Der er forpligtelsen i at give vores viden og erfaring videre. Det burde faktisk være grundlag nok, til at vi alle deltager aktivt i at finde plads til bare én praktikant.
I store så vel som mindre virksomheder, er én af de ressourcer vi altid forsøger at dele vores viden. Det er som regel også den mest oversete.
I NCC forsøger vi at samle alle vores kompetencer i en database, så vi kan ved, hvor vi skal søge, når vi har brug for en kollega med en særlig viden og erfaring.
Det handler om at sætte de rette personer til den rette opgave, men også det at kunne finde lige præcis den person, som vi allerede har i vores virksomhed, der ved alt om en given opstået udfordring.
Vi skal dele viden og give de studerende en bid virkelighed
Men det er den viden vi allerede har, og som over tid forsvinder med de mennesker, der sidder inde med den. Hvordan får vi den viden givet videre?
Kurser og efteruddannelse giver en vis portion. Men vores videndeling til de unge ingeniørpraktikanter er kritisk.
Jeg blev opdraget af mine første kollegaer og chefer ude på byggepladsen, hvor tingene sker, og hvor udfordringer er håndgribelige og konsekvenser kontante.
Den opdragelse følte jeg virkede, og den har jeg levet efter siden! Jeg føler mig forpligtet til hele tiden at sikre, at de studerende får en bid af virkelighedens verden.
Hvis bare den var så sort og hvid, som den ser ud på vores tegninger og beskrivelser … men hvornår var den sidst det?
Investering og udbytte
Vores tid er den vigtigste ressource vi har. Og sammen med de projekter vi leverer til vores bygherrer, er det vores levebrød som entreprenør.
En ingeniørpraktikant er en investering. Og jo bedre vi er til at håndtere dem, hjælpe dem på vej og samtidig huske at give dem frit luftrum at arbejde i – jo tidligere kan de flyve selv, under vores opsyn selvfølgelig.
En praktikperiode varer cirka 100 dage, og sandheden skal være, at den første tredjedel af den periode er hårdt arbejde for os som arbejdsgiver.
Vi skal tage ansvar over for vores projekt og styre det igennem, som vi plejer, men vi skal også have en studerende med i sidevognen. Den sidevogn skal senere udvikle sig til at kunne køre selv, men vejen derhen har vi ansvaret for!
En praktikant er måske fremtidens kollega
Der er ikke to studerende, der er ens. Heller ikke selvom de kommer fra samme studie og burde have samme teoretisk ballast.
Et par af de succeskriterierne som jeg mener vi skal have i fokus:
- Får vi videregivet vores viden?
- Lykkedes det os at skabe en selvstændig praktikant?
- Får vi skabt en relation som vi kan fastansætte efter end uddannelse?
Vi har en svær opgave i at tilpasse os hver gang, vi tager imod nye praktikanter. Vi skal tilpasse den enkeltes forløb, så alle kommer ud med så stort et udbytte som muligt. Men selvfølgelig også så vi som arbejdsgiver får et udbytte af vores investering.
Hver gang vi møder en ny praktikant, møder vi måske også en fremtidig kollega.
Se aktuelle praktikstillinger her: Praktikantstillinger | NCC
