Altmuligdokumentarist, kulturbærer og kontormor

Gennem tiden har jeg printet mange tegninger og sendt dem med posten og skrevet mange referater. Det er over 35 år siden, jeg første gang blev ansat i NCC, og jeg har oplevet, hvordan vi er gået fra blyant til pc.

Jeg var i NCC i et par år i første omgang, men omkring 1990 var aktiviteten i byggeriet så lav, at de ikke havde arbejde til mig. Jeg kom tilbage i 1995, hvor jeg var ansat fra projekt til projekt. Først i 1998 blev jeg igen fastansat.

Jeg er uddannet teknisk assistent. De første år arbejdede jeg på kontoret, hvor jeg blandt andet tegnede myndighedsprojekter til fiskeindustrien. Omkring 1989-90 kom jeg før første gang ud på en byggeplads som assistent. Det var også i den rolle, jeg kom tilbage, da jeg havde været væk i nogle år.

I midten af halvfemserne gik NCC i gang med kvalitetssikring, fordi man ville ISO-certificeres, og det var her, jeg begyndte at arbejde med dokumentation. Vi har nok været nogle af de første, der blev certificeret herhjemme.

IT-udviklingen har været en rejse

Da jeg begyndte, skrev vi på skrivemaskine. Vi havde en sekretær, men når hun ikke havde tid, trådte jeg til og skrev referater og hentede cigaretter til chefen. Ja, jeg har været med fra skrivemaskinens tidsalder til i dag, hvor man kun sjældent skriver på et stykke på papir. Jeg husker også IBM tekst 4, hvor man kunne taste hurtigere, end systemet kunne følge med.

Vi sendte dagrapporter rundt i cirkulationskuverter, store tegninger blev sendt til lystrykkeren, og jeg har taget mange kopier. Da telefaxen kom, var det nærmest en revolution, og i begyndelsen ringede man og spurgte: ”Har du modtaget min fax?”, fordi man næsten ikke kunne tro, at den fra kommet frem.

Jeg har været med hele rejsen gennem it-udviklingen. Og der kommer stadig hele tiden nye systemer, som man skal sætte sig ind i.

Altmuligadministrator

Det er meget svært at beskrive mit job. Jeg har titel af projektkoordinator, og hvis jeg skal beskrive mit job, så er jeg sat i verden for at holde unødige opgaver væk fra projektfolkene, så de kan fokusere på at bygge. Jeg står også for at sikre en ensartethed i vores projekter i Nord med hensyn til auditering, og jeg sørger for, at alle pladser har al den dokumentation, de skal have.

Min bibel er vores entrepriseoversigt; den indeholder kontrakter, certificeringer, APV’er, kontrolplaner, tilsynsplaner. Det er alt sammen værktøjer, som vi SKAL bruge i NCC.

På nogle projekter deltager jeg i bygherremøder, fagentreprenørmøder og sikkerhedsmøder. Det giver mening, fordi jeg så kan skrive referater og samle dokumentation til auditering. Jeg sørger for, at der er styr på drifts- og vedligeholdsdokumentation, og jeg henter produktdatablade på de materialer, vi bruger i byggeriet.

Over årene er der løbende kommet nye dokumentationsopgaver til, så jeg arbejder også både med rapportering i forhold til for eksempel bæredygtighedskrav og statisk kontrol.

Det er tilfredsstillende at hjælpe

Vi har nogle rigtig dygtige byggefolk, men de er sjældent glade for dokumentationsopgaven. Så den klarer jeg for dem; samler kvalitetsdokumentation og får det uploadet på bygherres systemer.

Min kalender er altid fuld, så de må jo kunne bruge det, jeg kan. Man kan sige, at jeg er en serviceydelse. Det er meget tilfredsstillende at hjælpe folk. Jeg er opdraget til at jeg skal tage mig af de ting, jeg kan, så kollegerne i marken kan få frigjort tid. Det kan være noget så simpelt som at tage et referat. Jeg har nok lavet en million referater i mit liv, og det er en opgave, mange helst er fri for.

Når man har mange års erfaring, bliver man blandet ind i alt muligt. Jeg kommer meget ude på projekterne, hvor jeg har lidt forskellige opgaver fra projekt til projekt. Jeg sidder sjældent på kontoret, og jeg elsker, at der ikke er to dage, der er ens. Jeg synes jo, at det er sjovt det hele, for det er variationen, der gør det sjovt.

Kulturbærer og kontormor

Jeg er vokset op i firmaet og har nærmest ikke været andre steder. Mit job er jo blevet skabt over årene af det, der var brug for. Og jeg tror ikke, jeg kunne finde ud af at arbejde andre steder.

Jeg var 25 år gammel, da jeg startede i NCC første gang. Man skulle have et arbejde, være glad og lidt ydmyg over at have et arbejde. Jeg har altid været glad for mit arbejde og for firmaet. Det er en branche, hvor der sker noget; projekter afsluttes og nye begynder.

Jeg er også lidt mor på kontoret, og når nogen er i tvivl om noget, så ringer de og spørger mig. Det er også hyggeligt. Og hvis jeg fornemmer, at der går en kollega rundt og er for presset, så vender jeg det med min chef, så der kan blive handlet på det.

Vi har sommetider grinet af, at når der kommer nye folk, så får de en intro hos mig. Så kommer de på ”rød stue”, så jeg har jo en rolle som kulturbærer også; jeg fortæller de nye kolleger, hvordan vi gør ting hos os, og hvordan vi taler til hinanden.

NCC i Nordjylland er en tæt enhed, hvor vi accepterer og respekterer hinandens forskellighed, og hvor vi vil hinanden. Vi er som en stor familie. Det har typisk været en afdeling, hvor der er lang anciennitet, fordi folk godt kan lide at være her.

 

 

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


This website uses cookies

Cookies ("cookies") consist of small text files. The text files contain data which is stored on your device. To be able to place some type of cookies we need your consent. We at NCC Sverige AB, corporate identity number 556613-4929 use these types of cookies. To read more about which cookies we use and storage duration, click here to get to our cookiepolicy.

Manage your cookie-settings

Nødvendige cookies

Necessary cookies are cookies that need to be placed for fundamental functions on the website to work. Fundamental functions are for instance cookies that are needed for you to use menus and navigate the website.

Funktionalitet cookies

Functional cookies need to be placed for the website to perform in the way that you expect. For instance to remember which language you prefer, to know if you are logged in, to keep the website secure, remember login credentials or to enable sorting of products on the website in the way that you prefer.

Statistical cookies

To know how you interact with the website we place cookies to collect statistics. These cookies anonymize personal data.

Personalization cookies

In order to provide a better experiance we place cookies for your preferances

Ad measurement cookies

To be able to provide a better service and experience we place cookies to tailor marketing for you. Another purpose for this placement is to market products or services to you, give tailored offers or market and give recommendations on new concepts based on what you have bought from us previously.