Det er enormt motiverende at arbejde i en virksomhed der prioriterer personlig udvikling højt

Man kan roligt sige, at jeg har været på noget en rejse i NCC. Det der begyndte med et bachelorinterview, førte til en fastansættelse i afdelingen. 2,5 år senere og mange gode erfaringer rigere arbejder jeg nu som entrepriseleder på byggeriet af Nicolinehus i Aarhus, hvor jeg dagligt drager nytte af min VDC-baggrund

For år tilbage skrev jeg bacheloropgave om, hvordan man kan benytte VDC (Visual Design & Construction) i entreprenørbranchen, og i den forbindelse interviewede jeg Lone Sand fra NCC, der er VDC manager. Jeg må have sagt noget interessant, for hun inviterede mig til en samtale om en fastansættelse som VDC-koordinator i NCC’s VDC-afdeling i Aarhus.

Jeg har altid interesseret mig for IT og jeg er overbevist om, at byggebranchen skal gå den digitale vej, så jeg takkede ja til tilbuddet om en fastansættelse i VDC-afdelingen. Jeg så gode muligheder i at prøve mig selv af på den digitale front og understøtte afdelingens arbejde med at udvikle NCC i den digitale retning.

VDC-arbejdet i NCC giver stort netværk

Jeg ser tilbage på mine 2,5 år i VDC-afdelingen med et stort smil på læben. Det var en enormt lærerig tid, hvor jeg kom ind over stort set alle projekter i NCC, eftersom VDC er en tværgående enhed, der arbejder bredt i virksomheden. På den måde blev jeg involveret i rigtig mange processer på de forskellige projekter – lige fra tilbuds- og projekteringsfasen over selve byggeriet til afleveringsfasen.

Jeg fik hurtigt en bred kontaktflade, et stort kendskab til forretningen og et bredt netværk. Der var fart på, og det var en fornøjelse arbejde med VDC i praksis og lære af mine dygtige kolleger.

En stor virksomhed giver mange muligheder

Selvom jeg nød min tid i VDC, kunne jeg mærke, at entrepriselederollen trak i mig. Jeg valgte derfor at bringe emnet op til min udviklingssamtale med min chef, som tog sig tid til at lytte til mine ambitioner og straks greb bolden og kontaktede HR. Selvom han var ked af at lade mig gå, så han gode muligheder i at udvikle min profil internt i NCC – og samtidig bringe VDC-kompetencer ud i produktionen.

Det er enormt motiverende at arbejde i en virksomhed, der interesserer sig for ens personlige udvikling og aktivt arbejder for at imødekomme de drømme og ambitioner man har. Som ung nyuddannet ingeniør har man en masse forestillinger om, hvordan det er at arbejde i for eksempel en VDC-afdeling eller som entrepriseleder, men man ved jo reelt set ikke noget før man prøver det i virkeligheden. Som nyuddannet leder man efter den rigtige hylde at lande på, og derfor er det rart, når ens arbejdsgiver støtter den proces.

En VDC-ambassadør i frontlinjen

Jeg er enormt glad for min nye rolle som entrepriseleder. Det er en helt anden arbejdsgang, men jeg nyder virkelig at komme ud i produktionen . Som entrepriseleder drager jeg stor nytte af den brede erfaring jeg har fået i VDC, da jeg nu selv står i forreste række til nogle af de problemstillinger, jeg arbejdede med på et mere generelt plan i VDC-afdelingen.

Byggebranchen har ry for at være lidt konservativ, når det kommer til digitalisering, og min tid i VDC har lært mig, at vi simpelthen ikke får valuta for vores VDC-penge, hvis bolden ikke gribes ude i produktionen. Derfor er det en klar ambition for mig at brede kulturen om VDC ud til frontlinjen, og jeg håber, at jeg med mine erfaringer kan blive form for VDC-ambassadør ude i frontlinjen.

Der er masser af forbedring at hente med brug af digitale værktøjer. Og de findes – det gælder bare om at lære at bruge dem.

Tommy Brun Rasmussen er tilknyttet Byggeri Vest som entrepriseleder, hvor han i øjeblikket arbejder på Nicolinehus i Aarhus. Her leder han entreprisen på el, smed og glas/alu. Tommy har været ansat i NCC i tre år. Han er uddannet bygningsingeniør fra Aarhus Universitet med speciale i byggeproduktion.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


This website uses cookies

Cookies ("cookies") consist of small text files. The text files contain data which is stored on your device. To be able to place some type of cookies we need your consent. We at NCC Sverige AB, corporate identity number 556613-4929 use these types of cookies. To read more about which cookies we use and storage duration, click here to get to our cookiepolicy.

Manage your cookie-settings

Nødvendige cookies

Necessary cookies are cookies that need to be placed for fundamental functions on the website to work. Fundamental functions are for instance cookies that are needed for you to use menus and navigate the website.

Funktionalitet cookies

Functional cookies need to be placed for the website to perform in the way that you expect. For instance to remember which language you prefer, to know if you are logged in, to keep the website secure, remember login credentials or to enable sorting of products on the website in the way that you prefer.

Statistical cookies

To know how you interact with the website we place cookies to collect statistics. These cookies anonymize personal data.

Personalization cookies

In order to provide a better experiance we place cookies for your preferances

Ad measurement cookies

To be able to provide a better service and experience we place cookies to tailor marketing for you. Another purpose for this placement is to market products or services to you, give tailored offers or market and give recommendations on new concepts based on what you have bought from us previously.