Jeg har hæren i mig – og byggebranchen i hænderne

Jeg troede længe, at min fremtid lå i forsvaret. Lige siden gymnasiet var det planen, at jeg skulle være soldat. Jeg gennemførte værnepligt i Livgarden og blev konstabel og udstationeret som kampsoldat i Afghanistan.

Da jeg kom hjem, gik jeg målrettet efter optagelse i Frømandskorpset. Men under en øvelse sprang jeg trommehinden – og så var det slut. Det var enten frømand eller ingenting, havde jeg tænkt. Så skulle jeg finde en ny retning.

Jeg havde altid haft flair for matematik og naturvidenskab. Derfor blev DTU næste skridt – selvom det ikke havde været planen. Min far havde haft eget byggefirma, og jeg kendte lidt til byggebranchen. Jeg søgte ind som bygningsingeniør og overvejede kort at skifte til maskiningeniør, men jeg blev i byggeri. I dag er jeg glad for det valg. I byggeriet kan jeg bruge flere sider af mig selv – teknisk, praktisk og ledelsesmæssigt.

Fascinationen af råhusarbejdet

Mit praktikforløb var på en råhus-opgave. Det blev definerende for min karriere. Jeg kunne mærke, at det var dér, jeg hørte til. At være tæt på produktionen, at planlægge og udføre – det motiverer mig. Det er ikke bare koordinering, det er at få noget til at ske. At se bygningen rejse sig dag for dag er en meget tilfredsstillende måde at se udbyttet af sit arbejde på.

Da jeg blev færdig som diplomingeniør, fik jeg job hos en anden stor entreprenør, og i september 2020 kom jeg til NCC. Jeg ville gerne arbejde med råhus, og Papirøen-projektet var en enestående mulighed for at være en del af et unikt råhus. Det startede med én etape som produktionsleder. Senere blev jeg projektleder for to etaper – og endte som ansvarlig for hele råhuset og by- og rækkehuset derude.

Undervejs fik jeg titlen som produktionschef. Det var ikke titlen, der drev mig, men opgaven: at stå for råhuset og have det fulde ansvar for vores egenproduktion.

Struktur og ledelse med militær præcision

Det fede ved råhus er, at man står med det hele selv. Planlægningen, økonomien, ressourcerne. Der er ikke en underentreprenør, der løser opgaven – det er os. Det er vores folk, og det er mig, der skal sikre, at det hænger sammen. Det giver en anden tilfredsstillelse. Samtidig bruger jeg det, jeg lærte på DTU. Statik og beregninger får et konkret fysisk udtryk.

Min militære baggrund har givet mig meget. Ikke mindst struktur, ordentlighed og retfærdighed. Det er grundværdier for mig – og noget, jeg tager med ind i arbejdet. Det handler ikke kun om at bygge, men om at lede og tage ansvar. Og selvom jeg ikke har en håndværksmæssig baggrund, oplever jeg, at min tid i hæren, blandt andet min tid i Afghanistan, giver accept.

Tillid, muligheder og nye veje

Efter Papirøen fulgte en periode med forskellige tilbudsopgaver, en periode i Kalundborg og på Bosch og senest en tur på barsel. I skrivende stund sidder jeg på et projekt, der skal opføres i Lyngby.

Forandring er en konstant i byggebranchen. Hver ny sag føles som et nyt spændende job. Det tiltaler mig. Jeg behøver ikke altid de største projekter – det er lige så fedt at kende sin rolle og være med fra starten. At kunne præge noget tidligt og tage ansvar fra dag ét.

NCC er et godt sted at være. Jeg oplever tillid, frihed og muligheder. Jeg har ikke lagt en detaljeret karriereplan, men jeg ved, at jeg gerne vil videre ad ledelsesvejen inden for egenproduktionen.

Jeg kan godt lide ledelse, og det at arbejde sammen med andre om et fælles mål. At skabe struktur og få det hele til at hænge sammen motivere mig.

Masser af udviklingsmuligheder

Det er tilfredsstillende at se ting ske på byggepladsen; det er fedt når der er fuld gang på byggepladsen. Du møder på arbejde om morgenen, og før du blinker, er det frokosttid.

Hvis jeg savner noget fra DTU, er det at bruge matematikken. Men der er masser af muligheder for udvikling i NCC, ikke mindst videreuddannelse internt; også på nordisk niveau, som giver et større netværk. Det er også motiverende.

NCC er et godt sted. Vi har et godt team, og jeg har en god chef. Når der er spændende opgaver og tillid til, at jeg kan levere, så kan jeg sagtens se en karriere her mange år frem.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


This website uses cookies

Cookies ("cookies") consist of small text files. The text files contain data which is stored on your device. To be able to place some type of cookies we need your consent. We at NCC Sverige AB, corporate identity number 556613-4929 use these types of cookies. To read more about which cookies we use and storage duration, click here to get to our cookiepolicy.

Manage your cookie-settings

Nødvendige cookies

Necessary cookies are cookies that need to be placed for fundamental functions on the website to work. Fundamental functions are for instance cookies that are needed for you to use menus and navigate the website.

Funktionalitet cookies

Functional cookies need to be placed for the website to perform in the way that you expect. For instance to remember which language you prefer, to know if you are logged in, to keep the website secure, remember login credentials or to enable sorting of products on the website in the way that you prefer.

Statistical cookies

To know how you interact with the website we place cookies to collect statistics. These cookies anonymize personal data.

Personalization cookies

In order to provide a better experiance we place cookies for your preferances

Ad measurement cookies

To be able to provide a better service and experience we place cookies to tailor marketing for you. Another purpose for this placement is to market products or services to you, give tailored offers or market and give recommendations on new concepts based on what you have bought from us previously.