Eller faktisk – omvendt. Hvis vi skaber ustabilitet i et økosystem og skader levevilkårene for en sommerfugl og dens vingeslag, kan det forårsage ikke bare orkaner, men mange uventede og uønskede påvirkninger.
Klima er i fokus for mange politikere i disse dage. Det er selvfølgelig godt. Men bevidst og til tider ubevidst manipulation med forskellige arter burde også have været mere på dagsordenen! I dag markeres den internationale dag for biologisk mangfoldighed. Derfor griber jeg anledningen til at sætte fokus på, hvorfor vi arbejder målrettet med at fremme biodiversiteten.
Samfundet er afhængigt af råstofmaterialer for at kunne fungere og udvikle sig. NCC har over 100 råstoflokationer i Finland, Sverige, Danmark og Norge, som producerer råstofmaterialer af forskellig kvalitet og til forskellige formål. Vores udvinding af stenmaterialer ændrer nærmiljøet, og det er nødvendigt, at vi udviser stor omtanke i forhold til naturens mangfoldighed. Vi har et ansvar – og det ansvar tager vi alvorligt.
I NCC har vi et nordisk koncept kaldet “Kielo” (Den levende natur af sten), hvor vi tager vare på de truede arter, når det er nødvendigt, og somme tider faktisk skaber nye habitater i vores grusgrave og stenbrud.
Hos NCC betragter vi faktisk dette arbejde som en licens til at drive vores virksomhed, og vi forventer at det samme gælder for alle vores konkurrenter, små som store. For vi har alle et ansvar for at levere de råstofmaterialer, som er nødvendige for, at samfundet kan udvikle sig, men vi skal også passe på den biologiske mangfoldighed i de områder, hvor vi driver virksomhed.
Læs mere om, hvordan vi i NCC fremmer biodiversiteten i vores grusgrave: https://www.ncc.dk/vi-tilbyder/rastoffer/biodiversitet/
Sjælden tudse får nye vandhuller i Munke Bjergby Grusgrav
Munke Bjergby Grusgrav ved Sorø er klassificeret til en NCC Kielo grusgrav. Her svømmer en lille, tætbygget og velfornøjet sjældenhed rundt. Strandtudsen – der er en af Danmarks mest sjældne padder – har fået nye vandhuller i det midtsjællandske graveområde. Se videoen her.