Efter 10 år hos et større rådgivende ingeniørfirma, hvor jeg beskæftigede mig med digitalisering i flere forskellige projektsammenhænge, besluttede jeg mig for at prøve kræfter med noget nyt. Jeg lavede derfor et jobskifte fra den velkendte rådgiververden til den ukendte entreprenørverden. Jeg havde et klart billede af, hvad jeg skulle arbejde videre med, men det tog en anden drejning end forventet.
Min dagligdag i NCC er præget af, at jeg kommer helt tæt på projekterne fra tilbud til aflevering af færdigt byggeri. Samarbejde med alle rådgivningsdiscipliner og den udførende part har medført, at min tværfaglige forståelse (som jeg troede var nærmest fuldkommen) har lidt et knæk – Forandring kommer nogle gange, når man mindst venter det.
Som IKT-leder hos NCC er jeg på ugentlige besøg på byggepladserne og har daglig kontakt med kollegerne derude. Samtaler herfra sætter ofte mit og andres arbejde i perspektiv, da det er her teorien skal stå sin praktiske prøve. Projektmaterialet skal kunne læses og forstås af håndværkerne, og det skal kunne håndteres, hvor det gælder – uanset hvilke naturelementer vorherre præsenterer os for. Fejler projektmaterialet i den praktiske prøve, er det praktisk talt ligegyldigt, hvor gennemarbejdet og struktureret det er.
Rådgiverens verdensbillede er ikke komplet
Jeg troede, at jeg så det store billede, men jeg må erkende, at billedet, som jeg så ind i som rådgiver kontra det nuværende billede (som stadig bearbejdes), er vidt forskellige fra hinanden. Som rådgiver fokuserede jeg udelukkende på projektmaterialet, der skulle leveres til udførelsesprojektet. Mit verdensbillede centrerede sig i og om at lave et gennemarbejdet udførelsesprojekt, og derfor blev det ubevidst rettet mod mit eget rådgiverarbejde. Det betød for eksempel, at projektinformationer skulle fremgå de steder, som jeg vurderede, gav mening for udførelsesprojektet i min optik og med min videre vedligeholdelse af projektmaterialet.
Tanken om at informationerne skulle videreformidles til eksempelvis 50 andre personer, som ikke var medforfattere af materialet, strejfede mig kun perifert, da jeg ikke havde egentligt kendskab til den del af byggeprocessen.
Vi skal ikke ”bare” hugge sten – vi skal bygge en katedral!
Efter jeg er trådt ind i rollen som entreprenør, har mit syn på arbejdet ændret sig, da jeg kan se udfordringen i formidlingen af projektmaterialet. Som rådgiver tænkte jeg ikke nødvendigvis over, at det projektmateriale der kommer ud på byggepladserne, skal læses og forstås af rigtig mange forskellige mennesker. Og det er desværre ikke særlig læsevenligt, hvis man skal sammenholde 3-4 beskrivelser/tegninger samtidig for at udlede en enkelt projektinformation.
I stedet for at fokusere på delelementerne, kan vi hjælpe hinanden ved at fokusere på det endelige produkt. Her bidrager viden om tværfaglig forståelse til, at der faktisk sidder ”rigtige mennesker” i den anden ende, der skal bruge materialet til at udføre deres arbejde. Og disse mennesker er ligesom du og jeg. De forstår danske beskrivende tekster i sammenhæng med brancheforkortelser og klassifikationskoder. Men de kan ikke aflæse tegningsinformationer alene baseret på klassifikationskoder og manglende annotering eller dechifrere tegningsnumre og anden systemdata – jeg tænker heller ikke, at du kan.
Med andre ord handler det ikke om at betragte sit arbejde blot som et udførelsesprojekt, hvor man hugger sten og afleverer dem videre. I stedet skal man kunne se den færdige katedral for sig. Altså se og arbejde efter visionen om det færdige projekt, som man er med til at skabe. Bruger vi hver især lidt ekstra energi på at undersøge, hvad modtageren har behov for, så vil dette komme os alle tifold tilbage.
Min hjemmebane hos NCC er digitalisering. Med alt hvad det indebærer af berigende fagmodeller, som vi gør stor brug af. Fra tilbudsproces, hvor vi har stor værdi af modellerne til blandt andet kontrol af vores mængdeudregninger, til visuel forståelse og koordinering af byggeriet under udførelsen.
Vi kan rigtig meget i Danmark, og vi hæver løbende baren. IPads og 3D-modeller kan noget helt specielt, og der er uden tvivl et stadigt uforløst potentiale, som NCC og den øvrige branche arbejder med. Men så længe at robotten ”Spot” fra Boston Dynamics ikke udfører vores arbejde ude på pladsen, så må vi tage højde for den menneskelige kunnen og formodning.
Tværfaglighed og rolleskift er helt centralt
Som en person der kommer fra rådgiverbranchen med ingen praktisk erfaring med entreprenørfaget, hvad der ligner, har jeg kun én ting at sige: Vi skal turde at dykke ned i noget nyt! ”Kill your darlings” og forvent forandring.
Det skal ikke være en hindring, at man ikke har den mest direkte, oplagte baggrund til det fag, man skal arbejde med, for selvom det ukendte kan virke som det forjættede land, så er det en udfordring, der er værd at tage op, da det vil gavne den enkelte og hele branchen i sidste ende.
Tværfaglighed er grundlæggende en hovedingrediens, der kan være med til at flytte og løfte byggebranchen i alle henseender.
Min pointe er, at jeg nu har haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab til mange forskellige rådgivningsvirksomheder (store som små) hos NCC. Og desværre må jeg konstatere, at min forhistorie ikke er enestående.
Så hermed en klar opfordring til at dyrke tværfagligheden endnu mere, med alt hvad det indebærer. Og står du eksempelvis som rådgiver, og tøver med at søge job hos en entreprenør (jeg kan klart anbefale NCC), SÅ GØR DET! Den viden du har med i bagagen, er guld værd, og når den trykprøves på byggepladsen, bliver det pludseligt tydeligt, hvad der har betydning.