Når jeg ser tilbage, er det tydeligt, hvorfor jeg aldrig har følt behov for at søge videre. Byggebranchen er fuld af spændende projekter, og hos NCC har jeg fået mulighed for at arbejde på nogle af de mest komplekse og udfordrende sager. Men det, der virkelig har holdt mig her, er de stærke værdier, den faglige udvikling, den gode ledelse – og ikke mindst de allerbedste kolleger.
Fra studerende til byggepladsen
Jeg har altid været praktisk anlagt, og jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle være tømrer eller ingeniør. Valget faldt på ingeniørstudiet, men trangen til at bygge har altid været der. Derfor var det en gave at komme i praktik hos NCC og opleve, hvordan teori og praksis smelter sammen ude på byggepladsen.
Efter min praktikperiode blev jeg studentermedhjælper, og da eksamensbeviset var i hus, ringede jeg til min tidligere chef for at høre, om de havde brug for en ny medarbejder. Det havde de – og så var jeg i gang. Jeg blev kastet direkte ud i mit første projekt, hvor jeg sammen med en formand og vores timelønnede skulle drive en byggesag. Det var en stejl læringskurve, men også den bedste måde at lære på.
Lysten til at bygge – i stort og småt
Det har altid motiveret mig at kunne se resultaterne af dagens arbejde, og det er noget af det, jeg elsker ved entreprenørfaget. Når man går hjem efter en lang dag på byggepladsen, kan man se, hvad der er blevet skabt. Det er en særlig tilfredsstillelse.
Jeg har altid haft stor respekt for de kolleger, der kommer med en håndværksmæssig baggrund. De har en praktisk forståelse, som er uvurderlig på en byggeplads. I dag, hvor jeg selv er med til at ansætte praktikanter, kigger jeg ofte efter dem, der har lidt praktisk erfaring. Det gør en forskel at have mærket hverdagen på en byggeplads – det giver et helt andet fundament at bygge videre på.
Jeg elsker at arbejde med de unge, fordi de kommer med en enorm motivation og energi. De er ivrige efter at lære og prøve kræfter med den virkelige verden, og deres engagement smitter. De bringer nyt liv og nye perspektiver, og det er en af de ting, der gør, at jeg stadig synes, mit arbejde er sjovt efter 25 år.
Ledelse som en naturlig udvikling
Jeg har aldrig haft en fast plan om at blive leder, men jeg voksede stille og roligt ind i rollen. Fra produktionsleder til produktionschef og videre op ad stigen. I dag har jeg både et fagligt ansvar og personaleansvar for ti dygtige medarbejdere.
For mig har det handlet om at finde den rette balance mellem ledelse og det praktiske arbejde. Selvom jeg nu har en ledelsesrolle, elsker jeg stadig at være på byggepladsen og være en del af det daglige arbejde. Sammenholdet på sagerne, det gode samarbejde med projektledere, bygherrer og rådgivere og muligheden for at skabe noget håndgribeligt – det er dét, der driver mig.
Hvorfor bliver man i en virksomhed?
Når jeg reflekterer over mit jubilæum, står det klart, at det er en kombination af de fede projekter, de stærke kollegiale relationer og muligheden for konstant udvikling, der har holdt mig i NCC.
Jeg har set kolleger tage springet til andre virksomheder – og flere af dem vende tilbage, fordi de savnede fællesskabet og kulturen. Selv har jeg aldrig været på vej væk. Jeg har oplevet, at hvis jeg har haft brug for fleksibilitet eller nye interne udfordringer, har der været plads til det. Og det betyder alt.
Når værdierne stemmer overens, bliver det ikke bare et job – det bliver en karriere og en del af ens identitet. Derfor står jeg stadig her, 25 år efter, og ser frem til de næste store projekter og udfordringer.