Statsminister Mette Frederiksen har for nylig sagt, at regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne. Vi glæder os, for vi har behov for, at flere bliver faglærte, og for mange unge vælger nærmest pr. automatik gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse.
Det er kun ca. hver tredje, der starter på erhvervsuddannelsernes grundforløb, som kommer direkte fra folkeskolen – de fleste er 18 år eller ældre. Derfor er vi nødt til at se på erhvervsuddannelserne med andre briller end blot at sammenligne dem med gymnasieuddannelserne. EUD er mere end en traditionel ungdomsuddannelse, og derfor skal det politiske fokus ikke kun handle om valget mellem gymnasiet eller erhvervsskolen.
Vi skal arbejde med det store frafald
En af erhvervsuddannelsernes største udfordringer er det høje frafald. Kan vi reducere det fra de nuværende 37 til 21 pct., kan det faktisk afløse den politiske ambition om, at 30 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen frem for de nuværende 20 pct.
Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, og får vi bugt med årsagerne til det høje frafald gennem øget kvalitet, er det også sandsynligt, at flere vil vælge uddannelserne, da kvalitet øger efterspørgslen. Men det kræver, at vi får taget livtag med erhvervsskolernes hovedudfordringer.
Vi skal have løst problemerne med erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor flest falder fra. Det er faktisk sjældent de helt unge elever, der falder fra, men mere de ”unge voksne” og de voksne. For nogle er grundforløbet for komprimeret, andre elever er ikke helt skoleparate, og for nogle sker fagvalget for hurtigt. Der er mange årsager, og der findes ingen nemme løsninger.
Vi skal kigge på kvalitet og økonomi
Der skal stilles krav til efteruddannelse af underviserne – og sættes penge af til det. Det gælder særligt for de tekniske fag, som skal uddanne dem, der skal gennemføre den grønne omstilling i praksis, og for det merkantile område, som uddanner dem, der skal udbrede bæredygtige produkter gennem indkøb, rådgivning, rapportering, salg mv.
For mange af de 105 forskellige uddannelser bliver udbudt for mange steder med for få elever. Det kan medføre lavere kvalitet i undervisningen, og det kan også være demotiverende for eleverne at gå på uddannelser med meget få medstuderende, når der ikke kan skabes et inspirerende socialt og fagligt miljø.
Det er en stor udfordring, at erhvervsuddannelsernes økonomi kan svinge, fordi budgettet afstemmes løbende efter elevtallet. Det er naturligt, at finansieringen af uddannelsen afhænger af undervisningsaktiviteten, men budgettet dækker både lærerlønninger og køb af udstyr.
Hvis der skal være penge til lærerlønninger og udstyr til det gennemsnitlige antal elever, giver det en underfinansiering af undervisningen af alle elever, der starter på uddannelsen. Desuden fører den svingende finansiering til en alt for stor medarbejderomsætning til skade for undervisningen og eleverne.
Der er brug for en holdningsændring
Det er glædeligt, at statsministeren giver udtryk for, at erhvervsuddannelserne står først, når der skal investeres i uddannelser. Vi håber, at det ikke bare bliver en ny pulje, men et opgør med den nuværende finansieringsmodel og et permanent løft af de faste midler, så skolerne kan planlægge deres investeringer med ro i maven.
Der kan også gøre meget i folkeskolen, hvor der er brug for at integrere praktiske færdigheder bedre i undervisningen.
Endelig skal der en grundlæggende holdningsændring til. Forældre, vejledere og de unge selv skal hjælpes til at få øjnene op for, at en erhvervsuddannelse er vejen til gode jobs, til iværksætteri og et væld af efteruddannelsesmuligheder.
Og det er da bedre end en studenterhue, der samler støv på en hylde.
Læs om at være lærling i NCC her.