At jeg endte i asfaltbranchen, var dog aldrig en del af planen – det skete nærmest ved en tilfældighed.
Vejen til asfaltbranchen
Da jeg blev færdiguddannet som ingeniør i 2011, fik jeg en trainee-stilling i et nyt forløb, som Vejdirektoratet havde startet i samarbejde med private virksomheder. Det var et toårigt program med tre forskellige ophold: først i projekteringsafdelingen hos Vejdirektoratet, derefter otte måneder hos NCC og til sidst otte måneder i Vejdirektoratets driftsafdeling.
Forløbet gav mig mulighed for at udforske de forskellige aspekter af vejbranchen – fra projektering og udførelse til vedligeholdelse af vejene. Jeg fandt ud af, at det var en branche med mange muligheder, og selvom det ikke var det, jeg oprindeligt havde forestillet mig, så endte det med at være den rette vej for mig.
Da trainee-forløbet var slut, fik jeg en kort ansættelse i Vejdirektoratet. Men kort efter blev jeg kontaktet af en tidligere kollega fra mit trainee-forløb hos NCC, som tilbød mig en stilling. På det tidspunkt havde NCC netop vundet en stor asfaltkontrakt, og de havde brug for flere hænder. Jeg takkede ja – og siden har jeg været en del af NCC.
Fra trainee til Operation Manager
I dag arbejder jeg som Operation Manager hos NCC Industry i Trige og har primært ansvaret for asfaltprojekter med Vejdirektoratet som bygherre. Mit nuværende projekt handler om udvidelsen af motorvejen E45 omkring Aarhus, et arbejde der strækker sig frem til 2026 og indebærer omkring 300.000 tons asfalt.
Størstedelen af mit arbejde indebærer at få tid, økonomi og kvalitet til at hænge sammen. Jeg planlægger, koordinerer og sikrer, at alt forløber, som det skal. Det betyder samarbejde med både entreprenører, kollegaer og holdene ude på vejene. Selvom jeg sidder meget på kontoret i Trige eller i skurbyen, er jeg også ofte ude i på projekterne for at følge arbejdet tæt.
I sommeren 2022 valgte jeg at prøve kræfter med en ny udfordring og blev ansat som projektleder i Vejdirektoratets anlægsafdeling efter 10 år i NCC. Det var meget givende at være ude og prøve andre ting af, og få en fornemmelse af andre sider af projekterne. Efter knap halvandet år opstod muligheden for at vende tilbage til NCC, og det føltes som det rette valg. Nu er jeg tilbage – og det føles godt at være ”hjemme” igen!
For at lykkes med så store projekter kræver det en arbejdsplads, hvor man har frihed til at tage ansvar og træffe beslutninger. Og netop den frihed og tillid, vi har til hinanden i NCC, er noget af det, jeg værdsætter mest. Vi har en samarbejdskultur, hvor der er tillid til, at vi arbejder selvstændigt, uden at holde øje med hinanden hele tiden. Samtidig ved jeg, at der altid er støtte at hente, når jeg har brug for det. Det giver et godt arbejdsmiljø og en stærk ansvarsfølelse.
Hvorfor asfaltbranchen?
Da jeg læste til ingeniør, var det ikke meget man hørte om asfaltbranchen, og jeg kendte derfor heller ikke til de muligheder, der er indenfor faget. Jeg må dog sige, at efter jeg gik den vej, har det kun overrasket mig positivt.
I asfaltbranchen ser man hurtigt resultaterne af sit arbejde – en vej, en motorvejsudvidelse eller en forbedret belægning. Jeg kan godt lide, at der er en klar sammenhæng mellem planlægning og udførelse, og at man kan se, hvordan ens arbejde gør en forskel i hverdagen for tusindvis af bilister. Det er også en branche, hvor hurtige beslutninger ofte er nødvendige. Hvis vi f.eks. oplever maskinnedbrud midt i en asfaltopgave, kan vi ikke bare stoppe op og vente. Der skal findes en løsning med det samme. Det kræver erfaring og overblik, men det gør også arbejdet spændende.
En karriere med udvikling og ansvar
Selvom det måske kan lyde som en kliche, har jeg udviklet mig utrolig meget siden jeg startede som trainee. Gennem tiden i samme rolle med forskellige nuancer har jeg fået større ansvar, mere erfaring og en stærkere tro på mine beslutninger.
Jeg er glad for den vej, jeg har taget, også selvom den ikke var planlagt fra starten. At gå fra maskinsnedker til ingeniør i asfaltbranchen har været en spændende rejse, og jeg ser frem til de mange projekter, der stadig ligger foran mig.