Uanset hvad vi gør vil klimaforandringerne få stor og uigenkaldelig indflydelse på, hvordan vi bygger og bor. Når EU’s ”Taxonomy for Sustainable Finance” træder i kraft til december, rettes fokus på seks klimamål, hvoraf de to første og vigtigste er Climate mitigation og Climate adoptation – altså klimaafbødning og klimatilpasning.
Men hvordan kan vi i byggebranchen konkret hjælpe vores bygherrer og investorer i mål? Hvordan forbereder vi vores byggeri, så det er klar til ændringer og tilpasninger? Hvordan kan vi tilpasse det byggede miljø til en verden, der på mange områder vil være væsentlig forandret om bare 40-50 år?
Forandringerne vil komme
Dét vi i dag kalder bæredygtigt byggeri, er i virkeligheden blot de første skridt til at afbøde for klimaforandringernes påvirkning på vores liv.
Desværre går det alt for langsomt – både klimapolitisk og i byggebranchen. Forandringerne vil komme, og vi er nødt til både at tilpasse os de nye scenarier og forsøge at tage højde for det, vi ikke kan tilpasse os.
Der er mange måder, vi kan planlægge efter et skiftende klima på. Her er et udsnit af de ideer, der kan arbejdes med. Mange af disse strategier giver mening af flere grunde, herunder reducerede driftsomkostninger, reducerede emissioner og længere holdbarhed.
TBT Tower
Integrer kontekst og landskab i bygningsdesignet
Ekstremt vejr og øget temperatur er som bekendt kernen i klimaforandringerne, og det påvirker allerede i dag den måde vi skal designe vores byggeri på.
En væsentlig, afledt effekt af de globale temperaturstigninger er den såkaldte ’varme-ø-effekt’. Den opstår i byerne, når termisk masse som beton, mursten og asfalt opfanger og holder på solens varme. Ophobningen af varmen kan om sommeren skabe temperaturforskelle på 3-4 grader mellem by og land, og øger ikke blot bygningers kølebehov, men også dannelsen af lokal smog. Desuden er en kedelig bivirkning at dyre- og planteliv bliver sat under pres af de øgede temperaturer i byområderne.
Træer, buske og grønne tage medvirker til at minimere overophedningen, og dermed reduceres kølebehovet jo mere begrønning, der skabes omkring et byggeri. Et godt landskabsdesign er et vigtigt tiltag og kan også bidrage til at kanalisere kølende briser til bygningen og indgå i en eventuel naturlig ventilationsstrategi for et byggeri.
Tænk i begrønning og albedo
Ved at vælge permeable belægninger og mimere belagte arealer styrker man lokal nedsivning af regnvand, og giver de planlagte skybrudsstrategier de mest optimale muligheder for at virke.
Hvor man ikke kan vælge begrønnede overflader skal man vælge lyse (høj-albedo) overflader – både på tage, fortove, parkeringspladser og veje.
Ved at reducere varme-ø-effekten, nedbringes bidraget til bygningernes overophedning, skybrudsskader, og i stedet styrkes habitater, biodiversitet samt komforten i de varme somre.
Albedoeffekten er udtryk for hvor stor en del af det sollys, der rammer et givent objekt, der reflekteres. Albedo for ethvert objekt eller materiale ligger derfor mellem 0 og 1. Når intet sollys reflekteres, har objektet en Albedo på 0. Når alt sollys reflekteres har objektet en Albedo på 1.
Læs anden del her: Design til foranderlighed – klimatilpasset byggeri 2/2 – NCC:s blog
