Jeg elskede at bygge og lave ting i træ, og det var nok dér, min interesse for byggeri blev grundlagt. I 7. klasse kom jeg i praktik som tømrer, og det var megaspændende. Det bekræftede mig i, at det var den vej jeg skulle. Jeg fik at vide, at det var en god idé at have en håndværksmæssig baggrund, hvis man gerne ville styre byggeprojekter. Det råd kom fra min onkel, som selv havde taget den boglige vej, men som ville ønske, han havde startet med et fag.
Jeg gik i lære som tømrer efter folkeskolen og blev udlært nogle år senere. Men jeg vidste allerede dengang, at jeg ville videre. Ikke med det samme – først skulle jeg ud og arbejde som tømrersvend og stå lidt på egne ben. Det gjorde jeg i to og et halvt år, hvor jeg tog ansvar, fik egne opgaver og fandt ud af, hvad jeg ville med mit fag.
Et fagligt ståsted og en ledelsesmæssig ambition
I 2009 begyndte jeg at læse til bygningskonstruktør. Timingen var faktisk god – finanskrisen kradsede, og som tømrersvend begyndte jeg at overveje, hvor sikkert mit job egentlig var. Så jeg valgte at se fremad og investere i min faglige udvikling. Tre og et halvt år senere stod jeg med eksamensbeviset i hånden – og med mod på at blive en del af ledelsen i byggeriet.
Mit første job som konstruktør var hos et tømrerfirma – faktisk gennem et “try-and-hire”-forløb fra fagforeningen. Vi sprang prøveperioden over, og jeg fik kontrakt med det samme. Halvandet år senere ringede min gamle projektchef fra praktikperioden: der var gang i et nyt projekt på havnen i Aarhus. Om jeg ville være med? Det ville jeg selvfølgelig.
Det var min mulighed for at skifte gear – komme ind i en større virksomhed, få mere ansvar og arbejde bredere. For jeg har altid vidst, at jeg ikke ville være specialist. Jeg ville være generalist. Leder. Mennesker er min drivkraft – jeg er ekstrovert og trives i samarbejdet. Jeg elsker at udvikle mig selv, men endnu mere at se andre vokse.
Ordentlighed er vigtigt
I dag arbejder jeg med renovering. Det tiltaler mig, at man kommer tættere på menneskene i og omkring byggeriet. Når man bygger nyt, er der ingen, der har boet der før. I renovering går man ind i folks hjem. Det kræver respekt – både for det sted, vi bygger, og for dem, der har boet der. Det handler om at være imødekommende og en medspiller i lokalområdet. Det gælder også nu, hvor vi skal bygge i Gellerup ved Aarhus de næste fire års tid; det er mit mål, at beboerne skal savne os, når vi forlader området igen.
At bygge er ikke bare teknik. Det er ledelse, psykologi, økonomi – og for mig er et ord som ordentlighed særlig vigtigt. Hvis vi ikke behandler hinanden ordentligt, når vi aldrig i mål. Jeg kan ikke blive en succesfuld leder uden et godt hold. Og derfor bruger jeg meget tid på at skabe det rette team – med de rigtige kompetencer og den rette kemi. Mange af mine kolleger har jeg arbejdet sammen med før eller kender via netværk. Det skaber tryghed.
Vi skal spille hinanden gode for at lykkes
Vi arbejder bevidst med at udvikle teamet. Vi holder workshops, sætter spilleregler og definerer mål sammen. Det er også vigtigt for mig, at alle har styr på deres rolle. Vi har fordelt ansvar ned i detaljen – fra energiansvarlig til affaldssortering. På den måde sikrer vi, at der ikke er opgaver, der falder mellem to stole. Det handler om struktur – og om tillid.
Jeg har ikke nogen illusion om, at alt altid kører glat. Der vil være uenigheder, misforståelser og pressede situationer. Men det er helt naturligt. Det vigtigste er, at vi har en kultur, hvor det er tilladt at tale åbent, også om det, der er svært. Hvis vi gør det, kan vi lære af hinanden og blive bedre.
I dag har jeg det job, jeg drømte om, allerede da jeg var barn i min morfars værksted. Jeg bygger stadig – bare i en anden skala og med et større ansvar. Det handler stadig om håndværk, men i lige så høj grad om mennesker. Om at sætte retning, skabe rammer og sikre, at vi er et team, der spiller hinanden gode. For det er sådan, vi lykkes – sammen.