Undervejs i studiet begyndte tvivlen at melde sig. Det blev for stillesiddende, og jeg savnede at kunne se, hvad mit arbejde førte til. Da jeg allerede i folkeskoletiden havde arbejdet i sommerferierne for en lokal tømrer, havde jeg et godt billede af, hvad alternativet kunne være.
Jeg gjorde min bachelor færdig, og så begyndte jeg på teknisk skole for at blive tømrer. Det var et radikalt skifte – men det føltes rigtigt. Jeg arbejdede et halvt år som tømrer og tog ud at rejse. Og da jeg kom hjem valgte jeg at tage en uddannelse som byggekoordinator. Jeg ville ud i en skurby på en stor byggeplads.
Skabe orden i kaos
I dag arbejder jeg som entrepriseleder, og jeg bruger lidt af alt det, jeg har lært. Jeg bruger mit kendskab til byggeri og materialer, min forståelse for projektledelse og kommunikation – og evnen til at sætte mig ned og læse mig gennem lange beskrivelser og tekniske dokumenter. Det er faktisk dér, mit studie i statskundskab stadig gør gavn.
Det bedste ved jobbet er, at ikke to dage er ens. Jeg har været i NCC i nogle år og har været med på flere spændende byggeprojekter – senest har jeg været med på opførelsen af et stort kontor med bærende konstruktioner i træ. Jeg har også været med på et renoveringsprojekt, og det kunne jeg også godt tænke mig at prøve igen.
Jeg har ansvar for tidsplaner, styring af entreprenører og projektledelse. Jeg bruger faktisk det meste af min baggrund – både det håndværksmæssige og evnen til at læse og analysere data fra statskundskaben. Der er tit pres på i et byggeri, og det er noget af det, der driver mig: At skabe orden i kaos og få det næsten umulige til at lykkes.
Byggebranchen kræver, at man kan leve med det uforudsigelige. Materialer kommer måske ikke til tiden, holdet ændrer sig fra projekt til projekt, og nogle gange ændrer projektet sig undervejs. Der skal bare én brik til, før hele puslespillet ser anderledes ud. Det er helt normalt, og så skal man kunne tage bestik af situationen, finde en ny plan og komme videre.
En underviser sagde engang, at man skal lære at acceptere kaos i byggebranchen. Det har han ret i. Der er altid noget, der ikke går som planlagt – materialer, mandskab, vejret – og derfor skal man hele tiden finde nye løsninger. Når jeg står midt i det, siger jeg til mig selv: sov på det. Og næste dag er der en ny plan, en ny vej frem.
En glad bygherre er det hele værd
Jeg begyndte i NCC som praktikant i 2017 og har siden haft fornøjelsen af at arbejde på mange forskellige typer projekter. Boligbyggeri, skoler, kontorbygninger; jeg har også prøvet kræfter med renovering og service efter aflevering – i øvrigt en erfaring alle byggefolk kunne have gavn af – og selvom man nogle gange er ked af at sige farvel til en god sag, så er det også spændende at tage fat på noget nyt. Nye kolleger, nye samarbejdspartnere, nye bygninger. Vi starter forfra igen og igen – og det er noget af det, jeg holder allermest af.
Når jeg går rundt i WoodHub, som er det byggeri, vi netop har afleveret – et stort kontorknudepunkt med bærende konstruktioner af træ, kan jeg se, hvordan lyset falder, hvordan træet fremhæver arkitekturen, og hvordan det hele hænger sammen – så giver det mening. Ikke bare fordi det er flot, men fordi vi har kæmpet for det. Fordi vi har knoklet med at få tidsplanen til at gå op, med at finde løsninger, når noget ikke kunne lade sig gøre. Og når vi afleverer til en glad bygherre, så er det det hele værd.
Jobbet som entrepriseleder handler ikke kun om at bygge. Det handler om at få folk til at arbejde sammen, om at være fleksibel, løsningsorienteret og vide, hvornår man skal tage initiativ – og hvornår man skal lytte. Og netop fordi byggepladsen hele tiden ændrer sig, skal man også selv være villig til at udvikle sig. Jeg tror, det er derfor, jeg trives i byggebranchen. Fordi det aldrig står stille.