendebrev, teknonom og projektleder
Jeg har en 9.klasses folkeskole, og så er jeg blevet tømrersvend med helt almindeligt svendebrev i 1981. Så arbejdede jeg som tømrer frem til 1989, og så har jeg været funktionær siden.
Jeg arbejdede i et københavnsk firma som sjakbajs. Min chef kom og sagde til mig, at jeg simpelthen var for dyr at have derude, og han ville gerne ansætte mig inde i tilbudsafdelingen. Det var fordi han mente, jeg var god til at lave nogle akkorder, som var lette at gennemskue. Han så, at jeg var god til tal. Så sad jeg i en tilbudsafdeling i seks år. Fik større og større ansvar. Så fik jeg nogle små entrepriser.
Siden har jeg læst til Teknonom og projektleder. Og så har jeg jo deltaget i alverdens kurser hos Dansk Byggeri og på entreprenørskolen, og jeg har gennemgået situationsbestemt ledelse, og lederen som rollemodel og sådan nogle ting.
Fra byggeleder til projektleder
I tilbudsafdelingen sad jeg som menigmand og var bare del af en gruppe. Men så tror jeg, at det er min adfærd, der har bragt mig ind i ledelse. Jeg tror ikke, ledelse er sådan noget, man typisk kan lære. Jeg har mødt ledere, som jo ikke er ledere, fordi de ikke motiverer folk. Blandt andet fordi deres kropssprog er forkert. Motivation er jo den vigtigste ledelsesmekanisme, for hvis jeg demotiverer mine folk hver eneste gang, jeg møder dem, så får jeg jo ikke noget ud af dem.
Jeg blev byggeleder i en virksomhed på Vestsjælland, hvor mine opgaver voksede fra 5-6 mio. til 20 mio. kroners projekter. Og i 2005 får jeg job i en stor entreprenørvirksomhed. Ham der ansatte mig mente, at jeg skulle være projektleder, ikke byggeleder, og sådan blev det. Her steg mit ansvarsområde til at være projektleder på sager til omkring 50 mio. med 2-3 byggeledere under mig. Der var jeg i ti år, og der har jeg lært alt det, jeg kan; blandt andet gennem interne kursusforløb, hvor man kommer gennem alle de steps, der er vigtige.
Jeg kan lide at arbejde med mennesker
En grund til, at jeg har valgt NCC, er jo fordi jeg synes, de agerer i markedet på den måde, som jeg gerne vil arbejde på.
Noget af det, jeg har lært er, at jeg skal kende min AB92. Nu hedder det AB18. Det handler om, at jeg skal kende mine pligter, før jeg kræver mine rettigheder. Og det er i virkeligheden sådan min dagligdags omgang er. Altså, hvis jeg opfylder mine pligter, så er det meget lettere at få andre til at gøre det samme. Og så har jeg ikke behov for at insistere på mine rettigheder.
Der hvor jeg ser, der opstår konflikter, er typisk, når nogen overtræder nogle – sommetider uskrevne – regler. Så får det andre til at gøre det samme, og så ruller snebolden.
Min tilgang er, at jeg godt kan lide at arbejde med mange forskellige mennesker. Det drejer sig i virkeligheden både om den enkelte beboer, som både kan være ingeniør Simonsen og socialpædagog Espersen og være narkoman Peder. Den diversitet kan jeg godt lide at arbejde med. Og jeg kan godt lide at få dem til at være glade.
Jeg forsøger at være en rollemodel, og jeg møder altid mine håndværkere og siger godmorgen. Og jeg vil faktisk gerne have, at mine byggeledere gør det samme. Fordi 99 % af de spørgsmål, der kommer på en dag, de kommer inden for det første kvarter. Så hvis ikke de er der, så kan meget gå galt.
Jeg vil helst ud på pladsen
Jeg hader at sidde inde i det der kontor, men jeg ved jo, at jeg er nødt til det. Jeg kan godt lide at være i huset på hovedkontoret, men jeg føler mig forkert, når sidder her og arbejder. Jeg skal ud på pladsen. Jeg vil vide, hvem der er på pladsen, og jeg skal være til rådighed.
Jeg har før overtaget en plads, der ikke fungerede. Så mødte jeg ind og skulle analysere, hvad der foregik. Det tog mig en uge at finde ud af, at én af de ting, der skete, var, at der ikke var nogen fra kontoret, der nogensinde kom ude på byggepladsen. Så fik jeg mine folk ud på pladsen for at lede, og ret hurtigt var projektet på sporet igen.
Det kan jeg kan med min erfaring er, jeg jo personligt har set, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og hvis jeg sorterer det, der ikke virker fra og prøver at lære det andet videre, så tror jeg på, at det bliver sjovt.
Du kan smitte folk med glæde
Jeg står ikke op om morgenen med det ene formål at gøre flest mulige utilfredse. Jeg har faktisk behov for, at folk omkring mig er glade, for så er jeg også selv glad. Du kan godt møde en kollega på gangen, som er rasende, fordi hele dagen har været noget møg. Men jeg er sikker på, at han selv har påvirket det.
Der er også det her med, at du kan ikke ikke kommunikere. Din krop fortæller alle omkring dig, hvad du tænker. For det jeg siger, er faktisk kun nogle få procent af hele indtrykket af mig. Og det tror jeg faktisk, at jeg er blevet så bevidst om, at jeg kan faktisk ’smitte’ folk med det.
Og jeg kan godt lide, at det også passer med NCC’s værdier; at vi skal være hele mennesker. Vi skal ikke kun være på arbejde eller kun være private. Det er en helhed, og det tror jeg, bliver det næste ’sort’.