WoodHub har fra begyndelsen været tænkt som mere end et byggeri. Det er også et casestudie, et åbent projekt, hvor vi har delt vores erfaringer med alle, der ville lytte.
Det er blevet til rundvisninger, oplæg, artikler og dialog med både kolleger og konkurrenter. Der er blevet spurgt til alt fra fugtstrategi og brandkrav til montage og tolerancer. Jeg har stået med mange af de spørgsmål selv, og jeg har været glad for at kunne give ærlige svar og dele det, vi har lært.
Når man bygger noget, der ikke er gjort før i den skala, er der ikke nogen færdig opskrift. Vi har derfor hele vejen igennem måtte tænke os grundigt om – og justere undervejs. Men noget af det vigtigste, jeg har taget med mig, er: skal man bygge med træ, skal man tage træet alvorligt. Det gælder både materialet, montagen og samarbejdet.
Bygbart og realistisk – det starter i tilbudsfasen
Mange fejl i byggeprojekter starter helt tilbage i tilbudsfasen. Hvis vi afgiver et bud, der ikke stemmer med virkeligheden, er det der, problemerne begynder. På WoodHub gjorde vi en dyd ud af at ramme rigtigt fra start – og det gjorde hele forskellen. Det kræver tid og præcision, og tid er ikke det, man har mest af i tilbudsfasen. Men det er nødvendigt, hvis vi vil fremme byggeri, der faktisk kan lade sig gøre inden for de rammer, bygherren har.
Et andet afgørende punkt er samspillet mellem arkitekt, ingeniør og entreprenør. Når vi forstår hinandens fagligheder og samarbejder tæt, kan vi skabe noget, der både er funktionelt, smukt og bygbart. På WoodHub lykkedes det, fordi vi gik ind i det sammen – og fordi alle havde en fælles ambition om at få det til at lykkes.
Vi erfarede også, at det giver god mening at vælge leverandører tidligt. Normalt ønsker vi som totalentreprenør at bevare fleksibiliteten længst muligt. Men når man bygger i træ, er det afgørende at kende leverandørens præmisser – både i forhold til elementstørrelser, montage og logistik. Den viden gjorde vores arbejde langt mere kvalificeret og effektivt.
Læring, løft og lavpraktisk guld
Vi vidste godt, at WoodHub var noget særligt. Derfor valgte vi også at uddanne egne håndværkere til at montere træelementerne. Det har givet os et kæmpe kompetenceløft – både teknisk og praktisk. Der er forskel på træ og træ, og man lærer hurtigt, at små detaljer betyder meget. Hvilken strop du bruger til løft. Hvor du sætter mærkater. Det lyder banalt – men det er præcis den viden, der gør forskellen ude på pladsen.
Fugtstrategien blev tænkt ind fra dag ét. Vi stillede hele tiden os selv spørgsmålet: hvordan beskytter vi træet bedst muligt gennem hele byggeperioden? Det var en nødvendighed – ikke en tilføjelse. Når man bygger med træ, skal man tænke anderledes, helt ned i detaljerne. Det har vi lært, og den læring har vi forsøgt at dele, blandt andet via vores fælles projekthjemmeside og WoodHub Journal.
Og så er der økonomien. Mange spørger, hvad det koster. Vores mål har hele tiden været at bygge markedsnært – og det lykkedes. WoodHub er ikke dyrere end et sammenligneligt byggeri i beton. Ja, der er ting, der tager længere tid. Men med den viden vi har nu, kunne vi bygge det hurtigere næste gang. Øvelse gør mester – også i træbyggeri.
Jeg tror, vi kommer til at se flere hybridbyggerier fremover. Ikke fordi træ skal erstatte beton én til én, men fordi de to materialer kan noget forskelligt. Det handler ikke om enten-eller, men om at bruge hvert materiale, hvor det giver mest mening.
Jeg går stadig rundt på WoodHub og tænker, at det her – det er bygget med omtanke. Vi gik ind i projektet med en vinderstrategi, og nu står vi med en bygning, der ikke kun fungerer, men også har sat et aftryk i branchen. Det er ikke et monument. Det er et moderne, statsligt kontorhus, der viser, at det kan lade sig gøre at tænke nyt og alligevel levere til tiden, til prisen – og med et flot resultat.
Og ja, vi har mod på mere. Meget mere.