Jeg begyndte at arbejde i NCC januar 2016 som kalkulatør, og for nylig tog jeg seks måneder ud i ”praktik” for så igen at lande på min gode gamle kontorstol igen her 1. august 2022.
Jeg får ofte henvendelser via LinkedIn, og det er jo utroligt bekræftende, og da jeg blev kontaktet af et rekrutteringsbureau, som jeg før NCC havde haft gode erfaringer med, valgte jeg at takke ja til en samtale.
Vigtigt med gode kolleger
Før NCC var jeg i en stilling, som jeg var havnet i ved et tilfælde, det var en stilling jeg var blevet tilbudt i en periode, hvor jeg gik ledig efter at have fået barn nummer to. Stillingen var fin, men jeg brændte ikke for mit arbejde , selvom jeg var enormt glad for mine kollegaer.
Efter en periode blev det dog hårdt at komme op om morgenen, og jeg havde lovet mig selv, at sådan et arbejdsliv ville jeg ikke have. Derfor begyndte jeg at søge videre og kom til NCC. Min frygt for at rejse fra gode kollegaer, viste sig at være overflødig, for her i Nørresundby er sammenholdet og fællesskabet helt fantastisk. Vi har en lille Nord-familie af fantastiske kollegaer.
Ønske om flere fagfæller
Da jeg i efteråret 2021 tog til samtale, var jeg bekymret for at miste mine gode kollegaer ved at vælge at skifte job, men med mine tidligere erfaringer tænkte jeg, at der jo findes gode kollegaer overalt, så dem ville jeg også finde det nye sted. Med det i mente tog jeg første samtale i en konkurrerende virksomhed. Deres tilbud lød godt og i modsætning til min stilling ved NCC, ville jeg dér få flere kalkulationskolleger, hvilket jeg savnede i NCC.
Jeg valgte dog i stedet at søge ud til en familieejet byggevirksomhed. Alt omkring jobbet virkede helt perfekt: Nye kolleger, et større kalkulationsteam, behagelige samtaler, alt var som det skulle være, og jeg valgte at takke ja til jobbet. Jeg havde den perfekte mavefornemmelse for, at det skulle blive godt.
Den nye virksomhed var rigtig glad for mig og den viden og erfaring, jeg kom med fra NCC, og jeg blev hurtigt hevet ind i planer omkring strukturering og systemer der skulle implementeres i virksomheden, da jeg jo havde erfaring fra NCC med ledelsessystemer og digitale processer.
Det virkede spændende, men jeg oplevede en manglende kontakt til mine nye kollegaer, og jeg fandt ud af, hvor meget det betyder for mig at have omsorg og interesse over for hinanden, ud over ”bare” at være kollegaer. Jeg satte mig for at forsøge at lære mine nye kollegaer at kende, men det lykkedes ikke, og jeg følte mig ikke helt hjemme.
Savnede NCC-kollegerne
Da jeg forlod NCC, havde jeg lige afsluttet to tilbudssager, og det var anledning for mig og mine tidligere kollegaer til at holde kontakten, så jeg kunne holde mig opdateret omkring udfaldet. Heldigvis blev den ene en vinder, og det føltes godt at kunne efterlade en kommende byggesag til vores lille kontor i Nord. Den anden sag trak ud, og de næste tre måneder blev jeg løbende opdateret.
Der var stor travlhed det nye sted, og jeg arbejdede dag, nat og ferier for at præstere. Derudover var der rigtig mange, der havde en holdning til, hvordan opgaverne skulle løses. Det var meget frustrerende at bruge så mange timer på at løse en opgave, blot for at få at vide, at den skulle løses anderledes.
Det begyndte at tage hårdt på mig, og selvom jeg i NCC selvfølgelig har prøvet at være presset op til en licitation, var det ingenting sammenlignet med, at hver dag var et tidspres for at nå i mål.
Min stilling i NCC var blevet besat af en ny kalkulatør, men han stoppede hurtigt igen. Et par af mine gamle kollegaer spurgte, om jeg ikke havde lyst til at vende tilbage. Det var rart at vide, at de gerne ville have mig tilbage.
Som om jeg havde været væk en weekend
På det tidspunkt gik jeg rundt med ondt i maven over den stilling, jeg var endt i. Jeg var ikke glad mere, og jeg brugte alt for meget tid på mit arbejde i forhold til min familie og fritid. Inden i mig blinkede alle advarselslamper, om at denne stilling ikke var god for mig, men jeg følte ikke, at jeg havde givet virksomheden en chance, når det stadig var så nyt.
Jeg tog en samtale med områdedirektøren i NCC. Og jeg blev et andet menneske igen, fik nyt overskud og kunne se mig selv tilbage i NCC igen. Heldigvis flaskede alt sig, og vi havde snart en aftale på plads, og mine skuldre kunne igen sænke sig.
Nu er jeg landet tilbage på verdens bedste arbejdsplads, jeg er kommet hjem til NCC-familien. Det mest surrealistiske var, at da jeg gik ind ad døren første arbejdsdag, føltes det, som om at man kun have været væk en weekend. En fantastisk følelse!
Jeg er så glad for, at jeg tog det nederlag, det var at opgive et nyt job efter så kort tid, for det har gjort at jeg har fået mig selv tilbage igen. Og nu sidder jeg omgivet af fantastiske kolleger, og som bonus har vi jo fået os en helt lille kalkulationsafdeling, hvor vi kan sparre med hinanden. Jeg ser frem til, at vi sammen skal arbejde på tilbudssagerne i Nord.
Det var historien om, hvorfor man bare skal blive i sit job, når man er så dejligt et sted som NCC.
