Min rolle som projektchef er at holde fokus på pris, fordele og ulemper, når det gælder om at bygge i træ. Mine praktiske erfaringer kommer i spil, når jeg skal forholde mig til et træprojekts skjulte omkostninger og risici.
I mit tilfælde er det altså en gave selv at have haft hånden på kogepladen og ansvaret for, at et træbyggeri blev realiseret og bygget til den aftalte pris. Erfaring beror på både succeser og fejltagelser, og det er en vigtig læresætning.
Kravene ændrer sig til træets fordel
Vi henter en masse læring ud af de projekter, vi har, hvor vi bygger i træ. Det har været den vestlige del af landet, der har taget teten her, men der er mange projekter i træ forude – også i Østdanmark, og dem glæder jeg mig til.
Mens vi bliver dygtigere til at bygge med konstruktioner i træ, må vi tålmodigt vente på, at de udfordringer i verden omkring os, der blandt andet er skyld i, at flere træbyggerier lader vente på sig. Kriserne har de seneste år nærmest stået i kø, og det har påvirket vores branche. De voldsomme prisstigninger på byggematerialer har gjort det vanskeligt at holde sig inden for bygherres budget, og træ er – lige nu – dyrere end beton.
Selv om bygherre ønsker et træbyggeri, og vi projekterer noget flot og godt i træ, så er det stadig pengene, der i sidste ende er tungen på vægtskålen. Det svarer lidt til, at alle gerne vil have en lækker, sikker elbil med hurtig acceleration, masser af plads, soltag og fede fælge.
Det er dejligt at drømme stort, men i sidste ende er man nødt til at spørge sig selv, om vi har råd til det? Hvis ikke, så er man nødt til at pille elementer fra: Måske ryger de fede fælge til fordel for ekstra plads til hele familien, og således må man fortsætte, indtil man rammer budgettet.
Den øvelse er vi også nødt til at hjælpe bygherrerne med, mens vi også må minde os selv og hinanden om, at pris ikke er alt, og værdi kan tælles i mere end kroner og øre – og heldigvis for det.
Vi bygger i en brydningstid. Vi ved alle, at vi skal reducere branchens C0² aftryk, også selv om det bliver dyrere nu og her. Kravene ændrer sig, og de er til træets fordel.
Træ er ikke bare træ
Som del af NCC’s Wood Academy, hvor vi sammen på tværs af forretningsområder og jobfunktioner arbejder struktureret og målrettet på at øge vores viden om og erfaring med træbyggeri, var jeg med på en tur til Paris, hvor vi virkelig fik lov til at opleve mange træbyggerier rejse sig.
Langt de fleste var hybride projekter, og det er formentlig også fremtiden i Danmark. I Paris er der en enorm politisk velvilje, og da der i programmet stod, at vi skulle besøge rådhuset, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente mig af besøget, men jeg blev stærkt overrasket og inspireret, og det var interessant at høre, hvordan kommunen tænker. Mødet satte gang i mine tanker om bæredygtighedens mange facetter. Hvad med biodiversiteten de steder, hvor træerne skal fældes? Hvad betyder de indhug i verdens skove? Jeg er ikke ekspert på dette område, men kan blot konstatere, at det er en del af bæredygtighedsregnestykket.
De politiske ønsker om at erstatte beton med træ har i den grad smittet af på den Olympiske By i Paris, hvor løsningerne med træ er mange, og erfaringerne ligeså.
Træ skal bruges der, hvor det giver mening, og vi skal helst bruge mindst muligt af det, siger vi hele tiden. Det er korrekt, men i Paris var det som om, der var noget, der gik op for os. Træ er ikke bare træ, og vi er nødt til at lave nogle undersøgelser, som kan give os de svar, vi mangler.
Vi skal regne på de forskellige løsninger, så vi kan blive klogere på, hvad de forskellige materialer koster pr. kvadratmeter, hvor meget CO² udleder de pr. kvadratmeter og sidst, men ikke mindst, hvor er det gyldne snit mellem brugen af de forskellige materialer?
