Jeg var ikke den typiske arkitekt, for jeg var mere nørdet end mine medstuderende. Tilbage i 2000 var computeren begyndt at dukke frem, og blyanten blev udskiftet med musen til computeren. Det som interesserede mig ved brugen af computeren frem for blyanten, var det nørdede aspekt.
Det betyder ikke noget for mig, om det er det bedste redskab i verden, men muligheden for at dykke ned i dets muligheder og lære dets begrænsninger er en stor drivkraft. Dét og så det at lære fra mig er de to faktorer, som driver mig i mit arbejde.
Fra ni til 37 timer
Efter et styrt på cykel for halvandet år siden (husk cykelhjelm, alle sammen!) stod jeg tilbage med en hjerneskade. En skade som i høj grad har forandret min hverdag. Jeg skulle i forbindelse med genoptræning efter styrtet i virksomhedspraktik, en arbejdsevne-afprøvning, hvor ens arbejdsevne skal testes, så man kan få en fornemmelse af, hvor meget man kan klare.
Jeg begyndte med at komme tilbage til det firma, jeg tidligere var ansat i, og selvom de modtog mig med åbne arme, var alting anderledes. Min situation var ikke den samme, og en forandret hverdag gav mig lyst til at genopfinde mig selv og prøve noget nyt.
Jeg skrev et Facebook-opslag, hvor jeg gav udtryk for mit ønske om nye eventyr, og en gammel kollega rakte ud. En konstruktør fra mit netværk sagde: ”Du skal da i praktik hos os i NCC’s VDC-afdeling”. Og dét tilbud tog jeg imod. Jeg begyndte i oktober 2022 med ni timer ugentligt, og er steget støt hver måned til nu, hvor jeg snart er tilbage på fuld tid.
Ekspert i hverdagen
NCC arbejder med nogle digitale applikationer, som gør det muligt at tilknytte, revidere og strukturere data i BIM-modeller. Jeg fik til opgave først at lære det software at kende, senere begynde at udvikle på opsætningen og til sidst drive den generelle brug af det, samt at lave vejledninger til mine kollegaer. Dette i takt med at jeg stille og roligt gik op i arbejdstid og kompleksitet.
Det er et værktøj, der virkelig kan gøre en forskel for de mange parter, der er involveret i et byggeprojekt. Hvis man forestiller sig, at et projekt begynder hos arkitekten, føres videre til andre rådgivere og bygherre for at ende hos en entreprenør, der skal udføre byggeriet; så kan byggeriets data nå gennem mange versioner og måske blive forældede. Og det kan være svært at vide, om man sidder med den opdaterede udgave af projektbeskrivelsen.
Det er et værktøj, der både kan sikre, at vi altid har opdaterede data i projekterne, men også at de altid er tilgængelige for alle. Det vil effektivisere fremtidige projekter og forhindre de fejl, der sker, fordi nogen handler på gamle data.
En stor virksomhed med plads til alle
Tidligere har jeg været ansat i små virksomheder, så det er noget af en tilvænning at komme til NCC, som er så stor en organisation.
Noget af det, som jeg vil fremhæve, er de ugentlige statusmøder, vi har i VDC. Det kan lyde simpelt, men vi tager en runde, hvor hver person giver en status på, hvordan man har det, og hvad man er i gang med lige nu. Og alle kan byde ind med hjælp eller bede om hjælp. Der er plads til både det personlige, men også det faglige. Mødet giver anledning til lydhørhed i teamet overfor hinandens behov, og gør det muligt at lægge de fælles kræfter, hvor der er størst behov.
Forløbet hos NCC har været med til at lære mig selv bedre at kende og give mig rum til at være den, jeg er i dag.
