Der foregår i øjeblikket en debat, om vi skal stramme energikravene i vores bygninger, eller om vi skal bruge kræfter på vores energiproduktion. Vi forslår en tredje vej: Tænk systemerne sammen og fokuser på at reducere CO2.
Vi skal gøre op med enøjet fokus på at begrænse bygningers energiforbrug, for det er slet ikke problemet. Det er udledning af den klimaskadelige CO2 derimod, og det kan vi gøre noget ved.
Et godt samspil mellem bygninger og energisystemet vil give os mulighed for at reducere vores CO2-udledninger og få bedre bygninger, uden at det koster ekstra. Men det kræver, at vi tænker anderledes. I dag stiller lovgivningen krav til bygningers energiforbrug, men det er ikke energiforbruget, der belaster klimaet – det er CO2-udledningen.
Jo tykkere isoleringen bliver, desto mindre bliver den relative forbedring, ligesom de tykke ydervægge giver mindre dagslys indenfor (Foto: Ingeniøren)
Traditionelt har vi produceret energi ved hjælp af fossile brændsler (kul, olie, gas), dermed hang et højt energiforbrug sammen med en høj CO2-udledning. Men i Danmark kommer en stor del af vores el-produktion i dag fra vindmøller, og da vindkraft er CO2-neutral, hænger energiforbrug og CO2-udledning ikke længere direkte sammen. I perioder med meget vindkraft udleder vi væsentligt mindre CO2 pr. kWh end i perioder, hvor det ikke blæser.
Vi har også nye muligheder for at reducere CO2-udledninger. Internet-Of-Things-integrerede løsninger kan hjælpe os til at høste disse gevinster. Potentialet er stort – her er tre eksempler:
- Smart teknologi kan sørge for, at vaskemaskiner, tørretumblere mv. går i gang, når der er megen CO2-neutral vindmøllestrøm i el-nettet i stedet for kulproduceret energi.
- Husstandsbatterier kan lagre solcellestrøm om dagen, når familien ikke er hjemme. Så kan den bruges om aftenen, hvilket giver en bedre udnyttelse.
- Jordvarmeanlæg kan samarbejde med el-nettet og optimere driften, så CO2-udledningerne bliver minimeret.
Hvorfor er løsningerne så ikke mere udbredte? Fordi bygningsreglementet stiller krav til bygningers energiforbrug. Det stiller ikke krav til CO2-udledningen. De ovenstående løsninger påvirker ikke energiforbruget, de sørger blot for, at energien er så grøn som mulig. Vi mangler et incitament til at benytte løsninger, der reducerer CO2-udledningen uden at reducere energiforbruget.
De bygherrer, som NCC bygger for, gør sig stor umage for at reducere energiforbruget i deres bygninger. Langt de fleste af de kvadratmeter, som NCC opfører, er lavenergibygninger. Bygherrerne kan nemt stille et krav om, at en bygning skal overholde en lavenergiklasse, og vi har standardiserede beregningsmetoder for at sikre, at dette bliver overholdt.
Hele byggebranchen arbejder med energiforbrug – vi arbejder ikke med CO2-udledninger. Vores forslag er, at bygningsreglementet giver mulighed for at fokusere på CO2-udledninger i stedet for energiforbruget. Dette kan forholdsvis nemt etableres ved tekniske tilpasninger af beregningsmetoden.
Konsekvenserne for byggesektoren ved at fokusere på CO2 i stedet for energi vil være mangfoldige. Arkitekter, ingeniører og entreprenører vil få flere knapper at skrue på for at designe de bedste bygninger, uden at prisen stiger. Vi vil i højere grad kunne arbejde med lagerkapacitet (f.eks. batterier og buffertanke), og vi vil kunne koble vores indeklimaønsker til el-produktionen.
For at overholde energikravene er vi eksempelvis i dag ofte nødt til at indbygge mere isolering end nødvendigt. Isolering har mange fordele, men jo tykkere isoleringen bliver, jo mindre bliver den relative forbedring. Ydervægge bliver for tykke, så vi får mindre dagslys, og udgiften ved mere isolering overstiger besparelsen ved mindre varmeforbrug. På NCC’s hovedkontor i Gladsaxe sparer vi ca. 10 gange mere CO2 ved at bruge pengene på solceller i stedet for ekstra isolering.
Daniel Reinert – Teknisk Udviklingschef i NCC
