Til daglig arbejder jeg med renovering og transformation i egenproduktionen, og det er faktisk noget af det, jeg er mest stolt af. For egenproduktion betyder noget. Det betyder noget for fagligheden, kulturen og de mennesker, vi sender ud på byggepladserne hver dag.
Samtidig har jeg siddet seks år i NCC’s bestyrelse som medarbejderrepræsentant. Det er to meget forskellige verdener. Den ene dag står jeg ude på pladsen i arbejdstøj, den næste sidder jeg til møder om strategi og økonomi. Men for mig hænger de to ting tæt sammen.
Jeg skal kunne tage byggepladsen med ind i bestyrelseslokalet
Noget af det, der motiverer mig mest i bestyrelsesarbejdet, er, at jeg kan tage erfaringerne fra det, jeg kalder “den skarpe ende” med ind i et lokale, hvor mange arbejder langt væk fra hverdagen ude på pladsen. Jeg kan komme med de perspektiver, man ikke altid ser fra et skrivebord.
Jeg er så vidt jeg ved den første timelønnede medarbejder, der er valgt ind i bestyrelsen, og det betyder noget for mig. Ikke fordi det handler om mig personligt, men fordi jeg føler, at jeg repræsenterer mange af de folk, der går ude på pladserne hver dag. For man kan godt lave flotte strategier bag en computer. Men hvis man ikke forstår virkeligheden ude på byggepladsen, så mister man noget vigtigt undervejs.
Lærlinge skal føle, at de hører til
På Blokland har jeg ansvar for lærlingene i egenproduktionen, og noget af det vigtigste for mig er, at de føler sig som en del af holdet fra starten. Vi har det, vi kalder en storebrorordning, hvor de har en kollega, de altid kan gå til.
Jeg er selv med til ansættelsessamtalerne, følger dem i prøvetiden og taler løbende med både lærlingene og de svende, de går sammen med. Men det vigtigste er egentlig relationen.
Når man starter som lærling, kommer man direkte fra skolebænken ud på en byggeplads med højt tempo. Det kan være en stor omstilling. Derfor handler det ikke kun om at lære dem at bruge værktøj eller læse en tegning. Det handler også om at få dem til at føle, at de er en del af noget. Jeg følger også op på dem, når de er på skoleophold. Jeg ringer eller skriver til dem og deltager i mesterdage ude på skolerne.
Man kan ikke bruge en skabelon på unge mennesker
Noget af det, jeg selv har lært af at arbejde med lærlinge, er, hvor forskellige mennesker er.
Man kan ikke bruge den samme tilgang til alle. Nogle skal have et skub. Andre skal have ro. Nogle lærer ved at prøve tingene af selv, mens andre har brug for at få tingene forklaret flere gange. Det kræver også noget af os som svende. Jeg prøver at minde de erfarne folk om, at de faktisk har et ansvar for at lære fra sig, for i en travl hverdag kan man hurtigt komme til bare at fokusere på at blive færdig med arbejdet. Men hvis vi ikke tager os tid til at forklare lærlingene, hvorfor vi gør tingene på en bestemt måde, så lærer de det heller aldrig ordentligt.
Jeg interesserer mig også meget for generationsforskelle og for, hvordan unge mennesker fungerer i dag. De unge forventer at blive hørt. De spørger hvorfor. Og det synes jeg faktisk ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Måske er det noget, som den ældre generation kan lære af dem.
Egenproduktion er mere end bare håndværk
Hvis der er én ting, jeg virkelig gerne vil slå et slag for i NCC, så er det egenproduktion. Det betyder noget, at vi selv har håndværkerne. Det betyder noget, at vi selv uddanner vores lærlinge og bygger fagligheden op indefra. For det er os ude på pladserne, der er ansigtet udadtil over for kunderne.
Det kræver tid og tålmodighed at uddanne lærlinge ordentligt. Men gevinsten er kæmpestor.
Jeg håber, at de lærlinge, der har været gennem NCC, går herfra med følelsen af, at de er fagligt stærke nok til at indgå på lige fod med alle andre svende. Og så håber jeg, at de tager arbejdsmiljøet med sig videre. For vi skal kunne holde til et langt arbejdsliv i byggebranchen. Derfor betyder det noget, at man lærer fra starten, hvordan man passer på sig selv og sine kollegaer.
Hvis de samtidig går herfra med følelsen af at have været en del af et stærkt fællesskab, så synes jeg faktisk, vi er lykkedes ret godt.