Forandringsparathed er en nødvendighed ved renovering

Jeg har arbejdet i byggebranchen i over 40 år. Først som tømrer, siden som bygningskonstruktør og som arbejdsleder i forskellige virksomheder. De sidste 23 år i NCC’s renoveringsenhed.

Det kom meget naturligt for mig at søge mod en håndværkeruddannelse. Min far og mor havde en tømrervirksomhed i St. Heddinge på Stevns, og efter folkeskolen gik jeg i tømrerlære. Siden arbejdede jeg nogen tid som svend, før jeg begyndte at læse til bygningskonstruktør.

Jeg blev uddannet bygningskonstruktør midt i firserne, og fik mit første job i en mellemstor virksomhed i en periode, hvor der var nedgang i byggebranchen. Siden skiftede jeg til en mindre virksomhed, hvor jeg var lidt af en altmuligmand; jeg regnede tilbud, besøgte kunder og endte som administrerende direktør dér i 11 år, hvor vi oplevede en stigende omsætning.

Det endte, fordi der var uenighed med ledelsen om retningen for fremtiden, og så skiftede jeg til det, der den gang hed Rasmussen og Schiøtz – og i dag er NCC. Jeg har haft forskellige titler over årene, men dem har jeg ikke brugt til noget. Det er min holdning, at hvis man passer det arbejde, man er blevet sat til, så betyder det ikke noget, hvad ens titel er. I februar havde jeg været her i 23 år.

I mit første job arbejdede jeg med nybyg, og så var jeg jo i en årrække på ”den anden side af bordet” som fagentreprenør. Jeg søgte et job i renoveringsenhedens tømrerafdeling, men HR så et andet potentiale i mig dengang, så jeg blev i stedet projektleder på renoveringen af Politigården i København. Dér var jeg i omkring tre år, og det var et spændende projekt. Ordren var på omkring 40 mio. kroner, og det er jo sjovt at tænke på, at det var en stor ordre dengang.

En renoveringsmedarbejder kan ”altid” lave nybyg men det omvendte er ikke sikkert

I 2007 slog NCC sine to renoveringsafdelinger sammen. Den ene var Armton, som de havde ejet nogle år, og den anden var min afdeling fra Rasmussen & Schiøtz. Da de to firmaers afdelinger for timelønnede blev lagt sammen, sagde jeg farvel til personaleledelsen for de medarbejdere, jeg havde på det tidspunkt. Den nye samlede renoveringsenhed rummede mange års dedikeret erfaring med netop renovering, så det var en stærk enhed.

Efter Politigården havde jeg en mindre opgave i lufthavnen, før jeg kom op på en sag, hvor vi skulle renovere i Maglehøj skole i Ølstykke. Det var i de år, der blev arbejdet med SKUB, og der blev både bygget og renoveret mange skoler. Efter skolen i Ølstykke, var jeg på et nyt renoveringsprojekt med boliger i Ishøj, det var 1. etape af det gamle Ishøjplanen.

Op igennem min læretid som tømrer var jeg med på flere renoveringsprojekter, og jeg har altid brændt for det, der hedder tømrerrenovering, gamle huse og arbejdet med at forny eksisterende bygninger. Renovering er en spændende og meget krævende disciplin, og mens en renoveringsmedarbejder altid kan lave nybyg, så er det omvendte ikke sikkert.

Mange sjove og lærerige opgaver

En udfordring man ofte møder i renoveringsprojekter er, at der ikke er meget plads. Det gælder selvfølgelig især inde i byen. Da vi mellem 2005 og 2008 renoverede Politikens Hus på Rådhuspladsen, var der nærmest ingen plads til containere. Vi kunne lige have en enkelt stående inde i gården. Vi måtte løfte containere op til vinduerne om natten for at få nedrevne materialer ud – og det samme, når vi skulle have leveret materialer.

Siden var jeg i omkring seks år på Glostrup Hospital, hvor vi gennemførte en hel stribe forskellige projekter på et hospital i drift. Det var en kompleks og krævende opgave, hvor der af patienthensyn var særlige krav til for eksempel varslinger. Her var det ekstra vigtigt at have folk på pladsen, der kunne arbejde tæt på mennesker og tage alle de nødvendige hensyn til patienter og personale. Det er ikke mindst på den type projekter, at vores dygtige håndværkere i vores store egenproduktion virkelig viser deres værd. Det var nogle sjove og lærerige år.

Renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger

Jeg har også renoveret den 400 år gamle Strandmøllen i Nordsjælland. En særdeles kompleks opgave, hvor bygningerne var i kritisk forfatning, og fordi Mølleåen løber igennem bygningen til Øresund, og der er rum, der befinder sig under Mølledammens vandspejl. Der skulle findes på nogle særlige løsninger til den opgave, og her havde vi god brug for vores gode kolleger fra Hercules Fundering og anlægsforretningen. Helt generelt er det bare en udfordring at bygge tæt på vand.

Vi renoverede Postgården i Købmagergade omkring 2015. Selvom det så ud til at være én bygning, så var der forskellige koter på gulvene, og der var ikke noget, der passede sammen. De forskellige dele af bygningen var bygget i forskellige etaper, og selve posthuset er bevaringsværdigt. Her stod vi over for ikke mindst udfordringer i forhold til pælefundering og ekstra bærende konstruktioner, samt behovet for at sikre, at hver enkel bygning brandmæssigt kunne dokumenteres og godkendes hver for sig.

Tilbage på skolebænken

Fra 2017 til udgangen af 2020 renoverede vi Bellahøj Skole. Renovering af skoler er en disciplin helt for sig. Typisk skal renoveringsarbejdet udføres, mens skolen er i drift, så der ligger en stor opgave i at planlægge byggepladsen og processen.

Sådan var det også, da vi renoverede Bellahøj Skole. Skolen blev renoveret, om- og udbygget, så kapaciteten blev udvidet med et spor og 112 fritidspladser. Det var en udfordrende opgave i betragtning af, at skolen er bevaringsværdig i klasse 2 – og i øvrigt skulle være i fuld drift i hele udførelsesperioden. Det kræver et godt samarbejde og god kommunikation med skoleledelsen.

Her havde vi særligt fokus på at planlægge og indrette adgangsveje for eleverne, så de kunne komme sikkert i skole og sikkert til fritidsordningen efter skoletid; vi byggede en kæmpe bro over vores transportvej. Vi måtte også planlægge os ud af støj under terminsprøver og eksamen.

Uventede situationer er et vilkår i renovering

Gennem mine mere end 23 år i NCC har jeg oplevet en vild udvikling. Fra økonomi på papir – meget papir – til et hav af digitale værktøjer. Jeg kan huske, at jeg var glad for min Nokia 3310, men det var jo kun en telefon. Det er imponerende at se, hvordan de unge kommer til branchen med en helt anden tilgang til alt det digitale.

I dag arbejder jeg på projekter i HJEM, NCC’s rammeaftale med boligforeningen fsb, med den tidlige involvering sammen med arkitekter og ingeniører, før udbud og udførelse. Jeg arbejder med tidsplaner og genhusningsrul. Kalkulerer om det, vi projekterer, holder sig inden for budgettet fra Landsbyggefonden. Jeg kan godt lide at se mig selv om problemknuser i forhold til bygbarhed.

Når man arbejder med renovering, er det et vilkår, at der opstår uventede situationer, når man først begynder at lukke en bygning op. Man skal kunne sadle om løbende. Det er også det, der gør det sjovt, at der aldrig er to dage, der ligner hinanden.

Jeg kan godt lide at løse problemer, der opstår hen ad vejen. I renoveringsregi … når man tager noget ned, så ser det ikke altid ud som forventet. Jeg har en meget pragmatisk tilgang til tingene, så når der dukker problemer op, så må man jo finde en måde at løse dem på.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.