Uden tillid og samarbejde kører projekter af sporet

Uden tillid og samarbejde vil byggebranchen fortsat opleve projekter, der går skævt, og som skaber splid og dårlige resultater for alle parter.

Vi har talt om det mange gange, og man siger, at ”det skal vi gøre bedre”. Men det er ikke så lige til, for hvordan får man opbygget tillid mellem parterne? Hvordan skaber man det samarbejde, der gør, at alle parter i projektet føler sig i godt og trygt selskab og får lyst til at kaste sig ud i samarbejdet.

Vi kender alle sammen til projekter, hvor vi alligevel ikke helt kendte hinandens tilgang og forventninger, og hvor vi havde forskellige måder at fortolke det aftalte på; det betød, at når der opstod udfordringer undervejs, kunne vi ikke finde ud af at tale os frem til en mindelig og for alle parter god løsning.

Entreprenører kan være irriterende, når de siger, at et byggeri bliver dyrere end budgettet og tager længere tid end den ønskede tidsplan. Bygherrer lader til at føle sig bedre tilpas med arkitekter, der kan visualisere deres drømme, og rådgivere, der er dygtige til at regne det hele igennem og fortælle, at det kan lade sig gøre, men entreprenøren har så meget at byde på – blandt andet i forhold til praktiske løsninger og til at få belyst økonomien tidligt i processen.

Bring alle kompetencer i spil tidligt

Tænk nu, hvis alle parter satte sig sammen tidligt i projektforløbet. Hvis de brugte tid sammen til at udvikle projekterne, få dem til at hænge sammen og blive mulige inden for budgettet. Tænk, hvis parterne prioriterede at lære hinanden at kende, også på det personlige plan, så de kendte hinandens styrker og svagheder og kunne løfte opgaven i en fælles forståelse af hinanden.

Hvordan kommer vi videre og får opbygget den tillid, der kan sikre det gode samarbejde? Det gør vi ved at bruge tid sammen. Ved at alle parter mødes og taler projekterne igennem i en tidlig fase. Det kræver, at vi giver lidt af os selv. Vi skal også kunne tale sammen om andet end lige netop det enkelte projekt. Hvem er de mennesker, bygherre skal betro et millionbyggeri til og kender de øvrige parter bygherren? Er det mennesker, vi har kendskab til, eller er det nogle fremmede, vi forventes at vise tillid? Den tid, vi bruger sammen tidligt i processen, er en god og nødvendig investering hvis det skal blive et vellykket projekt.

Vilje til samarbejde er at tage ansvar

Det kræver ikke dagevis af seminarer og workshops eller et mylder af eksterne coaches. Det handler om at ville mødes tidligt i faserne og bruge tid på at lære hinanden at kende. Være sammen i en anden sammenhæng end projektmøder og tale om andet end byggeriet. Fortælle hinanden om sig selv, interesser, familie, erfaringer og forventninger til samarbejdet. Der skal faktisk ikke så meget til. Vi skal bare ville det. Samarbejdsvilje er også at tage ansvar.

Faktisk er et godt samarbejde et konkurrenceparameter, for et vellykket samarbejde er noget, der tales om i branchen og det vender positivt tilbage med nye opgaver. Det kender vi fra flere af vores projekter, hvor vores bygherre ikke kun er glad for resultatet, men også for processen.

Resultatet på den lange bane er tydeligt. Byggeprocessen bliver mere problemfri, økonomisk holdbar, uenigheder løses bedre, og arbejdsglæden hos alle parter er markant bedre.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


This website uses cookies

Cookies ("cookies") consist of small text files. The text files contain data which is stored on your device. To be able to place some type of cookies we need your consent. We at NCC Sverige AB, corporate identity number 556613-4929 use these types of cookies. To read more about which cookies we use and storage duration, click here to get to our cookiepolicy.

Manage your cookie-settings

Nødvendige cookies

Necessary cookies are cookies that need to be placed for fundamental functions on the website to work. Fundamental functions are for instance cookies that are needed for you to use menus and navigate the website.

Funktionalitet cookies

Functional cookies need to be placed for the website to perform in the way that you expect. For instance to remember which language you prefer, to know if you are logged in, to keep the website secure, remember login credentials or to enable sorting of products on the website in the way that you prefer.

Statistical cookies

To know how you interact with the website we place cookies to collect statistics. These cookies anonymize personal data.

Personalization cookies

In order to provide a better experiance we place cookies for your preferances

Ad measurement cookies

To be able to provide a better service and experience we place cookies to tailor marketing for you. Another purpose for this placement is to market products or services to you, give tailored offers or market and give recommendations on new concepts based on what you have bought from us previously.