Nogle mennesker taler højt og hurtigt – andre kan have svært ved at blive hørt i en forsamling, fordi de har brug for mere tid til at tænke og måske heller ikke taler højt nok til at trænge igennem. Vi er forskellige, og vi bidrager med noget forskelligt. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle får taletid.
Stilhed italesættes meget i øjeblikket. Det, at der er tid til refleksion på møder, workshops etc. Stilhed er absolut ikke for alle – ligesom konstant tale heller ikke er for alle. Mon ikke de fleste introverte har prøvet at komme helt baldret ud efter et møde, hvor der blev talt og talt og ikke brugt tid på reflektion undervejs. Et møde hvor de ekstroverte har haft masser af plads til at snakke sig varme og brainstorme undervejs. Et møde hvor man ikke blevet “helt færdige” – måske fordi man har “talt for meget” og reflekteret for lidt undervejs?
Der skal være tid til tænkepauser
Hvordan giver man plads til begge dele, uden at det føles som akavet stilhed eller for meget tale? Det er en balancegang, der ikke er umulig, og noget som jeg, som procesfacilitator, arbejder meget med, når jeg planlægger et møde eller en workshop.
Efterhånden ved alle i NCC’s renoveringsenhed, hvordan vi interne procesfacilitatorer arbejder, så det er ikke altid nødvendigt at italesætte, hvorfor nogle mennesker har brug for refleksionstid undervejs. Men er der eksterne med i en workshop som for eksempel en bygherre, rådgivere eller andre interessenter, så lægger vi tid ind til at forklare det.
De små individuelle tænkepauser bliver derfor “tilladte” for deltagerne, så alle hjerner kan komme i spil på bedste vis, når der skal trækkes viden ud af en blandet skare på tværs af fagligheder og persontyper.
Forskelligheder er en styrke
Vi bruger DiSC-analyser af alle medlemmer af et team som redskab til at forstå egen og andres adfærd og reaktionsmønstre, og til at gøre alle profiler synlige og italesætte forskelligheder. Det giver alle en større forståelse for, hvorfor der af og til er brug for stilhed og tid til refleksion, eller hvorfor andre typer har brug for at tale sig frem til et resultat.
Ved at fremhæve et teams forskelligheder, lærer man noget om hinandens stærke og svage sider, som således er lettere at tage hensyn til. Og måske også noget om sig selv.
Nogle ville måske spørge: ”Vil det ikke bare være nemmere at sammensætte et team med ens profiler, så de føler sig trygge og forstået?” Nej, absolut ikke!
Det bedste team er et team, der består af forskellige typer. Der er brug for både de analyserende, igangsættende, handlekraftige, idérige og opsamlende, for de er det, de kan sammen, der gør teamet stærkt og resistent.
Jeg udfordrer ledelsen og sikrer konstruktiv dialog
Alle vores byggepladser bliver supporteret af en procesfacilitator. Vi har nemlig for længst erfaret, at godt samarbejde er altafgørende for et succesfuldt projekt. Når samarbejdet fungerer, giver det helt naturligt et godt produktionsflow, en god økonomi og et godt arbejdsmiljø. Altså netop det, som gør det fedt at være på en byggeplads.
Som procesfacilitator er jeg med til at sætte rammerne omkring samarbejdet allerede fra begyndelsen, så der fra første dag etableres et åbent og velfungerende samarbejde. Ved at sætte målbare rammer på en opstartsworkshop er det muligt for mig efterfølgende at tage pulsen på samarbejdet, så vi kan se, om alle yder den rette indsats. Jeg udfordrer byggeledelsen på samarbejdet og sikrer, at teamet fastholder den konstruktive dialog på både interne og eksterne møder.
For byggeledelsen betyder det, at de kan være mere deltagende på disse møder og workshops, når der er en facilitator, der styrer slagets gang. Jeg kan bruges som talerør og mediator, hvis en proces måske er gået lidt i hårdknude. Her kan jeg skubbe gang i tingene ved at spørge nysgerrigt og neutralt ind til processen uden at udstille nogen, og vi får talt om, hvad der skal gøres for at forbedre samarbejdet for alle.
Karina Henrichsen
8 december, 2022 19:16Søde Jette hvor det godt skrevet 🤩 Jeg er så glad for vores samarbejde og du har så meget ret – Det er vi to også et godt eksempel på, da vi er to modsætning og alligevel har vi altid fået det til at funger.