Efter gymnasiet meldte jeg mig frivilligt som værnepligtig, nok inspireret af at min far, som jeg havde mistet kort tid forinden, havde været i Søværnet. Der var ingen ledige pladser ved Søværnet, så jeg valgte Artilleriet i stedet.
Efter rekruttiden blev jeg udpeget til at komme på sergentskole hvorefter jeg var med til at uddanne nye værnepligtige og senere uddanne soldater til udsendelse. Planen var, at jeg også skulle udsendes, men da mit bagland ikke var helt med på det, takkede jeg nej.
Hvad skulle jeg så? Hvad vælger man, hvis man er god til matematik? Jeg endte med at vælge at søge ind på ingeniørstudiet Byggeri og Anlæg i Aalborg. Tanken var egentlig at blive civilingeniør, men jeg valgte diplomuddannelsen for at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
Undervejs var jeg i praktik hos NCC, og her fik jeg øjnene op for hvor spændende det er at arbejde i entreprenørbranchen – et afvekslende arbejde med mange alsidige arbejdsopgaver.
Da jeg var færdig med uddannelsen, var finanskrisen brudt ud, og det var ikke nemt at være nyuddannet ingeniør. Jeg søgte forgæves efter et job, og efter et halvt år valgte jeg at søge ind på overbygningen i byggeledelse for at bruge tiden fornuftigt, mens tiderne blev lidt bedre.
Det var en god beslutning, for her lærte jeg meget af det, jeg bruger i mit arbejde som projektchef i dag. Og jeg fik i øvrigt job ret hurtigt efter uddannelsen; først på Musikkens Hus i Aalborg, hvorefter jeg blev lånt ud til Bestseller-projektet på Aarhus havn. Det var her jeg fik et opkald fra min tidligere chef, som nu var hos NCC, der ville høre, om jeg ikke var træt af at pendle til Aarhus. Det var i 2015 – og siden har jeg været her.
Skolebyggeri har været det bedste
De første to projekter jeg arbejdede på i NCC var renoveringsprojekter. Siden sad jeg som projektchef på byggeriet af Vrå Skole for Hjørring Kommune, og det er et af de bedste projekter, jeg har været på. Det var et spændende byggeprojekt, som også blev valgt som Årets Skolebyggeri i 2022, så det kan vi godt være stolte af.
Det var et projekt, hvor vi havde et rigtig godt team af både egne folk og fagentreprenører, og vi fik opbygget et godt forhold til Hjørring Kommune, som vi også bygger Sindal Plejecenter for nu, hvor jeg også sidder som projektchef.
Hos os i NCC Nord er vi ikke på samme måde opdelt i Renovering og Nybyg, som i resten af NCC. Vi er en mindre enhed, hvor grænserne er lidt mere flydende. Vi er nødt til at skulle kunne lidt af det hele – personligt må jeg indrømme, at jeg foretrækker at bygge nyt.
I renovering bruger man meget tid på at afklare, ”nå, ser det sådan ud!”, og efterfølgende tage en dialog med rådgiver og bygherre for at finde ud af, hvad vi så gør, hvilket i større eller mindre grad vil have indflydelse på processen og den plan, man har lagt. I nybyg kan man bedre lægge en plan fra begyndelsen og forvente, at den i ret høj grad holder.
Man skal være lidt af en menneskekender
Det, jeg har fokus på, når et projekt starter op, er at få samarbejdet til at køre. Vi begynder altid med at forventningsafstemme med bygherre og tilsvarende forventningsafstemmer vi med fagentreprenørerne ifm. afholdelse af procesmøde, hvor vi bliver enige om, hvad spillereglerne er på projektet og hvordan processen skal være – dette er med til at give parterne et godt ejerskab for projektet. Tidsplanen bliver udarbejdet i fællesskab og det er vigtigt for mig, at vi hjælper hinanden for at få processen til at køre og for at sikre tidsplanen bliver overholdt.
Hvis ikke samarbejdet fungerer, så kommer vi til at bruge alt for meget tid på at dokumentere hinandens dårligdomme og skrive mails, i stedet for at bruge tiden på noget, der giver værdi til projektet.
Jeg vil ikke se håndværkere, der begynder at modarbejde hinanden. Det sker heldigvis sjældent, og når det gør, er det typisk enkeltpersoner. Så skal vi som byggeledere vide, hvordan de skal håndteres. I min rolle skal man være lidt af en menneskekender og have en god fornemmelse af hvordan de enkelte skal håndteres for at få samarbejdet til at fungere.
Da jeg kom til byggebranchen, havde jeg jo min baggrund fra hæren med mig; dér skulle man bare råbe højt, hvis nogen ikke gjorde som der blev sagt, men jeg fandt hurtigt ud af at sådan fungere den virkelige verden ikke. Vi har med mennesker at gøre, og det er også det, der gør det spændende, men det er også nogle gange det, man kan bande over. Det man selv synes er indlysende, ser andre mennesker helt anderledes på.
Byggeri er en holdsport
Godt samarbejde handler også om at løse problemerne på en god måde. På de alle byggeprojekter opstår der udfordringer undervejs. Sommetider er der uenighed om økonomi, og det kan give anledning til konflikt, men selv ser jeg det sådan, at vi godt kan være uenige om nogle ting, men det skal ikke forhindre, at samarbejdet er godt.
Jeg tror på, at det er vigtigt at give folk ejerskab i projektet. Så de føler sig ansvarlige, holder aftaler og siger til, hvis de har set noget på pladsen, der ikke virker rigtigt. Men også så de forskellige fag selv kan tage snakken med hinanden og koordinere de små ting ude på pladsen, uden at jeg nødvendigvis skal involveres.
Det er vigtigt for mig at understrege, at byggeri er en holdpræstation. Jeg er ikke så god til, når jeg som projektleder bliver fremhævet, ligesom da borgmesteren holdt tale, ved fejringen af Vrå Skole som Året Skolebyggeri, for det er jo hele holdet – den enkelte tømrer, VVS’er og elektriker m.fl. – der har gjort det godt, når tingene lykkes, og et projekt bliver en succes.
