Vigtig samfundsdebat på Folkemødet!

Onsdag d. 15. juni tager NCC DK gruppen til Bornholm – der er traditionen tro Folkemøde på Bornholm med en bred vifte af politiske temaer til ivrig debat over et par underholdende og inspirerende dage. Jeg har ikke deltaget i Folkemødet før, men er grundlæggende fascineret af konceptet. Jeg glæder mig til selv at deltage og håber på at blive beriget med idéer, holdninger, provokationer og passionerede debatter.

Onsdag d. 15. juni tager NCC DK gruppen til Bornholm – der er traditionen tro Folkemøde på Bornholm med en bred vifte af politiske temaer til ivrig debat over et par underholdende og inspirerende dage. Jeg har ikke deltaget i Folkemødet før, men er grundlæggende fascineret af konceptet. Jeg glæder mig til selv at deltage og håber på at blive beriget med idéer, holdninger, provokationer og passionerede debatter.

Jeg er også glad for og stolt af, at vi i NCC aktivt vælger at tage del i et arrangement som Folkemødet. Vi har en vision, som rækker ud over vores egen virksomhed og forholder sig til vores branche som helhed – og derfor er det også naturligt for mig, at vi tager del i den generelle samfundsdebat som repræsentant – ikke bare for NCC – men for branchen.

Vi har som virksomhed interesser i mange forskellige politiske agendaer strækkende fra bæredygtighed, klima og energi til integration og uddannelse. Hvis vi vil have mulighed for at præge den offentlige debat kræver det også, at vi stiller op med klare holdninger og desuden er villige til at investere i initiativ, tid og ressourcer – kort sagt ”walk the talk”. Og det gør vi så!

Effekten kan også ses, når det kommer til Folkemødet. Jeg er stolt af, at NCC bliver bedt om at deltage i forskellige paneldebatter med bl.a. integrationsministeren og dansk flygtningehjælp om spørgsmålet om at fremme integrationen. Det er fordi vi tager ansvar, og fordi vi engagerer os.

I disse dage fylder flygtningestrømmen og de samfundsmæssige udfordringer som følge heraf meget i medierne. I NCC har vi valgt at tage vores del af ansvaret og kører i øjeblikket jobskolen, hvor 15 flygtninge skiftevis går på skole og er på byggeplads på fem af vores byggepladser i et forløb, der strækker sig over 26 uger. Projektet kører i samarbejde med Integrationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp. Sådan et projekt er 100 % afhængigt af engagement – og det har været fantastisk at opleve, hvor stort et engagement vores kolleger, som står for at drive projektet i dagligdagen, har udvist.

Jeg glæder mig over, at Jobskolen ikke er det første projekt af sin slags – vi har siden 2012 haft stor succes med Virksomhedsskolen med fokus på skoletrætte unge. Vi har haft 136 elever indskrevet, hvoraf 14 er i gang, 24 elever har fået læreplads, 71 er påbegyndt erhvervsuddannelse og 5 er kommet i job. Det er unægtelig en succes, men har også med tydelighed vist, at det i den grad kræver ildsjæle, som brænder for at gøre en forskel. Hvis vi ikke havde kolleger, som ville engagere sig, så var det aldrig blevet til mere end snakken.

Udover de konkrete resultater, så har projekter som Virksomhedsskolen og senest Jobskolen også en anden effekt, som ikke skal underkendes. De er medvirkende til, at verden omkring os ser NCC som en ansvarlig virksomhed, der tager del i samfundet og bidrager til at løse problemerne. Og det betyder, at vi bliver inviteret ind i den politiske debat, bliver synlige i det offentlige rum og bliver søgt som repræsentant for branchen på en lang række områder. Tilsvarende er NCC inviteret som debattør eller indlægsholder i en lang række andre emner, hvor vi også gør os positivt bemærket som en seriøs aktør.

Derfor vil jeg gerne sige tak for indsatsen, til alle som er involverede i alle de gode projekter vi deltager i. Det gør en forskel!

Louise Sjøntoft / HR Udviklingsdirektør NCC

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


This website uses cookies

Cookies ("cookies") consist of small text files. The text files contain data which is stored on your device. To be able to place some type of cookies we need your consent. We at NCC Sverige AB, corporate identity number 556613-4929 use these types of cookies. To read more about which cookies we use and storage duration, click here to get to our cookiepolicy.

Manage your cookie-settings

Nødvendige cookies

Necessary cookies are cookies that need to be placed for fundamental functions on the website to work. Fundamental functions are for instance cookies that are needed for you to use menus and navigate the website.

Funktionalitet cookies

Functional cookies need to be placed for the website to perform in the way that you expect. For instance to remember which language you prefer, to know if you are logged in, to keep the website secure, remember login credentials or to enable sorting of products on the website in the way that you prefer.

Statistical cookies

To know how you interact with the website we place cookies to collect statistics. These cookies anonymize personal data.

Personalization cookies

In order to provide a better experiance we place cookies for your preferances

Ad measurement cookies

To be able to provide a better service and experience we place cookies to tailor marketing for you. Another purpose for this placement is to market products or services to you, give tailored offers or market and give recommendations on new concepts based on what you have bought from us previously.