Bæredygtighed

Design til genopførelse

Som led i NCC’s bæredygtige indkøbsstrategi stiller vi krav til vores leverandører i vores rammeaftaler – vi efterspørger blandt andet, at de byggevarer vi køber, kan cirkulere

Byggebranchens dobbeltrolle som både medskaber af de globale miljøproblemer og aktør i arbejdet med at finde løsninger på dem kræver, at indsatsen fokuseres på de rigtige steder.

Branchen er en fødekæde, hvor der udvindes og tilvejebringes materialer, som sættes sammen til komponenter, systemer og byggeri. Udfordringerne begynder og slutter med ressourcer – at de er tilgængelige i de rigtige mængder, i den rigtige kvalitet, til den rigtige tid og anvendes til det rigtige formål – uden at det ødelægger forudsætningerne for livet på jorden.

Ressourcerne er ikke uendelige, og derfor skal de genbruges. For lettest muligt at kunne genbruge materialer har det betydning, hvordan de er anvendt første gang. Hvor let kan de enkelte dele af et byggeri igen blive til byggematerialer og indgå i et nyt byggeri?

Design til fremtiden

Et godt eksempel er NCC’s p-huse, som er skruesamlede og forberedt til udvidelser. Ønsker man at flytte sit byggeri til et andet sted ringer man til NCC, og bestiller en flytning. Så adskilles huset og genopføres et nyt sted. Man vil derfor også kunne sælge en ”brugt bygning”, som en ny ejer kan opføre på sin egen grund.

Samme princip gør sig gældende for vores betonelementbyggeri. Det er er også skruesamlet og kan adskilles med henblik på direkte genbrug af hele elementer.

Men vil det få den forventede effekt, og vil vores efterkommere kunne genbruge elementerne, som vi håber? Hvilket fremtidsscenarie og -teknologi designer vi til? Det kan ingen svare på – men vi kan gøre vores til at skabe de optimale omstændigheder for dem, der kommer efter os. Det handler om at skabe mulighederne.

Design-til-adskillelse er blot ét af flere principper i paraplykoncept Design-til-dekonstruktion, som rummer en lang række opgaver, som blandt andet handler om Design-til-bygbarhed, der søger at minimere byggeriets kompleksitet, reducere udgifter og forenkle byggeprocessen, og Design-til-Arbejdsmiljø og sikkerhed, hvor man har fokus på bygbarhed og monteringsrækkefølge med fokus på byggepladsmedarbejdere. (Se fakta boks)

Men for at sikre at man reelt kan bygge med det dekonstruerede, er det en forudsætning, at vi har en dyb viden om elementer og materialer. Uden transparens, sporbarhed og dokumentation kan man ikke i fremtiden opføre byggeri med genbrugte systemer og komponenter.

Effekten af det rette design

De indlejrede emissioner er de første drivhusgasudledninger en bygning generer, og det forvolder skade omgående. Jo længere tid gasserne er i atmosfæren og jo længere tids påvirkning, jo større skade. Derfor er vigtigt at minimere her-og-nu-udledninger og vælge løsninger med mindst mulig indlejret energi. Men det er også vigtigt at se på, hvad der sker i virkeligheden.

De bærende konstruktioner, som man typisk har fokus på, når man taler om at designe til adskillelse, udskiftes erfaringsmæssigt ikke særlig ofte over et byggeris levetid. Faktisk aldrig, fordi bygningen så nedtages med de miljømæssige effekter, det har.

Men fordi konstruktionernes miljøpåvirkning fylder meget i livscyklusberegningerne, har fokus naturligt været på dem. Det giver mening, når man ved, at her-og-nu-udledningerne (den indlejrede energi) i for eksempel beton- og stålproduktionen er betydelige. Men i den virkelige verden sker udskiftninger langt hyppigere alle andre steder i et byggeri.

Frekvens af udskiftninger

Erfaringen viser nemlig, at inventar, aptering, el-anlæg og tekniske installationer udskiftes mange gange over en 100-årig periode. Det er systemer og komponenter, der består af komplekse sammensætninger, og som sjældent udskiftes, fordi de ikke længere fungerer, men fordi man ønsker nyt og opdateret. Det betyder, at værdifulde komponenter går tabt som affald, fordi vi endnu ikke har udviklet dem til at kunne adskilles og sendes tilbage i kredsløbet.

Livscyklusberegninger tager ikke højde for denne hyppige udskiftning, og den giver kun i ringe omfang et billede af de sundhedsmæssige påvirkninger, som skadelige stoffer og sjældne metaller har, når det skrottes. Udskiftningerne stiller i høj grad krav til en lang række andre forhold – herunder arbejdsmiljø.

Endelig belaster frekvensen af udskiftningerne bygningsejerens drifts- og vedligeholdelsesbudget og påvirker brugernes hverdagsliv i byggeriet.

Vigtigt at tænke bredt – perspektivet for et bedre byggeri

Design-til-genopførelse er forudsætningen for, at vi kan udvikle Reversible Bygninger – altså byggeri der kan ændres eller tilbageføres. Fordelene ved dette er, at vi får:

  • Byggeri der er nemmere at drifte, opdatere og udskifte bygningsdele i
  • Mere ressourceeffektiv drift og vedligehold – mindre affald i byggeriets driftsperiode
  • Byggeri hvor materialer nemmere kan udtrækkes, når en bygning skal nedrives

Det reversible kommer til udtryk på tre områder, nemlig den konstruktive del (design til adskillelse af det konstruktive system, den rumlige (ændring af funktioner), og den materialemæssige del, (genbrug og genanvendelse af bygningsdele).

Design-til-adskillelse er som nævnt kun ét af mange tiltage i den store omstilling af byggeriets arbejde, og vi når ikke i mål ved kun at fokusere på ét princip, fordi effekten af det langt fra er nok, og vi taber værdifuld tid, hvis vi mister overblikket. Derfor er det vigtigt at kunne navigere bredt i principperne for Design-til-genopførelse.

//Anna-Mette Monnelly, bæredygtighedschef i NCC Building Danmark

Fakta om design-til-genopførelse

Design-til-genopførelse består af en række processer – herunder design-for-adskillelse

  • Design-til-bygbarhed – minimering af byggeriets kompleksitet reducerer udgifter og forenkler byggeprocessen.
  • Design-til-arbejdsmiljø og sikkerhed – indtænkning af bygbarhed og monteringsrækkefølger med   fokus på byggepladsmedarbejdere.
  • Design-til-præfabrikation, montering og modulopbygning
  • Design-til-cirkularitet – anvendelse af materialer der nemt kan genbruges eller genanvendes
  • Design-til-adskillelse
    • Anvendelse af beslag, fittings, klæbemidler, fugemasser mv der muliggør adskillelse når det ønskes
    • Forenklede konstruktionsdetaljer og samlinger
    • Bygningssystemer der kan separeres (fra bygningsdele, f.eks. vægge, skakter og lofter) – herunder VVS og mekaniske systemer
  • Design-til-logistik – både under opførelse, udskiftning og nedtagning
  • Design-til-fleksibilitet – muliggørelse af omdannelse af funktioner, fremtidige renoveringer mv.
  • Design-til-ressourceeffektivitet – Minimering at materiale- og udstyr

Design-til-ressourcekvalitet – Transparens, sporbarhed og dokumentation af anvendte materialer og komponenter