Efter en snak med en pige fra bygningslinjen ændrede jeg dog min holdning til, hvorvidt jeg kunne se mig selv i byggebranchen – hun syntes, der var alt for meget matematik og fysik. Og sådan har man et standpunkt, indtil man tager et nyt – for nu lød det pludselig meget spændende og som noget, jeg kunne se mig selv i, så jeg startede på bygningsingeniøruddannelsen.
Vi er lidt som vilde galopheste
At jeg endte i kalkulation, er lidt af en tilfældighed. Jeg havde haft et par mindre sager som byggeleder og en enkelt som projekteringsleder og blev sat til alene at styre en sag til omkring 33 mio. kr. Stressen sneg sig ind på mig, og i et forsøg på at tage det i opløbet spurgte jeg min chef, om jeg kunne komme ind på kontoret og sidde lidt. Hun satte mig til at regne tilbud, og det skulle vise sig, at jeg ikke ville tilbage til byggeleder-jobbet. Jeg var landet på rette sted.
For at lykkes og trives i at sidde med tilbudsberegninger er du nødt til at være struktureret og have overblik. Min chef mener måske, at jeg er lidt for struktureret nogle gange. Jeg mener nu, det er meget godt. Der kan være stor forskel på, hvor meget vi har at lave. Til tider er der meget gang i den, og vi sidder med mange opgaver og løber stærkt. Andre perioder er mere stille, og så er vi nærmest som galopheste i boksen, der venter på at blive sluppet løs.
Med ni år hos NCC har jeg været med på mange projekter, men hvis jeg skal fremhæve et, er det Kronløbsøen. Det var helt specielt at få lov til at bygge en helt ny ø i Danmark. Fire etagers kælder nedenunder og boliger ovenpå. Og så skulle det hele jo være af høj kvalitet. Jeg sidder også med mange kontorhuse, og det er ligesom at få en kær ven hjem, fordi jeg efterhånden har siddet så meget med dem.
Typisk er vi på to-tre projekter ad gangen, og hvis det er flere kontorhuse på én gang, må man lige holde tungen lige i munden for at adskille dem. Hvor lang tid vi regner på den enkelte sag, svinger meget! Det kan tage en uge, men jeg har også sager, som jeg har regnet på næsten siden, jeg begyndte.
Jeg elsker en god udfordring
Det er en længere proces, når vi skal lave et nyt tilbud. Det kan være, vi får en plantegning ind og får at vide, hvor mange etager der skal være. Jeg går så i gang med at regne på, hvad der kan være på hver etage. Nogle gange sender de mere udførlige tegninger og detaljer ud sammen med en mængdesat tilbudsliste.
Vi finder så ud af, hvem der skal byde af underentreprenører. Udbudsmaterialet skal forbi jura, økonomi og forsikring, og der er faglig sparring på tværs af vores andre afdelinger. Alt måles op, og vi får lavet tilbudslister med mængder. Til slut samler vi op og finder ud af, hvor der er huller i projektet. Der skal laves risikoark, regnes på byggepladsomkostninger og hvad der ellers er af udgifter. Til sidst samles alt, og videreformidles til bygherre.
I mit job er det også interessant at nævne, at mens mange andre afdelinger bliver mere automatiserede i takt med den øgede digitalisering, er vores arbejde faktisk blevet mere komplekst. Der er kommet flere modeller og programmer, vi skal kunne, og både vores kalkulationer og tidsplaner er blevet mere komplekse. Men heldigvis elsker jeg en god udfordring, også når der kommer nye krav! Det kan lyde mærkeligt, men det giver mig noget at finde frem til løsninger og nye måder at gøre tingene på.
I 2003 var jeg praktikant hos NCC. 12 år ”ude i marken” skulle der til, før jeg vendte hjem. Jeg har netop fejret ni års jubilæum her i NCC, og jeg kan specielt takke mine kollegaer og chef for, at vores afdeling fungerer så fantastisk, og at det er en fornøjelse at møde ind hver dag.
