Grundighed og grænseflader

Byggeriet er i konstant udvikling, og sådan skal det helst blive ved med at være. Nu er turen kommet til træ, og det er glædeligt at opleve for en forhenværende tømrer som mig.

Træets genkomst til dansk byggeri er spændende, fordi det kræver, at både byggebranchen og lovgivningen forholder sig til materialet, dets potentialer og udfordringer.

Min karriere startede med Bygningsreglementet for småhuse i 1985, det er efterhånden et par dage siden. I min tid har der, indtil videre, været otte revisioner af reglementet. Erfaringen siger mig, at hvis man som virksomhed og medarbejder ikke holder sig til ilden, når det gælder om at følge med udviklingen og lovgivningen, så bliver man hurtigt hægtet af.

Derfor sætter jeg pris på at være en del af NCC’s Wood Academy, hvor vi på tværs af forretningsområder og jobfunktioner lærer om træbyggeri gennem undervisning, workshops og projektbesøg. Det sidste blandt andet på en tur til Paris, hvor der lige nu bygges rigtig meget i træ. Oplevelsen gav mig mulighed for at se den danske byggebranche, NCC og min egen faglighed med nye øjne.

Djævlen er i detaljen

I NCC er grænseflader en stor kæphest. Jeg plejer altid at sige, at man skal tegne et byggeri i den rækkefølge, som man har tænkt sig at bygge det i. Et skridt ad gangen, element for element.

Før vi går i gang med et byggeri, laver vi udførlige beskrivelser af de vigtigste processer. Det er lige før, at vi har en beskrivelse af hvornår og hvem, der sætter dørstopper på bag ved dørene. Det hele er beskrevet af vores rådgivere og afstemt med vores leverandører. Fejl kan opstå, men med god koordinering og planlægning forsøger vi at eliminere de værste af slagsen, og det indsnævrer omfanget markant.

Den detaljeringsgrad, som vi arbejder med, glimrede ved sit fravær hos nogle af de franske entreprenører, hvis byggerier vi besøgte i Paris.

Som projekteringschef gjorde det nærmest ondt i øjnene, da vi bevægede os rundt i det halvfærdige boligbyggeri i Tour Berlier. Fremtidige fugtskader kunne spottes på lang afstand, og planlægningen virkede udfordret. Der var blandt andet boret store huller på 20-30 cm for at føre kabler gennem en væg og ud til en gang, der både skulle lyd- og brandisoleres – i hvert fald efter danske standarder.

Udvendige overflader på træbeklædningen var malet sorte, og med mit kendskab til træ vil solen med tiden få træet til at revne, og farven vil falme. Jeg vil næsten tro, at overfladen kan blive så varm, at man kan brænde sig på den.

Jeg ved, efter mange år i faget, at djævlen ligger i detaljerne, og det er altid godt at blive mindet om.

Vådt træ og forventningens glæde

Det er en myte, at træ ikke kan tåle vand. Den myte har man aflivet i Frankrig, og i Danmark er vi også blevet klogere, når det gælder træbyggeri i stor skala.

I gamle dage lavede jeg tagkonstruktioner i drivvådt træ, og alle der har arbejdet med træ, ved, hvor fantastisk det er at save i vådt træ. Det kunne lade sig gøre, fordi husene ikke var så velisolerede, som de er i dag. Vi sørgede blot for, at tagrummet var ventileret, så den våde tagkonstruktion efter et års tid ville være i balance og uden fugtskader passe sig selv.

Det ville aldrig kunne lade sig gøre i dag, men igen; det handler ikke om træet, men om byggeprocessen, der er er en helt anden.

På vores store træbyggeri, WoodHub, på Lerchesgade i Odense, hvor vi bygger kontorknudepunkt for Bygningsstyrelsen, ankommer alle facaderne som færdige kassetter med isolering, og det må ikke få vand. Elementerne skal beskyttes mod regn, og en afdækning af materialerne er nødvendig.

Samarbejde er alfa og omega

Det betyder ikke, at det er let at bygge med træ, langt fra, og vi er nødt til at acceptere, at vi også kommer til at fejle. Det er blandt sådan, vi bliver klogere.

Nogle fejl er bedre at begå end andre. Er gulvet skævt, så lægger vi det igen, men handler det om manglende koordinering, så er vi ovre i en helt anden kaliber. Den slags fejl går vi langt for ikke at begå. På vores rejse til Paris blev jeg bekræftet i, at samarbejdet mellem rådgivere, entreprenører og leverandører er alfa og omega.

I Danmark har vi øvet os i mange år, og det bærer frugt, også når vi bygger i træ. Besøget i den Olympiske By bliver nok den største byggeplads med træ, som jeg kommer til at besøge. Det var i sig selv en stor oplevelse, men mindre kan også gøre det.

Vores projekt i Odense kommer jeg ikke til at glemme foreløbig. Kontorbyggeriet bliver et af Danmarks første træbyggerier i den størrelse. Og selvom der stadig er lang vej igen, så glæder jeg mig til at aflevere en bygning, der dufter af træ.

Dem vil jeg gerne aflevere flere af i fremtiden.

 

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.