I Paris mødte vi blandt andet Marion Waller, der er leder af borgmesterkontoret i byen. Waller tydeliggjorde for mig, hvordan myndighederne har et stort ansvar for, at det bliver nemmere at vælge træ til i byggeriet. I Paris har kommunen ligefrem stillet krav om, at projekter på udvalgte byggefelter skulle indeholde træ. Når myndighederne stiller direkte krav, puster det til udviklingen.
Dansk lovgivning er ikke lige så venligt stemt overfor træ, som den er i Frankrig og resten af Europa. Det skyldes vores brandkrav, der gør det vanskeligere og dyrere at leve op til lovgivningen med konstruktioner i træ. Jeg har spekuleret over, hvad der er årsagen til de høje danske brandkrav, og svaret skal nok findes i den danske byggetradition- og skik, hvor vi er blevet dygtige til at bygge med beton. Når vi bygger, som vi plejer, kan vi nemt overholde brandkravene, og så har der ikke været behov for at undersøge, om de danske brandkrav kunne ændres for at skabe bedre muligheder for at bygge i andre materialer.
Vi skal naturligvis ikke gå på kompromis med sikkerheden, men vi bør forholde os aktivt til kravene, og vi skal spørge os selv, om den måde, vi bygger på, er logisk og fornuftig. Hvad er årsagen til de danske krav? Hvorfor kan brandvæsenet ikke sikre en bygning indenfor 60 til 90 minutter som i Frankrig? Kan flere nødudgange være løsningen, eller hvordan kan lovgivningen blive bedre til at håndtere konstruktioner i træ? De spørgsmål skal vores myndigheder forholde sig til, så vi kan få afklaring og udvikling.
I stedet for at se nye materialer og metoder som en hæmsko, prøver vi i NCC at se dem som en mulighed og bidrage til, at lovgivningen gør det samme. Fortsætter vi med det, bliver vi dem, der kan levere de bedste løsninger for fremtidens byggeri.
Konkurrence presser branchen til innovation
Som nævnt er Danmark traditionelt et land for ”betonbyggere”, og beton er på mange måder et fantastisk byggemateriale. Nu begynder nye og mindre CO2-belastende materialer som for eksempel træ at få bredere fat i den danske byggebranche.
Der er opstået en sund konkurrence, som vil presse branchen til at udvikle produkter, der udleder mindre CO2. I Paris bygges der næsten kun i hybride materialer, og det samme kommer vi formentlig til i Danmark. For at skabe de bedste og mindst CO2-udledende byggerier skal vi både bruge beton og træ. Materialerne skal spille hinanden bedre.
I den Olympiske By i Paris så vi, hvordan de havde bygget betonkernerne først, og bagefter sat trækonstruktionen op. Gør man det rigtigt og får afdækket træet tilstrækkeligt, undgår man fugtskader, og byggeriet kan færdiggøres hurtigere end et byggeri udelukkende opført i beton.
En åbenbaring i taxatur
Vi har i flere år arbejdet på at øge vores viden om træbyggeri på tværs af forretningsområder og afdelinger. Det er vigtigt for os, at den viden, vores træprojekter generer, ikke kun bredes ud hos vores eksterne samarbejdspartnere.
I NCC har vi en opgave i at opbygge en vidensbank om træbyggeri, så vi er klar til at levere, når bygherrerne beder om træ. I Paris blev vi introduceret til forskellige hybride løsningsmetoder for dækkonstruktioner og deres fordele og ulemper. Dem ville vi hjem og teste af.
I taxaen på vej til lufthavnen sad vi seks personer ansigt til ansigt, klemt sammen tre og tre på stribe, og den time var noget af det bedste på hele turen, for det var her, vi besluttede os for, at NCC var nødt til at vide, hvad de bedste løsninger i træ faktisk er.
Resultatet blev en arbejdsgruppe, hvor vi nu arbejder på at undersøge de bedste statiske systemer, når der arbejdes med kombinationen af træ, stål og beton. Vores beregninger skal vise, hvordan vi kan reducere CO2-udledningerne og samtidig bygge inden for rammerne af vores kunders budgetter.
I NCC skal vi simpelthen vide, hvordan vi bruger både træ og beton klogest muligt, og vi er allerede blevet meget klogere.
