Tre års konstant udvikling – og mulighederne er nærmest uendelige

Jeg begyndte min rejse i NCC som praktikant i efteråret 2017, hvor jeg blev koblet til den store, komplekse renovering af Falkoner Centret på Frederiksberg. Der gik ikke længe før jeg fandt ud af, hvor meget faglig støtte, der er at hente, og hvilket fantastisk sammenhold der er i virksomheden

En måned efter fik jeg tilbudt en fast stilling som assisterende entrepriseleder på samme projekt. Her fik jeg lov til at komme i dybden med installationsentrepriserne.

Inden for et år blev jeg forfremmet til entrepriseleder gennem den efteruddannelse jeg fik af NCC inden for de tekniske fag. Maj 2019 var jeg færdig på projektet.

Mange muligheder i en stor virksomhed

I og med NCC rummer så mange kompetencer og virksomheden har interesse i at udvikle det potentiale den enkelte medarbejder rummer, udtrykte jeg interesse i at komme i bæredygtighedsafdelingen. Her fik jeg lov til at arbejde mere teoretisk og være med til at implementere bæredygtighedstiltag i NCC Renovering.

Fem måneder efter blev jeg sendt afsted på efteruddannelse som bæredygtighedsleder, hvor jeg kunne benytte min nye teoretiske viden til at skabe processer og dele min nye viden ved at holde oplæg i afdelingen. Jeg brænder for at kombinere renoveringsprojekter med bæredygtighedstiltag, og det er der mange muligheder for.

Mere uddannelse, mere erfaring

Januar 2020 fik jeg mulighed for at arbejde som projektleder for det udførende i det strategiske partnerskab, fsbHJEM. Her arbejder vi tæt sammen med bygherre, rådgiver og arkitekt, så vi lærer af hinanden og får det bedste ud af hinandens styrker.

Parallelt med det gik jeg i gang med min uddannelse som projektleder. Her kunne jeg skiftevis tilegne mig ny viden inden for ledelse og direkte bruge det i mit virke på projekterne. Altså en direkte kobling mellem teori og praksis. Det er virkelig motiverende.

Al den erfaring og efteruddannelse NCC har formået at give mig, havde jeg aldrig kunne forestille mig ville ske inden for så kort tid. Jeg har siden min fastansættelse i marts 2018 og til i dag tre år efter haft en stejl læringskurve.

Der bliver investeret i mig som medarbejder

En af de vigtigste ting i NCC som jeg holder af, er kollegaerne og sammenholdet. Jeg har mødt og møder nogle helt fantastiske, inspirerende og kompetente mennesker hver eneste dag.

Der er altid hjælp at finde i NCC, der altid nogen at drikke kaffe med og udveksle erfaring med. NCC har skabt en atmosfære hvor man kan være sig selv, en atmosfære hvor man som nyuddannet bliver taget hånd om og givet plads til at lære og tilegne sig viden i det tempo, der passer til den enkelte.

Det er en virksomhed som er åben over for, at medarbejderne flytter sig på kryds og tværs i de forskellige afdelinger, og hvor jeg har oplevet en lydhørhed over for mine personlige ønsker i forhold til arbejdsopgaver og uddannelse. Jeg oplever, at jeg er havnet i en virksomhed, der investerer i mig som medarbejder.

Jeg har lært så meget, og jeg er langt fra færdig med at lære. Herfra hvor jeg står, kan jeg slet ikke se enden på mulighederne og udvikling af mine kompetencer.


Taif Alazzawi er uddannet ingeniør i bygningsdesign fra DTU. Han er ansat i NCC’s renoveringsenhed, hvor han har været tilknyttet flere byggeprojekter og har været ’udlånt’ til bæredygtighedsafdelingen.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.