Fra klasseværelset til byggebranchen

I 2000 blev jeg færdiguddannet som folkeskolelærer. Jeg var 24 år gammel og nød min nye tilværelse som lærer. Jeg kommer fra en lærerfamilie, så det var meget nærliggende for mig at vælge den vej, og jeg kunne lide det.

Efter at have undervist i nogle år tog jeg en uddannelse som læsevejleder og lidt senere endnu en pædagogisk diplomuddannelse i medier og kommunikation. Undervejs i det studie stødte jeg på et fag om organisatorisk læring – altså hvordan organisationer gennem stærke teams lærer og forandres. Det blev jeg meget optaget af, og trods et job der både var indholdsrigt og inspirerende, søgte jeg en stilling som afdelingsleder på en folkeskole. Det gjorde jeg for at kunne arbejde mere målrettet med den organisatoriske læring.

Jeg fik jobbet og kastede mig ud i alt det nye, som trods alt var i en branche, jeg kendte rigtig godt. Der var mange gode aspekter af jobbet som afdelingsleder; jeg trivedes med at lave strategiarbejde og sætte projekter i søen, som skulle følges op. Men der var mange andre opgaver, som krævede fuld opmærksomhed, og som tog tid og energi fra det jeg oprindeligt blev motiveret af.

Farvel til folkeskolen?

Jeg begyndte at kigge efter et andet job, hvor jeg bedre kunne fokusere på det, jeg trivedes med. På intet tidspunkt i min søgen ledte jeg uden for skoleverdenen. Det var jo den verden jeg kendte, og som jeg vidste noget om – ret meget endda. Så fortalte en kollega mig om et job som udviklingskonsulent i NCC’s renoveringsenhed.

Jeg vidste, at NCC var en entreprenørvirksomhed. Jeg vidste også, at det var en verden, jeg slet ikke kendte til – som i overhovedet! Jeg slog det grinende hen, men var også blevet lidt nysgerrig. Hvad var det min kollega havde set, som han mente kunne bruges i NCC?

Jeg mødtes med en udviklingschef i tilbudsafdelingen, som fortalte meget levende om jobbet, og alt hvad hun sagde lød på én gang spændende og skræmmende… ikke desto mindre fik hun mit nummer til at give til chefen for afdelingen.

Vildt med brancheskift

Vi drak en kop kaffe, og det var startskuddet til en reel ansættelsesproces. Jeg husker de uger som ret vilde. Det var vildt for mig overhovedet at overveje et brancheskift. På den ene side trives jeg rigtig godt med det der er velkendt og sikkert, men jeg ved også, at der er en side af mig, som skal udfordres, det må godt være lidt spændende også.

Det var den side der vandt, og 1. november 2020 begyndte jeg i NCC.

Og hvad laver en folkeskolelærer så egentlig i NCC?

Jo, min tid er ret godt fordelt mellem at facilitere tilbudsprocesser, skrive tilbud og facilitere workshops og møder. I tilbudsprocessen læser jeg udbuddet igennem og holder møder med tilbudsteamet. Jeg stiller en masse spørgsmål til det jeg har læst, og til det jeg hører. Det er ikke svært, for der er rigtig meget jeg ikke ved.

I netop den del af mit arbejde i NCC er det en styrke ikke at vide for meget, for det tvinger projektfolkene til at tænke over at give svar som jeg forstår, og på den måde kan jeg få formidlet projektfolkenes tanker og idéer så alle der læser vores tilbud, kan forstå det.

Undervisningserfaring er min ballast

Som facilitator er jeg fast tilknyttet to renoveringssager. Her faciliterer jeg både internt i NCC-teamet og eksternt med bygherre, rådgivere og eventuelle andre interessenter.

Mit fokus er at få skabt et fundament af tillid i de grupper jeg arbejder med. Hvis der er tillid ved man, at alle vil hinanden det godt, og med det udgangspunkt bliver det lettere at tale om det, der er svært. Her trækker jeg på mine mange år som underviser.

Det at tilrettelægge en workshop eller et møde kræver meget planlægning og et stort forarbejde, præcis som god undervisning gør. Jo bedre forarbejde jo mere kan jeg slappe af i afviklingen og være nærværende i forhold til deltagerne og på den måde være mere åben over for hvad der er brug for i rummet, så jeg kan handle på det.

Jeg har ikke fortrudt et sekund

Første gang jeg skulle afholde workshop i NCC-regi var jeg nervøs og spændt, men så snart vi var i gang, var jeg som en fisk i vandet. Situationen var velkendt, og jeg følte mig tryg i den.

Det er især nu, hvor jeg står på en anden platform, at jeg kan se hvor mange kompetencer lærerjobbet giver. Undervisning er et håndværk, og jeg er meget stolt af mit fag. Der skal lyde en hyldest til mine tidligere kolleger i folkeskolen, som hver eneste dag arbejder med at uddanne blandt andet fremtidens håndværkere, ingeniører, arkitekter og selvfølgelig også folkeskolelærere.

Siden jeg begyndte i NCC, har min læringskurve været stærkt opadgående, og min nysgerrighed er stadig intakt. Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund, at jeg skiftede fra det velkendte og trygge. Mine opgaver i NCC er mangeartede, og det vildeste er, at jeg kan lide dem alle. Jeg har aldrig troet, at jeg ville finde et job, som jeg udelukkende var glad for, det føles så vildt, og noget jeg ønsker alle må opleve på et tidspunkt i livet.

Jeg er min tidligere kollega evigt taknemmelig for, at han så, hvad han så, og at jeg i sidste ende turde tage springet. Og så er det fedt at arbejde i en virksomhed, der kan se potentialet i kompetencer opbygget i en anden branche.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


  • Kirsten Kaae

    14 december, 2021 18:24

    Det er noget af et spring og det lyder rigtig spændende. Fortsat god fornøjelse med de nye udfordringer.
    Mange hilsener fra din gamle kollega Kirsten Kaae

  • Jakob

    28 december, 2021 09:46

    Dejlig læsning Maria- hvor er det skønt at se, at du har fundet den rigtige hylde. Lige omvendt for mig. Fra byggebranchen til skoleverden😉
    Rigtig godt nytår til dig og dine
    Jakob

  • Karen Sørensen

    5 januar, 2022 14:45

    Kære Maria! Tak for at dele viden og erfaringer fra din nye branche – – det er spændende og inspirerende.
    Mange hilsener Karen Sørensen (udvikl. kons. BUFVVK)