Vi har stærke værdier i NCC, og det er dejligt at mærke, at de står ved magt. Det er respekten og tilliden til hinanden, og det gælder ærlighed i relationer og daglige opgaver. Det harmonerer godt med mit eget værdisæt og min måde at arbejde på.
Jeg var væk fra NCC i godt 12 år, men er rigtig glad for at være tilbage. Hvorfor? Fordi jeg dybest set rigtig godt kan lide kulturen i NCC. Der er fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, hver eneste dag, og på vores faglighed og projekter. Det vi kalder vores kerneforretning.
Vi er stærkest sammen
Vi har i det forgangne år haft klart fokus på netop kerneforretningen. Det har ført til rigtig mange nye gode ordrer, og det har givet os ro til at kigge lidt indad og arbejde med os som organisation. Og her ligger der også en hel del hjerteblod for mig.
Jeg bliver glad, når vi lykkes sammen og vi alle gør brug af vores kompetencer og yder vores bedste. Og jeg er så heldig stillet, at jeg har nogle dedikerede og særdeles dygtige medarbejdere og kolleger. Mange nye er også kommet til i året. Det er et godt udgangspunkt for at styrke samarbejdet såvel internt som eksternt, og jeg synes, vi har flyttet os meget i årets løb. Min ledergruppe er stærk, og vores fælles fokus er at blive den tillidsfulde samarbejdspartner, der kan levere gode og profitable projekter.
Det er vores vilje, der driver os fremad – vilje til at samarbejde og vilje til at vinde. Det er en spændende rejse, NCC er på. Jeg er glad for at være tilbage på holdet og ser frem til næste etape.
Bliv en del af holdet; se ledige job i NCC her.