En gang om året holder vi i NCC en uge med ekstra fokus på arbejdsmiljø. Det er en af de tilbagevendende aktiviteter, jeg glæder mig til, fordi den giver os lejlighed til at løfte blikket fra en travl hverdag og zoome ind på det, der er allervigtigst – vores sikkerhed! Og der er brug for, at vi løfter blikket. For der sker desværre stadig for mange arbejdsulykker i vores branche.
Sikkerhed begynder i toppen
Til dette års sundheds- og sikkerhedsuge har jeg derfor, i min del af organisationen, valgt at vi skal sætte ekstra fokus på ”synlig ledelse”.
Og hvorfor så lige ”synlig ledelse”?
Det lyder måske som en kliché, men et sikkert arbejdsmiljø kommer ikke af at indføre nye regler og kræve flere værnemidler. Det skal komme indefra og altså være en naturlig del af arbejdet. Det opnår vi kun gennem en ledelsesdrevet sikkerhedskultur. Det vil sige, at lederne – altså projektledere, projektdirektører, arbejdsmiljøledere og ikke mindst den øverste ledelse – holder fanen højt og formår at motivere medarbejderne ved at inddrage dem i sikkerhedsarbejdet.
For mig handler synlig ledelse om at være til stede ude ved de medarbejdere, som man har ansvaret for. Om at tale åbent og ærligt om det, der foregår og følge op på de aftaler, der indgås. Hvis vi vil undgå ulykker, må vi have medarbejderne med om bordet. Det er nemlig kollegerne på pladserne, der har føling med, hvad der virker og ikke virker. Men det er lederne, der har ansvaret for at invitere medarbejderne med om bordet.
Hvis vi som ledere lytter til medarbejdernes udfordringer og følger op på deres tilbagemeldinger, så kan vi få rigtig mange konstruktive input at arbejde videre med, og vi kan handle på de risikopunkter, som vores medarbejdere observerer.
Ledelsesdrevet sikkerhedskultur
Synlig ledelse handler altså kort sagt om, at vi som ledere prioriterer den løbende dialog med vores medarbejdere, så vi hele tiden er ajour med, hvordan det går på vores pladser. Og så vi får fulgt op på, hvad vi kan gøre i morgen for at forbedre sikkerheden.
Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, fordi vi som ledere ofte føler os pressede på tid og økonomi. Men vi må aldrig glemme den ”menneskelige bundlinje”, for ellers risikerer vi, at det får konsekvenser for sikkerheden, og at det er medarbejderne, der betaler den højeste pris.
